Viser opslag med etiketten Nye rammer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nye rammer. Vis alle opslag

tirsdag den 2. september 2014

Mini køkken makeover

Vi har store drømme om hvordan vores fremtidige køkken skal se ud og har efterhånden sparet en pæn sum penge op, men langt fra hvor meget det kræver at lave et helt køkken. Så vi forsøger at optimere køkkenet, indtil vi får råd til drømmekøkkenet.
 
De seneste to projekter har været at male træet over køkkenbordet og sætte en hvid metalplade op foran fliserne, samt nye spisebordslamper. Jeg havde ikke så meget imod træet og fliserne, men de gik manden på. Træet var voldsomt hullet fra alle de ting, som har været boret op gennem tiden og fliserne var noget rustikke. Vi havde allerede en udmærket lampe, men den fordelte ikke lyset og oplyste kun de to pladser vi sidder på - ikke optimalt, når man sidder mere end to ved bordet. Vi faldt over den smukke kobberfarvede Belid Covetto pendel (1.426 dkk. pr. stk. i en svensk møbelbutik) og besluttede, at der skulle to til. Vi mangler lige at fuge ved underkanten af metalpladen, og jeg synes faktisk det er blevet helt okay - det lyser køkkenet op. Lamperne er vi begge to vilde med. De giver et helt perfekt lys og vi er nu med på kobbermoden.
 
Der er stadig en milliard million ting, som liiige skal ordnes ved huset - men sådan er det at være husejere, det er en uendeligt projekt. Vi vil gerne have sat plankeværk op, have beklædt træfacaden med vedligeholdelsesfrit metal, have malet garagen og udestuen, have lavet gardiner, have skiftet stikkontakter og så videre og videre... En ting af gangen :)
 
 
 
 
 

fredag den 29. august 2014

Børneværelset

For et par uger siden indså jeg, at der ikke var så længe til termin og så blev der ellers knoklet igennem på børneværelset - man kan sagtens samle møbler alene, selvom man er højgravid, selvom maven har været noget i vejen. Jeg er helt klar over, at barnet ikke får brug for værelset det første lange stykke tid, men jeg synes, det er rigtig rart, at det er færdigt og at vi har et sted til hans ting. Det mangler stadig et par detaljer og lidt hygge på væggene, men jeg synes det er blevet rigtig godt - forbered dig på billedspam.
 
 
Er godt tilfreds med stofvimplen
 
Den hjemmelavede suttepose, så sutterne kan findes i nattens mulm og mørke
Den famøse elefanturo, som fik en plads over sengen
 
 
 
 
 
 De hjemmefarvede stofbleer li
 
 Synes uroen med min mors hæklede gopler er blevet rigtig fin
 
 
Min diskrete samling af Anders And Bogklub bøger står linet op sammen med en arvet helikopter
 
 
Vi mangler stadig lige at finde en placering til plakaten fra W:Form
 
 

onsdag den 23. april 2014

Mit nye kontor

Må jeg præsentere, tadaaa... mit nye kontor. Okay, loftlampen mangler lige at blive monteret, men der er jo heldigvis lyst længe, så kunne lige tage en omgang billeder i går eftermiddags. Jeg er meget tilfreds og glæder mig til at tilbringe mange dejlige timer i mine nye omgivelser.


 
 

 
 
 


søndag den 9. februar 2014

Et styks collage i gangen

Jeg har længe gerne villet lave en collage i trappegangen og jeg formåede for nogen tid siden, at få overbevist manden (der stikker dog det under, at han går og kigger på nye højtalere til stuen). Jeg har derfor gået og samlet billeder, postkort og rammer i den seneste tid. I går skyndte jeg mig at sætte det hele i rammer og hænge dem op (man skal skynde sig og udnytte det, når manden står intetvidende udenfor og vasker bil). Jeg synes, det er blevet rigtig fint. Der mangler stadig et par billeder forneden, før den er "fyldt ud", så nu må vi se hvad jeg falder over hen af vejen.

Manden bearbejder stadig chokket, men well, jeg havde jo fået lov...



De fine ophæng fra Frk Hansen, som jeg købte i december har fået en plads i collagen

søndag den 5. januar 2014

En lille fugl på værelset

En tur i Ikea før jul medførte at denne lille fine fugl er flyttet ind på mit værelse. Den er da lidt hyggelig (79 dkr eller 99 sek). Min mand bryder sig ikke om "sådanne ting", men på mit værelse kan jeg få lov til at udfolde mig som jeg vil.



torsdag den 28. november 2013

Et styks lampe

Manden min havde forelsket sig i en lampe og da han mener, at jeg står for det meste af indretningen herhjemme, var det vist på sin plads, at han helt selv fik lov til at vælge en lampe til stuen. Det er ikke umiddelbart en jeg selv ville have valgt, men jeg kan sagtens leve med den. Jeg beklager billedkvaliteten, det er lidt svært her i de mørke tider.


lørdag den 2. november 2013

Nyt skab til køkkenet

For en lille måned siden fik vi nyt køleskab og ny fryser. Det gjorde, at vi måtte fjerne to overskabe med det resultat, at vi kom i opbevaringspladsmangel. Vi har derfor nu købt et nyt skab til køkkenet. Vi fandt dette fine skab i XXXLutz og har pimpet det med lysdioder fra Ikea. Det er lidt en nødløsning, men jeg synes skabet er rigtig fint og det kan sagtens bruges i stuen eller i alrummet, når vi engang får bygget køkkenet om.

Det tog længere end lang tid at samle det, men det lykkedes da heldigvis.





 


Der er fire lysskinner i pakken og en controller, så man selv kan bestemme farven

fredag den 4. oktober 2013

Hell yeah

Nu er vi fattige, men lykkelige. Køleskab og fryser er fragtet hertil og de er blevet sat til. Sååå skønt. De er tæt på lydløse sammenlignet med de gamle og sikke megen plads der er inden i. Vi skal nok blive rigtig gode venner.

Det ser lidt spøjst ud midt i det gamle 70er køkken, men de er jo indkøbt med tanke på, at vi inden for et par år gerne vil renovere hele køkkenet. Så de er købt til at kunne passe til vores fremtidige køkken.

Fryseren er Siemens GS36NAB30 og køleskabet er Siemens KS36VAB30. De er købt hos WhiteAway, hvor køleskabet faktisk var på tilbud.