Bøger med "eget" navn

Charlie er begyndt at interessere sig for bøger - altså på det der bladre-i-pap-eller-træbog-niveau. Han er begyndt at synes, at dyrelydene er sjove og som jeg viste i et tidligere indlæg, så har jeg lavet en personlig pegebog til ham, som han får i fødselsdagsgave.

Forleden var jeg i byen og gik omkring Åhlens Citys børneafdeling fordi der var rabat på deres børnebøger. Her faldt jeg over en bog om Super Charlie, som er en lille lyshåret baby med superkræfter (oplagt!). I Danmark er Charlie ikke er særligt anvendt navn, men i Sverige ligger det på top-10. Jeg havde slet ikke tænkt på, at der sikkert fandtes bøger, hvor hans navn var med i. Man kan få lavet personlige bøger hos fx Min Bedste Bog, men det er jo endnu nemmere, hvis der allerede er skrevet bøger, hvor "han" er med. Indtil videre er der fire bøger i serien og der udkommer en ny 1. september.

- Super Charlie
- Super Charlie och gosedjurstjuven
- Super Charlie och mormormysteriet
- Super Charlie och monsterbacillerna
- Super Charlie och lejonjakten (endnu ikke udkommet)

De er i A4 format, hvilket ikke er så bladrevenligt - heller ikke selvom jeg først tænker, at han skal have dem næste jul. Men de to første er også udkommet i et mindre format, så det tænker jeg at de følgende også kommer til på sigt. Jeg har netop bestilt de to første hjem - well, man kan da aldrig være for tidligt på den med gaverne vel? Og som bonus, så får vi trænet vores svenske lidt.

 

Men... Det fik mig til at tænke på, om der mon var andre bøger hvor navnet Charlie figurerede. Med en hurtig søgning på bogpriser.dk og bokfynd.se fandt jeg frem til en anden serie, som hedder "Charlie og Lola". Det er engelske bøger, hvilket jeg er stor fan af. Børnebøger er nemme at oversætte, mens man læser dem og på sigt, kan vi læse dem sammen på engelsk. Der findes virkeligt mange og nogle få af dem findes også i papbogformat (tror jeg, hehe). Jeg har bestilt to hjem sammen med de to Super Charlie. Glæder mig til at se hvad det er for noget.

 

 

 

 

På tur med en ædedolk

Hold nu op... I starten når vi var på tur, var det dejligt nemt. Bevares, der skulle stadig pakkes en milliard ting ned i pusletasken, men man havde altid en madpakke lige ved hånden. Den var friskbrygget og lun og blev altid modtaget vel. Men... nu ammer han kun om eftermiddagen, godnat og om natten. Så nu skal der pakkes et væld af ting til ædedolken. Jeg har en søn med en stor appetit og sørger altid for at have et ambitiøst "tørkost lager" med på farten. Man ved aldrig hvornår vi kommer forbi noget mad, hvad han har lyst til netop den dag eller hvornår han bliver sulten. Så jeg er altid på den sikre side.



Det hele pakkes ned i hans mini Fjällräven Känken, som er en overraskende rummelig taske; en fejebakke fordi det griser en del, når han spiser (den passer præcist ned i rummet ved ryggen), en spisesmæk pakket i en plastikpose (så kan den smides deri, når den er snasket godt til), hans tudkop, en stofble, en ske, to smoothieposer og bøtter med tørkost (knækbrød, pufknækbrød, majspuffer, riskiks, grissini, skorper, rugfras og kiks).

 

Jeg faldt i går over de her bøtter fra Sistema (købt i Bahen i Fields). De er desværre ikke vandtætte, som jeg havde håbet, men fungerer optimalt til hans tørkost, da de passer præcist ned i rygsækken - hurra for ingen spildplads. Den lille gule bøtte, som ses på billedet ovenfor er dog vandtæt, da den har skruelåg. Jeg vil købe et par mere af dem til at bruge til hans friske mad (frugt, linsegryde, pasta...), så jeg ikke risikerer lækage i tasken

Tudkoppen plejer egentligt at stå i en holder på styret, så jeg husker at tilbyde ham vand, men den er pakket med her for at illustrere hvor meget tasken kan rumme

 

Spisesmække....
De første 3 mdr, hvor han spiste selv, brugte vi spiseforklædet fra Bilka. Halsåbningen var for stor, så det blev samlet med en poseclips i nakken. Det var fuldstændigt vandtæt og gjorde at hans tøj (for det meste) overlevede trods intenst griseri. De er dog noget varme at have på (her om sommeren) og lidt besværligt at give ham på pga. stramme elastikker i ærmerne. Men vi var meget glade for dem og endte faktisk med at have tre, så der var en til hvert af dagens måltider (åhh dengang han kun spiste tre gange, hehe). Jeg skyller dem nemlig under vandhanen, så de kunne ikke nå at tørre mellem måltiderne.
Men så blev det sommer og herren er blevet helt god til at spise. Ej at misforstå, det sviner stadig meget, men vi oplever ikke længere, at der er brug for et kæmpe forklæde. Vi har prøvet nogle forskellige spisesmække og jeg vil gerne anbefale dem fra Done by Deer (tidligere Silly U). De er lange, har bindebånd i nakken og en opsamlingslomme og tørrer mellem måltiderne, selvom de bliver gennemvåde ved vasken efter måltidet. Jeg har to af de omtalte spisesmække (de kommer i en to-pak) og vil bestille yderligere to sæt.



Spiseforklædet fra Bilka

Spisesmække fra Done by Deer

En personlig pegebog

Man har i årevis kunnet lave personlige fotobøger og alle mulige andre ting med egne billeder. Jeg kunne godt tænke mig at lave en pegebog til Charlie til hans 1 års fødselsdag, men havde ikke kunnet finde en sådan i Danmark. Men så faldt jeg over den svenske side Looki Booki (dette indlæg er ikke sponsoreret). Det er virkelig simpelt; man udvælger 17 billeder og uploader dem. Man skal vælge farven på bogen, titel, skrive en lille hilsen og så ellers bare indsætte billeder og tekst. Jeg har lavet en bog med hverdagsbilleder. Hertil står en lille beskrivelse på både dansk og svensk. De fleste børn kan godt lide pegebøger og alle børn er svært narcissistiske, så en bog med billeder af en selv, når man skal lære ordene, må være mere end oplagt. Den koster 249 svenske kroner og vi synes, den er pengene værd.
Jeg faldt også over Fotoklok, som også laver personlige pegebøger (pekbok), men jeg havde ikke kunnet finde anmeldelser af dem, så holdt mig til Looki Booki. Men hvis vi vælger at lave en til (overvejer en med billeder af familiemedlemmer), så tror jeg at jeg vil prøve det andet side. De har betydeligt flere muligheder for design på omslaget, baggrunde og andet.
Nu skal vi bare lige vente et par måneder på at bettemanden fylder et år, så bogen kan komme ud af skabet.

 

Gang i krearummet

I weekenden skal C holde navngivningsfest, så jeg har i den anledning syet et par bukser til ham. Først syede jeg dem med aberne på, men de blev lidt store i det. Nu har jeg her i weekenden i stedet syet par med dinosaurer på - og et matchende par til fætter Eskild, som er 2½ måneder ældre end C. Mønsteret er fra bloggen Laralil og de er syet i str. 62/68. Foruden bukserne har der også været tid til at sy en ordentlig omgang savlesmække. 11 styks blev sendt til fætter Eskild og resten bliver flittigt brugt herhjemme. Savlesmækkene er et hurtigt og meget nemt projekt. Bukserne er også nemme at gå til og det der tager mest tid er nok at klippe og lave lommerne. Så man kan jo nøjes med en hurtig model uden lommer, hvis tiden er knap - men synes nu, at lommerne er rigtig fine. Jeg nyder, når manden er hjemme i weekenden, så jeg kan få tid i krearummet ind imellem.

 

 

 

 

 

BLW, baby-led weaning

Nu er Charlie 4½ måneder gammel og sundhedsplejersken har allerede fortalt om grød. I Danmark er det normalt at rådgive forældre til at introducere grød efter 4 måneders alderen. I Sverige anbefaler de grød efter 6 måneders alderen. Men der findes også en tilgang, som slet ikke handler om grød. Men som handler om, at lade dit barn spise selv. Det kaldes BLW (babystyret madtilvænning) og bliver mere og mere udbredt, men det er  dog stadig en relativt ukendt metode ift. skemadning. Jeg har læst Gill Rapley og Tracey Murketts bog "Baby-led weaning, helping your baby to love good food". Bogen er kendt som "biblen" i BLW kredse og den er let læselig selvom det er på engelsk. I midt februar 2015 udkommer den første danske bog om BLW "Jeg kan godt selv  - en introduktion til baby-led weaning". Herunder ønsker jeg at dele nogle af hovedpointerne fra den engelske bog. Teksten nedenfor giver udtryk for bogens anbefalinger og er ikke baseret på egne erfaringer (endnu). Du vil ligge mærke til, at fx kød også er nævnt nedenfor, selvom dette er en vegansk blog. Ønsker du en vegansk BLW tilgang, så abstraher venligst fra dette (det er fra bogen og ikke et udtryk for mine egne holdninger).

