lørdag den 14. juni 2014

Det famøse bagagerumsmarked på Dyreskuepladsen i Aalborg

Hver 14. dag afholdes der bagagerumsmarked på Dyreskuepladsen i Aalborg. Jeg har været med et par gange før, men blev meget overrasket over størrelsen denne gang. Det var større end stort og det endte med, at vi (mor, søster, niece og svigerinde) brugte 4½ timer der. Vi var trætte og forslæbte, da vi endelig var færdige, men poserne og taskene var også blevet fyldt op med en masse billige og gode ting - men vi havde ikke klaret den uden en pause undevejs med slushice og popcorn.

Et par af guldkornene fra markedet: en køredragt til 50 kr, en forårssæt med overtræksbukser og jakke til 50 kr, en retro børnebøjle til 5 kr og det samme servicesæt fra Rösti, som jeg er vokset op med for 60 kr.
Rygsækken og poserne var godt fyldte. Der var mange boder med børnetøj og priserne var derfor presset helt i bund. De fleste steder kostede tøjet kun mellem 5-10 kr. pr. del. Og så kan man jo ligeså godt samle en masse sammen. For i alt 480 kr fik jeg: en køredragt, et sæt overtrækstøj, 2*strømpebukser, en strækvikle (slynge), 2*huer, et sæt sengetøj (til 3,5 kr!!!), 8*bukser, 14*trøjer, 2*heldragter, et par smækbukser, en retro bøjle, et håndklæde og servicesættet fra Rösti. Det er strækviklen til 150 kr. og servicesættet til 60 kr, som "trækker prisen op".
Jeg er meget tilfreds med fangsten og bare slyngen fra ny koster det samme som det hele til sammen.
Jeg har været på jagt efter det famøse Bamse og Kylling sengesæt, som jeg selv har sovet med som barn. Jagten har især foregået på Trendsales, men det er så populært, at prisen bliver budt op til uhørte højder. Men! Så opdagede min søde svigerinde tilfældigvis, at hendes forældres hund, sov på sådan et sæt. Så nu er jeg den lykkelige indehaver af dette skønne retro juniorsengetøj.
Kufferten var presset til det maksimale og ligeså var rygsækken - med det resultat, at jeg præsterede at glemme min jakke. Men det lykkedes at komme hjem uden at skulle betale for overvægt i flyet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar