Lulo og tigermelon

Engang imellem falder jeg over nye spændende frugter, som bliver købt hjem til smagsprøvning. "Problemet" ved de eksotiske frugter er, at de ofte er virkelig dyre, men tænk hvis det var verdens bedste frugt? Så engang imellm må nogle nye frugter prøves af. I denne her uge blev det lulo frugten og en sjov tigermelon.

Lulo exotic
Lulo er også kendt som “Naranjilla” eller “lille appelsin”. Den vokser på en busk i Andesbjergene i Columbia, Ecuador og Peru. Frugten har et læderagtigt orange skind med små bitte hår. Inden i ligner den en tomat. Man skærer den over i to halvdele og spiser frugtkødet og de små hvide frø med en ske. Smagen minder om en blanding af kiwi og citron. Den er sprængfyldt med calcium, fibre, jern og vitamin A, B3 and C. Smagen var lidt for syrlig til mig, men den smagte bestemt ikke dårligt.

Tigermelon
Meloner kan inddeles i tre forskellige ”familier”; Cucumis, Citrullus og Benincasa. Meloner af Cucumis arten omfatter de fleste ”mad-meloner”, herunder Tiger melonen. Denne melon stammer fra Tyrkiet og bag de flotte gule og sorte striber gemmer sig en sød og blød melon.

Friskpresset æblejuice

Lykken er, når naboen lige rækker en spandfuld æbler ind over hækken, fordi deres træ giver flere æbler, end de selv kan spise. Straks skyllede jeg dem, skar dem i halve og proppede dem igennem juicepresseren (Philips juicemaskine HR1861 - en bryllupsgave fra mandens søde kollegaer). Der blev over en liter af den sødeste, friskeste og lækreste juice.

Men hov, tænker du. Når man selv presser frisk æblejuice, kommer der altid en masse "snask" og skum. Jeg løser dette, ved at lade juicen løbe igennem en "mælkepose". Jeg har købt min hos Rawandmore, men du kan helt sikkert også bruge en andet klæde eller et stykke osteklæde. Jeg lader den løbe igennem klædet og stiller juicen i køleskabet. Når den er "faldet til ro", er der dannet en hinde ovenpå af brunligt skum. Dette fjernes med en ske og du har nu den smukkeste og klare juice, som nydes med det samme eller hældes på en glasflaske og nydes inden for det næste døgns tid.

Nam dok mai

Jeg elsker mango og faldt i sidste uge over en flot gul thailandsk mango, en nam dok mai mango. Jeg måtte absolut prøve den, selvom kiloprisen var fuldstændig absurd. Den havde nu ligget en uges tid og modnet og spiste den her til morgen (prikkerne og den let rynkede skræl skyldes at den er moden)
Den smagte sødt og modent, men var bestemt ikke prisen værd. Synes den almindelige mango smager lige så godt. Men så er den prøvet.

Christina Otero

Christina Otero er en 17årig spansk kvindelig fotograf, som bl.a. har lavet en fantastisk "Tutti Frutti" billedserie. En del af hendes billeder kan findes på facebook under "Christina Otero Photography". Synes mange af billederne er virkelig flotte og nærmest lokkende.

Cherimoya - mums med mums på

Cherimoya ligner mest af alt et skællet drageæg eller en lille grøn flerfacceteret juvel - men under det grove ydre gemmer der sig en yderst velsmagende frugt. 

Når frugten er moden bliver skællene let brunlige og den giver efter ved tryk, ligesom en avocado. Man skærer frugten i både og fråder dem som de er, mens man løbende spytter kernerne ud - man kan også spise den med en ske. Skindet og frøene må ikke spises, da de indeholder et alkoloid, der kan forårsage opkastninger. I centrum af frugten ligger et trevlet lag, blomsterstandsaksen (den der er let brunlig på mine billeder), denne pilles fra. 

Smagen er ubeskrivelig. Den er både let syrlig og sød, minder måske om en kombi af ananas og banan med en snert af pære. Mest af alt minder den nok om slik, nærmere bestemt hubabuba. 

Bonusinfo: frugten har et højt indhold af C-vitamin (25-50 mg pr. 100 g) og ligger i den fine ende mhp. B-vitaminer. Desuden et pænt indhold af mineralerne kalium og fosfor samt kostfibre.