Jeg vil naturligvis holde bloggen opdateret med mine egne erfaringer, når Charlie bliver stor nok til at gå i gang med mad.

Hvornår er baby klar?

• Han kan sidde uden eller med kun let støtte.
• Han kan række ud efter og føre ting til munden, hurtigt og præcist.
• Han tygger på sit legetøj og laver tyggebevægelser.
• Han er omkring 6 måneder (først da er tarmene klar).

Madning med ske

Som udgangspunkt er der ikke noget i vejen med madning med ske, men det er heller ikke nødvendigt.  Der kan dog være ulemper, som er nævnt herunder:

• Konsistensen af skemad gør, at det er nemt at suge af skeen og derfor ikke bliver tygget. Baby har brug for at træne tygning af mad, hvilket ikke sker med skemad. Evnerne til at tygge er vigtige for udviklingen af tale, for at sikre en fordøjelse og  ift. sikker spisning
• Babyer lærer hurtigere at håndtere klumper, hvis de får lov til at spise selv, fordi det er lettere at manipulere med og tygge mad, som starter forrest i munden. Skemad derimod suges ofte ind til den bagerste del af munden, hvor det ikke er nemt at manipulere med.
• Mange skemadede babyer ”brækker” sig af klumpet mad, når de bliver introduceret til det. Dette skyldes, at de har lært at suge maden af skeen. Derved kommer maden for langt tilbage i munden, hvorved brækrefleksen udløses.
• Man har ofte en tendens til at tilbyde baby en skefuld mere, selvom han måske allerede er mæt. Dette kan gøre, at han ikke lærer, hvornår han er mæt og det kan på sigt medføre overspisning.
• Mælk er den vigtigste næringskilde for børn under 1 år. Hvis barnet får for megen fast føde, hvilket let sker ved madning med ske, kan de gå glip af nogle af de vigtige næringsstoffer i mælken, da der ikke er nok plads i maven.
• Det er ikke lige så sjovt for baby. De vil gerne udforske og prøve tingene selv, det er sådan de lærer. Ved at lade baby spise selv, bliver måltiderne sjove og han lærer at stole på mad, hvilket sandsynligvis gør, at han kommer til blive eventyrlysten ift. forskellige smage og konsistenser.

Fordelene ved BLW:

• Det er sjovt.
• Det er naturligt, baby lærer ved at udforske og afprøve selv.
• Baby lærer om mad, smage, dufte, udseende og konsistens.
• Baby lærer at spise sikkert. Ved først at røre ved maden med fingrene og selv putte det i munden, kan han bedre lære at bedømme forskellige størrelser og typer af mad.
• Træning af øje-hånd koordination og forskellige fingergreb afhængig af størrelse og konsistens. Dette kan senere hen hjælpe med tegne- og skriveegenskaber. At tygge mad fremfor blot at synke grød udvikler ansigtsmusklerne, som bruges, når de lærer at tale.
• Det giver baby selvtillid.
• Tillid til mad, babyen bruger sine instinkter til at beslutte, hvad der spises og hvad der ikke spises.
• Baby er en del af familiens måltider.
• Baby lærer om appetitkontrol.
• Baby får serveret det samme som resten af familien, hvilket gør, at der ikke skal bruges tid på at lave grød eller mos.
• Baby er sjældent kræsen, snarere opleves BLW børn som eventyrlystne.
• Baby skal ikke forføres til eller overbevises om at skulle spise.
• Det er nemt, når man er ude og spise, da baby bare får noget fra forældrenes tallerken.
• Okay, det griser en hel del og du skal formentligt også høre en del på andre personers bekymringer, men det er nok også de to eneste ulemper.

Husk på:

• En babys motivation for at putte mad i munden stammer fra nysgerrighed og lysten til at efterligne, ikke fra sult.
• De første par måneder handler den faste føde udelukkende om at lære og lege. Mælk er fortsat den primære ernæringskilde.

