Viser opslag med etiketten Børnestuff. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnestuff. Vis alle opslag

mandag den 16. juni 2014

De dersens autostole

Da vi alligevel var på barnevognsjagt i fredags, fik vi også lige en vejledning i autostole - som jo åbenbart er en lige så stor jungle som barnevogne...

Vi har arvet en Römer stol uden base. Den er lavet til 0-9 kg (altså ca. de første 8-9 mdr).

Jeg havde egentligt kig på en Cybex Pallas 2-fix, som går fra 9-36 kg (9 mdr-12 år). Jeg syntes det var vældig smart, at den kunne bruges helt op til de er store nok, til at sidde på sædet. Men jeg var ikke opmærksom på, at den kun kan vende forlæns. Med helt små børn, er det vigtigt, at de sidder baglæns, da deres hoved/nakke ikke er stærkt nok til at holde sig selv ved et sammenstød (hvor hovedet jo vil ryge fremover, med mindre autostolen er bagudvendt). Så den var desværre ikke optimal.

I stedet har Cybex lavet en model, som hedder Sirona. Den går fra 0-18 kg (op til barnet er ca. 3½ år) og har isofix base. Der er en 360 graders drejefunktion, som gør at stolen kan være på bagudvendt (indtil barnets ben bliver for lange) og fremadvendt. Men den kan derfor også sidde sidelæns, hvilket gør det betydeligt lettere at få barnet ind/ud af stolen (det tiltaler jo ergoterapeuten). Desuden medfølger der en pude, som bruges i starten, når stolen vendes fremad, indtil barnet er stort nok til at sidde uden.
Den koster 3.999 kr. Vi blev rådet til at bruge Römerstolen det første stykke tid, indtil vi synes lillemanden er stor nok til at sidde i Cybex stolen. Den er ganske vist lavet til at kunne bruges fra fødslen, men i butikken synes han, at den kan virke lige stor nok til en nyfødt.

Nu må vi se hvad vi ender med at købe :)



lørdag den 14. juni 2014

Barnevognsjagten er gået i gang

Åhh... Vi er gået i gang med at kigge på barnevogn. Jeg havde egentligt bare tænkt, at jeg gerne ville have en barnevogn med punkterfri dæk, svinghjul foran og stort liggemål. Vi startede med at kigge i Engby Barnevogne på Enghavevej, men her var der ikke mange råd eller tips at hente. Efterfølgende kørte vi til Babysam på Roskildevej og her fik vi en grundig og meget kompetent vejledning. Medarbejderen satte to scenarier op:

- en barnevogn med stort liggemål og en klapvogn
- en kombivogn med et mindre liggemål og en såkaldt altanbarnevogn

Første scenarie er den dyreste løsning, hvor man får en stor lækker barnevogn og en tilsvarende klapvogn. Ulempen (foruden prisen) er at barnevognen er stor og dermed lidt uhandy at få ind/ud af bilen.

Andet scenarie er en billigere og mere handy løsning. Man køber en kombivogn, hvor barnevognsdelen kan bruges de første 8-9 mdr og så kan klapvognsdelen bruges til barnet er ca. 3 år. Hertil køber man en såkaldt altanbarnevogn. Det er en "discount" barnevogn med et stort liggemål, som primært skal bruges som sovevogn derhjemme.

Vi hælder klart mest til løsningen med en kombivogn og altanbarnevogn. Vi så på Emmaljunga Edge Duo Combi, hvor barnevognsdelen er 80 cm og klapvognsdelen er 90 cm. Den har punkterfri dæk og svinghjul foran. Og så er den vældig nem at få ind/ud af et bagagerum. Det står til ca. 7.699,- med svinghjulsstellet. Hertil overvejer vi at købe Scandia Wonder XL II som altanbarnevogn, som er på tilbud til 1.499 kr i næste uge.