Foto af Christina Otero

Frugt, frugt og nu mangostan

Vi har nu boet et år i Sverige og vi har hovedsageligt købt ind i Danmark, da frugt og grønt er relativt dyrt i Sverige. Men nu har vi fundet Lucu Food, som er et multinationalt supermarked i Malmø. Og sikke en frugt- og grøntafdeling. Det bugnede med alle muligt spændende og lækre ting. De havde alt det vanlige, men også en del eksotiske frugter. Jeg faldt over mangostan, som jeg ikke havde smagt før.

Tomater er faktisk bær og bør ikke komme i køleskabet, da de nemt får køleskader (bløde punkter, der kan føre til råd). De bør stå ved stuetemperatur, men da de udvikler ethylengas, bør man undgå at lægge dem sammen med andet grønt. 

Læg mærke til cherimoyaen (den grønne i forgrunden) - der kommer et indlæg, når  den er modnet og skal spises

Mangostan kaldes "Frugternes dronning". Smagen er som en blanding af jordbær, vindrue, abrikos, appelsin, ananas og fersken, meget sød og frisk. Mangostan er en rigtig regnskovsplante, og svær at dyrke i plantager. Når træet er plantet, må man vente 15 år, før de første frugter kan høstes.

Synes den var virkelig lækker og jeg vil helt sikkert købe den igen, hvis jeg falder over den igen.

Grenadil

En grena hva' for noget? Jeg kan godt lide at prøve nye eksotiske frugter og den seneste er en grenadil. Det er den søde grenadil, også kendt som amaril. Den er i familie med den gule passionsfrugt (maracuja), som jeg skrev et indlæg om her og den almindelige passionsfrugt (også kendt som purpurgrenadil). Den smager som en meget moden eller sød passionsfrugt. Umiddelbare forskel, foruden smagen, er også at kernene kan tygges - de er meget knasende og ikke så hårde som i de andre passionsfrugter.

Men den gule passionsfrugt eller maracujaen vinder utvivlsomt.

De der eksotiske frugter

Engang imellem (læs: relativt ofte) falder jeg over nye eller velkendte spændende eksotiske frugter i butikkerne. Jeg spiser rigtig meget frugt og grønt og det er altid sjovt at prøve nye ting. 

I weekenden faldt jeg over en pitahaya, også kendt som dragefrugt. Den er simpelthen så smuk med det pink skind og det smukke hvide frugtkød med de mange små sorte kerner. Men smagen lever desværre ikke helt op til det forførende ydre. Den smagte udmærket, men ret neutralt. Men flot er den altså. 

Min morgenmad/brunch i søndags: 3 passionsfrugter, 1 pitahaya og 1 ugli frugt

I går i Føtex faldt jeg over denne skønhed. Der stod ingen navn eller pris, men fik mig forhandlet frem til en flad 10er med kassedamen - det lyder måske dyrt, men normaltvis giver jeg 15 kroner for tre almindelige passionsfrugter og denne her var virkelig stor. Jeg antog, at det var en slags passionsfrugt og jeg havde ret. Det er en stor og flot gylden passionsfrugt. Den er også kendt som maracuja eller gul passionsfrugt.

Den er mere syrlig i smagen end de andre passionsfrugter og når man skærer den over kan man se det flotte grøngule frugtkød, som består af op til 200 bær samlet i eet kernehus. Hvert bær (det hedder det åbenbart) har et sort frø, der kan spises med. Det er dog selve frøkappen, der er svulmet op og geleagtig, som giver den fantastiske smag.

P.s: synes nok den virkede bekendt. Kiggede lige mine billeder fra Hawaii igennem og kan se, at manden og jeg købte sådan nogle ved en vejbod. Mums.

Frugt, frugt, frugt

Herhjemme starter jeg altid (næsten) dagen med en smootie. Jeg laver den hjemmefra og hælder den på en 1liters flaske, som jeg så tager med på arbejde.
Derfor har min mor og jeg også drukket smootie til morgenmad de dage hun har været her.

Her  med ananas og blåbær

Og nårh ja, selvom man har besøg, skal man da ned og træne. Martin og jeg er endelig kommet i gang i det lokale fitnesscenter, så er så småt ved at være kommet i gang efter et års pause

Her til morgen stod den på friskpresset juice med æble, gulerod og citron og en smootie med honningmelon, citron, banan og skovbær