 At komme i gang:

• Tilbyd din baby fast føde, når han ikke er sulten. Baby bør som udgangspunkt få tilbudt mælk før mad.
• Hav fokus på at lege og udforske.
• Lad din baby deltage i jeres måltider så ofte, som det er muligt.
• Sørg for at din baby sidder opret og sikkert i en højstol eller på dit skød.

At give din baby mad:

• Vask hans hænder inden måltidet.
• Tilbyd stykker af mad, som er stavformet og mindst 5 cm lange, halvdelen som håndtag og den anden halvdel til at tygge på.
• Det er din baby, som beslutter, hvad han putter i munden. Sørg for, at maden er inde for rækkevidde.
• Tjek om maden er for varm, ved selv at smage på den først.
• Tilbyd et par forskellige stykker mad af gangen, for mange slags kan overvælde baby.
• Vær klar med mere mad i tilfælde af, at han har lyst til det.
• Husk at en ”ren tallerken” ikke er det, du sigter efter. Det er vigtigt, at baby kun spiser det, han behøver.
• Lad aldrig baby spise alene.

Måltidet:

• Du bør, så vidt muligt, spise det samme som din baby, da han gerne vil efterligne dig.
• Giv din baby god tid til at udforske maden og vælge hvad han har lyst til at gøre med den.
• Tal med din baby om maden undervejs.
• Undgå fristelsen til at hjælpe din baby til at spise mere, end han har brug for.
• Giv din baby mulighed for at håndtere mad så ofte som muligt, for at udvikle hans evner.
• Del din babys glæde ved at udforske mad, men giv aldrig hverken ris eller ros.

Tips:

• Knive som skærer riller, er gode til at skære frugt eller grønt med, for at gøre dem nemmere at holde på.
• Tag en bid af en hel frugt, fx et æble, før du giver det til baby.
• Det kan være en god idé at have portioner af grøntsager klargjort i fryseren i tilfælde af, at du en dag skal spise noget, som du ikke ønsker baby skal have.
• Mosede grøntsager fungerer godt som ikke-løbende sauce til fx pasta.

OBS: baby må ikke få hele nødder eller honning. Salt og sukker bør undgås eller holdes på et minimum. Hold igen med fibre, da de optager for megen plads i maven. Og husk at baby har brug for fedt, gerne fedt fra vegetabilske kilder.

Nem fingermad til at starte med:

• Dampede eller let kogte hele grøntsager, fx grønne bønner, babymajs og sukkerærter.
• Dampede eller let kogte buketter af broccoli eller blomkål.
• Dampede, bagte eller stegte grøntsagsstave, fx gulerod, kartoffel, aubergine, sød kartoffel, majroe, persillerødder, squash eller græskar.
• Rå agurkestave (opbevar agurkestave i køleskabet til hvis barnet er ved at få tænder, den kølige agurk er lindrende).
• Tykke skiver af avocado (obs. ikke for moden, da den så mases for let).
• Kylling (som et langt stykke eller på en knogle) varm eller kold.
• Tynde strimler af oksekød, lam eller gris, varmt eller koldt.
• Frugt, fx pære, æble, banan, fersken, nektarin eller mango, enten som stave eller hele.
• Stave af fast ost.
• Brødstænger.
• Riskiks, enten alene eller med spread.

Dippers:

• Brødstænger.
• Stykker af chapatti, pitabrød eller toast.
• Havrekager eller riskiks (saltfri), brækket i halve.
• Stave af fast frugt, fx æble.
• Rå grøntsagsstave, fx gulerød, stangselleri (fjern trådene), peberfrugt, squash, agurk, grønne bønner eller sukkerærter.
• Let dampede babymajs.
• Bagte grøntsagsstave, fx gulerødder, græskar, squash, persillerødder, kartofler, sød kartoffel osv.

Dips:

• Hummus
• Guacamole
• Bønnedip
• Kidneybønner med tomat
• Rød peberfrugt med butter beans
• Cream cheese blandet med yoghurt
• Yoghurt med tofu
• Yoghurt med agurk
• Nøddepateer
• Dhal
• Baba ganoush (aubergine dip)

Snacks til farten:

• Frugt, fx pære, æble, banan og clementiner.
• Grøntsager, fx tomater, agurkestave, peberfrugt og stangselleri (fjern trådene).
• Dampede eller kogte grøntsager, fx gulerødder eller broccoli.
• Majskolbe.
• Sandwiches.
• Ostestykker.
• Pastasalat.
• Yoghurt med frisk frugt (dem med frugtsmag er ofte fyldt med sukker).
• Avocado dip eller hummus med brødstænger, gulerodsstave mm.
• Riskiks eller toast smurt med fx nøddecreme, ost eller frugtspread.
• Tørrede abrikoser, rosiner eller andet tørret frugt (i moderate mænger, da de ellers kan skade tænderne). Helst frugt som ikke er svovlbehandlede (E220).
• Frisklavede frugtsmoothies.
• Morgenmadsprodukt (tørt, uden mælk), med lavt sukkerindhold.

Godt i gang:

• Lad altid dit barn bestemme om han ønsker at spise maden, forsøg ikke overtale ham til at spise noget, han ikke umiddelbart har lyst til.
• Dit barn smager ny mad forrest i munden og spytter det ud, hvis han ikke kan lide det. Det er vigtigt, at du ikke irettesætter ham eller forsøger at hindre ham i at gøre det. At få lov til at afvise mad, vil med tiden få dit barn til at stole på mad.
• Lad dit barn spise sammen med resten af familien, så han kan efterligne jer.
• Giv dit barn chancen for at smage mad, som du ikke nødvendigvis selv spiser, for at give ham flest mulige smagsoplevelser.
• Fortsæt med at stole på dit barns appetit. Det er hans mave og han ved ,hvad den behøver
• Måske spiser han mindre nu, end da han var en baby. Dette skyldes, at hans vækst er langsommere nu.
• Du bør sikre dig, at dit barn ikke drikker sig mæt i fx mælk eller juice (ikke brystmælk).
• Lad ham øse op selv.
• Lær dit barn at tage mellemmåltider selv og lær ham, at man sidder ned og spiser.
• Brug ikke mad som en belønning, straf eller bestikkelse.
• Giv ikke mad i stedet for trøst.

Stol på dit barn:

• Vores ideer om hvor meget et barn bør spise, er ofte baseret på den gamle opfattelse af, at en buttet baby, er en sund  baby.
• Dit barn er sin egen ekspert i hans appetit og behov.
• Måske sammenligner du mængden dit BLW barn spiser, med mængden et skemadet barn spiser. Husk at purreret mad ofte er blandet op med enten vand eller mælk, hvilket får det til at se ud af langt mere, end det faktisk er.
• Selv børn på samme alder, samme vægt og med samme aktivitetsniveau, kan have behov for forskellige mængder mad, da deres stofskifte er forskelligt – ligesom hos voksne.
• Børn har små maver (ca. på størrelse med deres knyttede hånd), så de har brug for små mængder, men ofte.
• Den første faste føde skal tænkes som et supplement til mælken, den skal ikke erstatte den. I de første par måneder med fast føde, er mælken fortsat den primære ernæringskilde.

 Bestik:

• Gafler er nemmere end skeer i starten.
• Ved at give din baby en præloaded ske, lærer du ham, hvordan den bruges.
• Ved at opfordre dit barn til at bruge dippers (fx grøntsagsstave) med blød mad, lærer du ham, hvordan en ske fungerer.
• Læg altid ske og gaffel frem, når dit barn skal spise. Så begynder han at bruge dem, når han er klar.
• Når barnet starter med at bruge bestik, går det langsomt, men vær tålmodig. Lad være med at forsøge at lære ham det eller opmuntre for meget, det kan gøre ham frustreret.
• Det er bedst ikke at blande sig, barnet skal nok bede om hjælp, hvis han har brug for det.
• Det er vigtigt at være en god rollemodel. Hvis dit barn ser dit spise med bestik, vil han med tiden efterligne dig.

At spise ude med dit barn uden stress:

• Bestil dit barns mad så hurtigt som muligt. Hvis muligt, så lad det komme sammen med jeres forretter. Han er formentligt stadig i gang med retten, når jeres hovedret kommer. Lad ham have god tid til at spise uanset hvilken ret, de andre ved bordet er i gang med.
• Vent med at sætte dit barn ved bordet, til maden er ved at komme – eller eventuelt allerede er kommet og kølet lidt ned. I kan fx gå en tur.
• Tag lidt legetøj eller en malebog med, for at holde barnet beskæftiget ved bordet.
• Tjek om maden på tallerkenen er for varm. Det kan være en god idé at bede tjeneren om at placere dit barns tallerken i midten af bordet, i stedet for foran ham, så du kan nå at tjekke maden.
• Lad dit barn spise selv og undlad at opfordre ham til at spise mere, end han har lyst til.
• Tag hans eget glas med hjemmefra. Så skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt restaurantens glas er for store eller om han kommer til at smadre det. Det er handy, hvis dit barn har lært at drikke af et sugerør. De fleste børn kan dette, når de er omkring et år.
• Hvis dit barn bruger bestik, så medbring hans eget sæt.
• Lad være med at bekymre dig over griseriet. Du kan rydde op efter måltidet.

