Viser opslag med etiketten Stof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stof. Vis alle opslag
mandag den 9. februar 2015
Gang i krearummet
I weekenden skal C holde navngivningsfest, så jeg har i den anledning syet et par bukser til ham. Først syede jeg dem med aberne på, men de blev lidt store i det. Nu har jeg her i weekenden i stedet syet par med dinosaurer på - og et matchende par til fætter Eskild, som er 2½ måneder ældre end C. Mønsteret er fra bloggen Laralil og de er syet i str. 62/68. Foruden bukserne har der også været tid til at sy en ordentlig omgang savlesmække. 11 styks blev sendt til fætter Eskild og resten bliver flittigt brugt herhjemme. Savlesmækkene er et hurtigt og meget nemt projekt. Bukserne er også nemme at gå til og det der tager mest tid er nok at klippe og lave lommerne. Så man kan jo nøjes med en hurtig model uden lommer, hvis tiden er knap - men synes nu, at lommerne er rigtig fine. Jeg nyder, når manden er hjemme i weekenden, så jeg kan få tid i krearummet ind imellem.
lørdag den 22. november 2014
En slange blev til
Lillemanden var så heldig at få en sansegynge af sin morfar i velkommen-til-verden-gave. Vi købte puden dertil og fik den monteret i alrummet. Men han så så lille ud på den store gynge, så jeg har syet en slange dertil. Det tager laaaang tid at lave kreaprojekter med en lille i huset; en dag til at tegne mønster op og klippe dele, en dag til at sy delene sammen og en dag til at putte fyld i. Jeg er ganske godt tilfreds. Det er et simpelt projekt og resultatet er vældig fint.
Mønsteret er fra Stof 2000 (gratis) og de fine øjne er købt hos Stof og Stuff. Eneste ændring er, at jeg har syet en tunge i bomuldsstof i stedet for at bruge filt (da jeg ikke anvender filt, fordi det er animalsk og for at gøre slangen mere vaskbar.
Lille bitte på en kæmpe gynge - en slange må der til
|
torsdag den 18. september 2014
Babybukser - DIY
Når man lige har lavet et par, er mønstret nemt at gå til og man kan klippe og sy et par bukser på under to timer. Jeg synes, de er blevet rigtig fine, men vil lige vente med at producere flere, før jeg har en model at teste mønstret på...
Obs: jeg synes, de er lidt store i størrelsen og min ellers ret tykke baby har brugt dem i str. 50/56 indtil for ganske kort tid siden (og han er i en 68 i andet tøj nu).
Det tog lidt tid at klippe skabelonerne ud og klippe stoffet. Det første par bukser tog længere end håbet, men det andet par bukser tog 1 time og 49 min (ja, jeg tog tid), så det synes jeg er helt okay af en ikke-erfaren hobby syerske
|
| Str. 50/56 |
![]() |
| Str. 62/68 |
Savlesmæk - DIY
For at få tiden til at gå, mens vi venter på, at lillemanden melder sin ankomst, har der været gang i symaskinen de seneste par dage.
Et simpelt og hurtigt projekt er savlesmække/charmeklude. Det er jo ikke til at vide, om man får en savlende baby, men nu er der i al fald produceret en håndfuld.
Du behøver:
- jerseystof (strækstof)
- symaskine
- saks
- nåle
- find den lille skabelon her (den grå lille størrelse brugte Charlie op til 4 mdr. Men han er også en stor baby)
- find den store skabelon her (den grønne store størrelse tog han i brug efter 4 mdr)
Obs: centimetermålene med de stiblede linier er udelukkende tegnet på, for at du kan sikre dig, at skabelonen er printet ud i korrekt format.
- trykknapper (og evt. trykknapstang, men behøves ikke, da de kan hamres i)
- evt. et lidt tykkere stof til at forstærke delen, hvor trykknappen sættes fast.
OBS: husk at dit stof formentligt krymper i vask og i tørretumbleren. Så hvis du vil være sikker på størrelsen på savlesmækken, så bør stoffet vaskes inden.
Du skal bruge to stykker stof. Jeg har brugt det samme til for- og bagside. Det gøres nemmest ved at lægge stoffet dobbelt. Brug evt. nogle nåle til at holde det sammen med, mens du klipper (husk sømrum, 1-1½ cm). Hvis du bruger mønstret stof, så overvej evt. hvordan du placerer skabelonen, for et få eventuelle figurer med.
|
Nål de to halvdele sammen ret mod ret (mønstret side mod mønstret side).
|
Nu kan du følge stregen fra skabelonen til at sy efter (du behøver ikke at bruge fancy tegnekridt. Jeg bruger altid kuglepen uden problemer)
|
Når du kommer til spidsen (bunden), så lad nålen sidde i stoffet og løft trykfoden - det tillader dig at lave et skarpt hjørne
|
Efterlad et par cm. til at vende savlesmækken i (husk at sy frem og tilbage, før du klipper snoren, for at hæfte den)
|
Fjern alle nålene og vend savlesmækken på retsiden gennem hullet
|
Når savlesmækken er vendt på retten, syr du en pyntestikling i kanten. Jeg plejer at lade kanten af savlesmækken følge det første "hak" på trykfoden
|
Tadaa, et styks savlesmæk med en pyntestikling hele vejen rundt - du kan overveje om du vil bruge en trådfarve, som blender ind eller en kontrastfarve
|
Jeg bruger en trykknapstang til at sætte trykknapperne i med - man kan også hamre dem fast. Jeg har oplevet, at der er stor forskel på trykknapperne. Dem fra Stof & Stil har jeg ikke gode erfaringer med. Jeg oplevede, at de rev den anden halvdel ud af stoffet, når de blev åbnet og lukket. Jeg bruger pt. de noget dyrere trykknapper fra Prym, som bl.a. kan købes i Stof 2000 (du kommer til at åbne og lukke dem en milliard gange, så det kan godt betale sig, at investere i de gode knapper)
|
Herhjemme er det manden, som trykker knapperne i (teamwork). Han trykker knappen sammen en gang, drejer tangen 1/3, trykker igen og drejer en gang til. Så er han sikker på, at der er kommet en ligeligt tryk over hele knappens overflade.
|
Forsiden
|
Bagsiden
|
Du har nu en fin savlesmæk
|
Her ses en af savlesmækkene med en af de suttesnore, jeg har lavet - eller rettere, min mor har hæklet og jeg har monteret bånd
|
Man kan også bruge vådliggerlagen, regntøjsstof eller fleece som bagside, hvis ens baby savler meget, men det er noget mere rigidt at arbejde med
|
OBS: ønsker man et mere holdbart resultat, kan man vælge at sy et stykke stof ind, der hvor trykknappen monteres. Jeg brugte "regnstof" ala vådliggerlagen. Man kan også bruge almindeligt bomuldsstof, jeg valgte blot det andet, da det er ret "stift" og derfor ville give et godt stabilt resultat. Jeg tegnede bare efter savlesmæksskabelonen, se fremgangsmåde nedenfor:
Ellers følges blot samme fremgangsmåde som beskrevet først i indlægget: savlesmækken vendes på vrangen og der syes en kantestikling
|
Charlie 4 mdr. med den store af modellerne på
|
fredag den 12. september 2014
Barnevognspude
Nogen er efterhånden godt tyk og dermed relativt uhandy, hvilket betyder, at jeg ikke nødvendigvis kan klare alle de husprojekter, jeg gerne vil. Så jeg forsøger at skifte mellem havearbejde, husopgaver og krea syslerier. Seneste krea projekt var en barnevognspude.
Disse kan bruges som støtte til baby i barnevognen, fra de er ca. 6 måneder. Det er ikke barnets alder, som bør afgøre, om barnet kan bruge puden, men dets egen evne til at sidde uden støtte. Det er vigtigt, at puden kun er et supplement, til når man er på ture med barnevognen. Hvis man "puder" barnet op for tidligt, bliver det ikke stimuleret til at udvikle sine rygmuskler. Bruger du den derfor inden barnet kan sidde selv, så bør det kun være i kortere perioder - det samme gør sig gældende med de famøse skråstole, hvor barnet højest bør sidde 5-10 min, da det belaster ryggen og frarøver barnet stimulering af rygmusklerne.