Det famøse bagagerumsmarked på Dyreskuepladsen i Aalborg

Hver 14. dag afholdes der bagagerumsmarked på Dyreskuepladsen i Aalborg. Jeg har været med et par gange før, men blev meget overrasket over størrelsen denne gang. Det var større end stort og det endte med, at vi (mor, søster, niece og svigerinde) brugte 4½ timer der. Vi var trætte og forslæbte, da vi endelig var færdige, men poserne og taskene var også blevet fyldt op med en masse billige og gode ting - men vi havde ikke klaret den uden en pause undevejs med slushice og popcorn.

Et par af guldkornene fra markedet: en køredragt til 50 kr, en forårssæt med overtræksbukser og jakke til 50 kr, en retro børnebøjle til 5 kr og det samme servicesæt fra Rösti, som jeg er vokset op med for 60 kr.
Rygsækken og poserne var godt fyldte. Der var mange boder med børnetøj og priserne var derfor presset helt i bund. De fleste steder kostede tøjet kun mellem 5-10 kr. pr. del. Og så kan man jo ligeså godt samle en masse sammen. For i alt 480 kr fik jeg: en køredragt, et sæt overtrækstøj, 2*strømpebukser, en strækvikle (slynge), 2*huer, et sæt sengetøj (til 3,5 kr!!!), 8*bukser, 14*trøjer, 2*heldragter, et par smækbukser, en retro bøjle, et håndklæde og servicesættet fra Rösti. Det er strækviklen til 150 kr. og servicesættet til 60 kr, som "trækker prisen op".
Jeg er meget tilfreds med fangsten og bare slyngen fra ny koster det samme som det hele til sammen.
Jeg har været på jagt efter det famøse Bamse og Kylling sengesæt, som jeg selv har sovet med som barn. Jagten har især foregået på Trendsales, men det er så populært, at prisen bliver budt op til uhørte højder. Men! Så opdagede min søde svigerinde tilfældigvis, at hendes forældres hund, sov på sådan et sæt. Så nu er jeg den lykkelige indehaver af dette skønne retro juniorsengetøj.
Kufferten var presset til det maksimale og ligeså var rygsækken - med det resultat, at jeg præsterede at glemme min jakke. Men det lykkedes at komme hjem uden at skulle betale for overvægt i flyet

Lagunemarked i Hals

Lørdag blev jeg "kidnappet" af min mor, søster og svigerinde, som havde planlagt dagen. Vi startede med at hente min søster og nåede lige et loppemarked i nabolaget, da vi alligevel var der. Efterfølgende kørte vi til Lykkegaarden i Tversted, som er en genbrugsbutik ejet af Mads og Jens fra Skattejægerne. Man havde nogle forventninger, efter at have fulgt programmet, men de blev desværre langt fra indfriet. Bevares, de havde mange fine ting, men stedet var ikke særligt stort og priserne var uhyre høje. Da vi gik, overhørte vi andres reaktioner og de var ligesom os meget skuffede. Heldigvis havde min mor og jeg opdaget om morgenen, at der var Lagunemarked i Hals, hvor vi altid plejede at komme som børn, så vi satte kursen sydpå. Markedet i Hals reddede dagen og der var mange boder med gode ting - og med livemusik i baggrunden, kan det jo kun blive en succes.

Okay, nu må jeg altså ikke købe flere Anders And Bogklub bøger, meeen fandt lige en håndfuld til en 10er stykket
Et styks (ubrugt?) Brio helikopter til 65 kr (halv pris af nyprisen i butikkerne)
Ja! Jeg har et eller andet med bøger, meeeen; der var jo lige et par Ællebælle bøger, en Lotte bog og andre gode sager til i alt 45 kr.
Det er et kæmpe arbejde at lave sådanne kartonuroer, men de blev solt billigt og jeg fik alle tre for 20 kr
Som børn holdt vi altid sommerferie i Hals og kanonerne er en del af barndomsminderne - her foreviget med to gravide søstre

Pinse hos moar i Tylstrup

Jeg har netop været en forlænget weekend hjemme i Aalborg. Det var så skønt at være sammen med familien og have lidt kvalitetstid, inden lillemanden kommer og optager al tiden. Dagene blev brugt på hygge og en masse loppemarkeder - foruden at hygge med familien, var formålet med turen nemlig også at fylde kufferten godt op med det sidste tøj til lillemanden.