Legehjørne i stuen

Jeg håndterer ikke rod særlig godt. Jeg er lettere neurotisk anlagt og kan virkelig godt lide, når mit hjem er ryddeligt. Der behøver ikke være klinisk rent, men "blot" ryddeligt. Hvis der roder i mit hjem, roder der også i mit sind. Nu er C jo blevet "stor" og er begyndt at fatte legetøj og pludselig var det som om, at vores sofa var blevet invaderet af bamser, rangler og andet legetøj. Det kunne jeg ikke helt klare. Så manden har været i Babysam og købe legegulv, så lillemanden nu har fået et "hjørne" i stuen. Eller rettere han har fået hele 4 m2 ovre bag sofaen. Det er dejligt med et sted at stille tingene og det er allerede blevet brugt meget.

Gulvet er så dejligt stort, at man kan ligge der sammen med ham uden problemer og træne i at rulle og ligge på maven. Spejlet er genialt, så han kan kigge på en flot fyr, når han træner i at ligge på maven. På aktivitetstæppet snakker ham med og skubber til figurerne. Boldbadet og Bobles donut er han ikke helt stor nok til endnu, men det står klar. Kurven kan alt rodet smides op i. Vi har også en træningsbold, som vi sidder og hopper på, når han skal falde til ro) og som han træner i at holde nakken på, ved at ligge på maven. Og til slut har vi en sansegynge i alrummet, som bliver brugt dagligt.

Hospitalstasken

I starten af september pakkede jeg den famøse hospitalstaske til barselsgangen og skrev her et indlæg om den. Efter at have gjort mig mine egne erfaringer, har jeg dog et par ændringer til listen.

Obs listen nedenfor er tænkt til førstegangefødende, som vælger at blive på patienthotellet. Er man flergangsfødende bliver man som udgangspunkt sendt hjem efter en håndfuld timer og man kan derfor stryge en del af tingene.

□ blødt toiletpapir (jeg brugte det ikke, men det kunne godt være relevant)

□ bind til hjemturen (ikke de almindelige, men nærmere Tenaagtige bind)

□ kamera (husk at lade op)

□ amme-bh 

□ amme-indlæg

□ behageligt tøj til mor (trusser, strømper, bukser og trøjer) På hospitalet brugte jeg dog deres tøj

□ tøj til baby, når man skal hjem (body, strømper, heldragt, hue, køredragt)

□ tøj til far og toilettaske

□ frugt, kiks, druesukker…

□ autostol

□ hjemmesko

□ toilettaske (linsebæger, linsevæske, briller, shampoo, ansigtscreme, vatpinde, tandbørste, tandpasta, læbepomade og hårvoks)

□ mobil og oplader

□ blødt tæppe til baby

□ velkommen-til-verden-bamse

□ vandrejournal

□ sygesikringsbevis

□ drikkedunk (nemmere at drikke af den, end at far skal finde et glas og evt. sugerør)

□ ammepude

□ evt. madpakke afhængig af hvornår I tager afsted

□ stofbleer

□ papir og kuglepen til noter

Før stod der også ting som iPad, blade og bøger på listen. Men jeg fik slet ikke brugt de ting. Selve tiden på fødegangen gik hurtigt og ca. 3 timer efter ankomst, var C kommet til verden. Selvom vi bagefter var 2 dage på patienthotellet, havde jeg slet ikke overskud til eller brug for iPad eller bog... Jeg havde også skrevet morgenkåbe på. Den fik jeg slet ikke brugt, men havde der været koldt på hospitalet, havde den nok været rar.

P.s: jeg havde printet pakkelisten ud og sat kryds ved de ting, der allerede var pakket ned. Den lå fremme ved taskerne. Det var en klar hjælp for far, som måtte pakke færdigt midt om natten, da vi skulle afsted.