Bonusinfo:
Et nyfødt barns ryg er C-kurvet, mens den voksne ryg har en dobbelt S-kurve, som udvikles i takt med at barnet erobrer den oprejste stilling. S-kurven medvirker til en affjedring af ryggen, som er væsentlig for den oprejste stilling. Hos spædbarnet er stort set alle led bøjelige. Musklerne udvikles, når de bliver brugt og når kroppen strækkes ud. Man anbefaler derfor, at baby ligger så meget på maven i de vågne timer, som muligt. Det er vigtigt, at ryggens strækkemuskler styrkes, for at barnet kommer ud af den sammenbøjede stilling. Derfor er det godt for det spæde barn at ligge på maven på et tæppe på gulvet, hvor det kan række ud efter ting og blive inspireret til at bevæge sig. Et barn er først "siddemoden", når det kan komme fra maveliggende til kravlestilling og derfra til siddende stilling. Inden da bør barnet ikke sidde i "passive møbler".
Mønsteret og DIY er købt hos Lise, som har bloggen Savværksvej. Du kan købe mønsteret her.
mandag den 28. juli 2014
Gang i det kreative hjørne
Selvom sommer og sol måske lægger op til havearbejde, så har temperaturene været for høje, til at jeg har orket det. I stedet har jeg barrikaderet mig inden døre sammen med symaskinen - skal dog hilse og sige, at fødderne og underbenene hæver til ukendelige størrelser, hvis jeg sidder her for længe. Redebyggergenet har for længst taget over og her i weekenden fik jeg færdiggjort et barnevognstæppe og lavet en sutteholderpose til tremmesengen.
| Barnevognstæppet er syet af smukke retrostoffer købt hos Æbleblomst, som solgte pakker med færdigklippede firkanter - doven løsning, ja tak. Bagsiden er to lag fleecetæppe, så det er dejligt varmt og kanten er et orange kantbånd, som jeg ikke nåede at blive helt venner med - men det kan gå an på afstand |
tirsdag den 15. april 2014
Stofvimpler DIY
Forleden kunne jeg ikke få fjernsynet til at virke, så tænkte at jeg hellere måtte være lidt produktiv i stedet. Jeg har længe haft en række med stofvimpler i tankerne, men er aldrig kommet videre. Men halløj, det var jo virkelig nemt. Det er nok ikke den sidste omgang stofvimpler, som har set dagens lys herhjemme. Så her følger en DIY, så I også selv kan komme i gang med at kreere små farverige glæder derude.
Du behøver:
- forskellige stoffer (ikke stræk), jeg brugte både ensfarvede og mønstrede
- kantbånd
- symaskine inkl. sytråd
- saks og kuglepen
- pap
- evt. en printer
Du behøver:
- forskellige stoffer (ikke stræk), jeg brugte både ensfarvede og mønstrede
- kantbånd
- symaskine inkl. sytråd
- saks og kuglepen
- pap
- evt. en printer
![]() |
| Trekanterne vendes nu på retten, brug evt. en hæklenål til at trykke spidsen ud (pas på du ikke trykker igennem stoffet). Herefter stryges de. |
![]() |
| Det er vigtigt at toppen af trekanten er helt lige, da den nu skal ind i kantbåndet. Klip derfor de små udstikkende hjørner i toppen væk, hvis du har fået lavet sådanne. |
| På min vimpelrække er der 2 cm mellem hver trekant. Jeg brugte et sømometer til at måle op undervejs. |
![]() |
| Tadaaa et styks vimpelrække done. Det var et nemt og hurtigt projekt og der er genialt til at få brugt nogle af stofresterne. |
![]() |
| Abstraher venligst fra rodet, da vi fortsat er i gang med at rykke mine ting ud, før værelset kan blive til børneværelse. |
![]() |
| De der selfies er jo så topmoderne, så baby og jeg vil også være med på bølgen. Billedet her er fra i går, hvor jeg var i 16+6. Det vil sige, at jeg i dag er 17+0 og derfor er i 18. uge. |
Etiketter:
DIY,
Familieforøgelse,
Kreativitet,
Stof
Abonner på:
Opslag (Atom)




