Torsdag, hvor jeg ankom, stod på afslapning og hygge med min mor. Fredag mødtes vi med min (også gravide) søster, niecen og min bedstemor i Aalborg, hvor vi tog på tour-de-butikker.

Der var gaver fra moren, bl.a. tre fine bøger
 Moren havde hæklet og strikket til arvingen - taaaak
Fine minifutter fra morens kreative hånd
Billedet her er egentligt bare et stemningsbillede, som meget godt illustrerer hvordan der er hos min kreative mor
Øverste venstre hjørne er fangsten fra Mødrehjælpen i Aalborg, hvor jeg fandt en trøje, to par strømpebukser, to par badebukser og et bidelegetøj for 60 kr. Sengesættene er fra Mødrehjælpen og fra Kirkens Korshær, det blev 95 kr. for de tre sæt (to i junior og et i baby). Nederste venstre hjørne er fangsten fra min mors nabo, som er en genbrugsbutik: to heldragter, to huer, to par strømpebukser, en bog og det velkendte "put-pinde-i-legetøj" for 57 kr. I nederste højre hjørne ses fangsten fra Salling, hvor der var 50% på Schleichdyr - ja tak!

søndag den 11. maj 2014

Lidt mere i kurven

Min søde svigerinde og bror havde også gaver med til lillemanden - et par fine håndlavede pingviner fra svigerindens café, som arbejder med og sælger produkter fra "personer med forskellige udfordringer".

Og så kom jeg vist selv til at købe lidt stof og en trykknaptang, så der kan produceres tøj og sengetøj til lillemanden - tangen er allerede testet og godkendt.



torsdag den 1. maj 2014

Anders And Bogklub

Med bøgerne fra Brugtvareterminalen, bøgerne fra Bogparadiset og pakken som kom i går fra Den Blå Avis, så er samlingen af Anders And Bogklub bøger ved at have nået en helt fin størrelse. Nu er der ikke flere af dem jeg kan huske fra barndommen, som jeg er på jagt efter. Men falder jeg over nogle jeg ikke har på loppemarked, skal de da med hjem til samlingen.
 
 




tirsdag den 29. april 2014

Schleich dyr skal der til

Ethvert hjem bør have en god kassefuld Schleich dyr. De er ret så dyre, men også ret så lækre. Detaljerne og kvaliteten er i top. Jeg har de seneste par år købt nogle stykker. Da de er relativt dyre, tænker jeg, at det er godt allerede nu at være i gang med at lave en god samling, til når arvingen er blevet større.




Bogparadiset

I onsdags sad jeg og kiggede børnebøger på nettet. Jeg faldt over siden Bogparadiset, som havde en del af de Anders And Bogklub bøger, som jeg kiggede efter. Men da jeg kom til at klikke lidt på de andre kategorier, faldt jeg også også de skønneste pixibøger, daxibøger og ællebælle bøger. Sikke mange herligheder samlet eet sted. De fleste af pixibøgerne kostede 5 kr, enkelte af de helt gamle kostede 8 kr. Anders And bogklub bøgerne kostede 15 kr, daxibøgerne kostede 15 kr og ællebælle bøgerne kostede 8 kr. Så alt dette fik jeg skrabet sammen for sølle 315 kr eksl. porto. Jeg bestilte dem onsdag eftermiddag/aften og de var allerede leveret dagen efter om formiddagen. Jeg er mere end tilfreds med siden og kan varmt anbefale den til andre på jagt efter minder.

P.s: har måske købt en håndfuld Anders And Bogklub bøger over Den Blå Avis, så I får snart et samlet billede af dem efterhånden flotte samling.