Det der med at amme

Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle amme, når jeg fik et barn. Før jeg blev gravid, havde jeg ikke forholdt mig til, at det kunne være problematisk eller svært. Hen mod slutningen af graviditeten var manden og jeg til to forældreeftermiddage på Hvidovre Hospital, hvor den ene af dem omhandlede amning og tiden efter fødslen. Jeg var meget opsat på, at amningen skulle lykkes og blev her gjort opmærksom på alle de komplikationer, der kunne være, gulp.

Så kom lillemanden til verden. Lige da han blev født, blev han lagt på mit bryst, hvor han suttede på begge bryster. Resten af det første døgn var han virkelig træt og blev ikke rigtig lagt til - vi havde ikke fået besked på, at vi skulle opfordre ham til at spise og vi troede, at han selv ville give udtryk for sult. Tidligt om morgenen dagen efter spurgte vi en af de ansatte på patienthotellet, som blev noget bekymret. Hun mente bestemt, at han skulle lægges til minimum hver 3. time og at det var problematisk, at han ikke rigtig havde spist endnu. Så nu måtte vi til at vække vores trætte baby og forsøge at lægge ham til. Hen af formiddagen kom endnu en ansat, som hjalp med at lægge ham til. Hun formede mit bryst og prøvede at stimulere ham til at sutte, men han gad ikke rigtig tage fat. Hun sagde, at vi skulle prøve ammebrik eller alternativt bruge modermælkserstatning, hvis ikke han snart spiste - snak lige om at stresse en nybagt mor! Da hun gik ud efter ammebrikken prøvede vi igen og igen og endelig tog han fat. Så vi slap for ammebrikken.
Jeg havde godt hørt om efterveer, men hold nu op. Hver gang han blev lagt til, fik jeg efterveer og de gjorde altså betydeligt mere ondt end forventet. Vi blev tilset flere gange og blev rådet til, at han skulle lægges til minimum hver 3. time og gerne oftere og at han skulle spise i 10 min hver gang. Det var et kæmpe arbejde. Vi blev opfordret til at vække ham om natten, til at putte kold vand i hovedet af ham, til at klæde ham af og lægge ham mod min hud og til at hive ham i benene for at holde ham vågen. Vi skrev ned i en lille bog og var omhyggelige med at tage tid på, hvor længe han spiste. Der blev pauset på mobilen hver gang han slap og vi kæmpede ihærdigt for at nå op på de famøse 10 min. Der var forskellige holdninger blandt personalet. Nogle syntes, det var helt naturligt, at han ikke havde spist så meget endnu, da babyer jo er udmattede efter at være kommet til verden. Andre syntes, at han skulle spise, spise og spise. Det var svært, at få den lille bitte mund til at tage det store bryst og jeg følte nærmest, at jeg skulle lave origami med brystvorten, for at få ham til at tage den. Vi var opmærksomme på, at han skulle lave "burgermund" og ikke "spaghettimund", for at spise korrekt og dermed skåne mine brystvorter.

Da vi kom hjem efter 2 dage, fortsatte vi med at skrive ned døgnet rundt. Efter nogle dage var mælken løbet til og hold nu op. Jeg brugte nok 3-4 sæt ammeindlæg om dagen, for der var meget mælk. Efter en lille uges tid derhjemme, følte jeg pludselig, at jeg ikke havde mere mælk. Hen af aftenen blev han ved med at ville spise og det virkede ikke til, at han blev mæt. Han spiste i kort tid og blev så træt og sov. Han vågnede igen efter 15 min og ville spise igen. Jeg prøvede at tage et varmt bad, for at slappe af, men var stresset over at han tydeligvis ikke blev mæt. Jeg var dødtræt og helt ødelagt. Vi ringede til patienthotellet omkring kl. 23 for at spørge dem til råds. Jeg fik fat på en dygtig ansat, som roligt forklarede mig, at jeg bare skulle blive ved med at ligge ham til og lade ham spise så ofte, som han lystede - så skulle mælken nok løbe til igen. Desuden opfordrede hun mig til at lade ham sove på mig, for at kunne udnytte min kropsvarme, så han kunne spare på energien. Men jeg var ked af, ikke at kunne mætte ham og hun fortalte, at man kan købe modermælkserstatning i 7/11. Men vi bor i Sverige, hvor de lukker kl. 23 og hvor der ikke er et døgnapotek. Så manden måtte køre til Danmark, hvor han tog på et døgnapotek for at købe laktosefri MME midt om natten. Jeg sad derhjemme i sengen med lillemanden. Jeg holdt ham, ammede ham, holdt ham, ammede ham, blundede lidt, ammede ham... osv... Da manden endelig kom hjem og kom op med en flaske mælk, var mælken endelig løbet til igen. Jeg er nu klar over, at mælken ikke kan løbe tør og han var muligvis bare haft et meget tidligt appetitspring. Jeg tror bestemt, at det beroligede mig, at jeg nu vidste, at vi havde en bøtte MME i huset.

Efter et par uger faldt det hele mere naturligt og vi slappede stille og roligt mere af med det og stoppede med at skrive ned hele tiden. Nu går det virkelig fint. Han er god til at tage brystet og jeg elsker, når han nærmest rovdyragtigt virrer fra side til side med hovedet, før han glubsk finder brystet. Jeg elsker hans små veltilfredse slubrelyde og jeg elsker hans saglige udtryk, når han mæt trækker sig væk og lige ligger og sunder sig lidt i sin mælkebrandert.

Det var en stressende og hård start, men vores vedholdenhed gav succes og jeg er nu meget glad for at vi fortsatte. De første par måneder spiste han nærmest konstant døgnet rundt og jeg følte mig som en fuldtidsammemaskine.. Han lå gerne mellem 1-1½ time af gangen og det var virkelig udmattende. Nu er han blevet en mere effektiv spiser og spiser en ordentlig omgang hver gang han har taget en lur - og indimellem også mellem lurene. Han spiser nok ca. hver 3. time i gennemsnit, også om natten. Jeg forventer, at fuldamme til han er 6 måneder og der så småt starte op med BLW (baby-led weaning). Jeg håber, at kunne fortsætte med amningen til han er minimum et år og så må vi se hvad han har lyst til derefter.

Jeg er klar over, at vi har været heldige. Jeg har haft rigeligt med mælk og har været skånet for brystbetændelse og revnede brystvorter. Jeg synes, at det må være op til den enkelte, hvad de føler, er mest rigtigt for dem og deres barn. Jeg elsker at amme og føler, at det er det bedste for både mit barn og mig selv. Det er også hårdt, da han er fuldstændigt afhængig af mig og far ikke bare lige kan tage over. Det har været hårdt arbejde, men det har bestemt også været det værd - og jeg føler en vis stolthed, når jeg kigger på hans smilehuller på hænderne og elastikkerne omkring hans små fede lår og arme.

Og til alle dem derude, som er stødt over offentlig amning. Slap nu af, det er jo bare bryster og man kan altså ikke bede en baby om at vente med at være sulten...

Gaver, gaver og flere gaver

Hold nu op, hvor får man bare mange gaver, når man har en baby - okay, det er jo egentligt Charlie, som får dem, men det føles som om det er gaver til en selv. Juleaften fejrede vi med min familie i det nordjyske og i går var vi til julefrokost hos svigerfamilien - hvor det nærmest var som at holde juleaften igen, da vi først udvekslede gaver der. Det har været den skønneste jul i lange tider og jeg har virkelig hygget mig med familien.

 

Fra min side af familien høstede vi:

 

Fra min mor

Fra min bedstemor (bidedimsen er til at komme i køleskabet, når tænderne begynder at drille)

Fra lillebror og kæreste

Fra søster & co.

Fra storebror & co.

Fra min far og hustru

En masse strømper fra min mor - nødvendigt, når man har en baby med svedige fødder

Hjemmehæklet kærlighed - fra min dygtige mor naturligvis

 

 

Nogen er helt sikkert ikke stor nok endnu, da han endnu ikke kan sidde selv - men måtte altså lige prøve...

Undskyld baby - nogen blev hurtigt begravet...

 

I går holdt vi jo så julehygge med mandens side af familien og sikke en bunke gaver vi slæbte med hjem - man er ikke i tvivl om, at han er den første baby på den side af familien (vi nyder forkælelsen)...

 

Fra Martins bror

Fra Martins moster & co.

Fra Martins fætter

Fra Martins farmor

Fra Martins morfar - Brio hesten har Martins mor hjulpet med, men rotten har Gunnar selv fundet på (han er 91 og stort set blind - det er ret sejt gået. Den optager det man siger og Charlie har allerede smilet til den en håndfuld gange)

Fra Martins forældre - plus en barnebarnsopsparing

 

Sikke nogle skønne, men også hårde dage pga. de mange mennesker og indtryk. Både bettemanden og hans forældre vil nu nyde nogle stille og rolige dage herhjemme.