Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

mandag den 29. december 2014

Også lidt voksengaver

Man skulle ikke tro, at der også var voksengaver når man tænker på mængden af gaver i det forrige indlæg, men manden og jeg høstede skam også nogle lækre gaver.
 
Fra min mor fik vi en vækst pose, så vi kan gro planter på hovedet næste år. Desuden fik vi en sædebeskytter (til når lillemanden er stor nok til at sparke på sædet foran) og et spil om vores spæde ungdom - det er allerede testet og godkendt.
Fra svigerforældrene fik jeg dette flotte finérbillede fra Virk Värftet - rammen er desværre gået i stykker, men kan se, at den er fra Ikea, så vi får hurtigt skaffet en ny
Fra mandens moster & co. fik jeg disse lækre Kähler Avvento stager. Jeg bruger dem ikke til lys, men blot til pynt og de er så skønne. Jeg har alle de andre, både træerne (som er vaser) og de andre juletræsstager. Den lille havde jeg dog i forvejen, så den skal byttes til en af de to jeg mangler. De står fremme året rundt og pryder min vindueskarm i spisestuen
Fra mandens farmor fik jeg den flotteste vase og fra mandens morfar den lækreste skål. Nu har jeg snart et helt fødselsdagssæt - det bliver en pimp opdækning...

Gaver, gaver og flere gaver

Hold nu op, hvor får man bare mange gaver, når man har en baby - okay, det er jo egentligt Charlie, som får dem, men det føles som om det er gaver til en selv. Juleaften fejrede vi med min familie i det nordjyske og i går var vi til julefrokost hos svigerfamilien - hvor det nærmest var som at holde juleaften igen, da vi først udvekslede gaver der. Det har været den skønneste jul i lange tider og jeg har virkelig hygget mig med familien.
 
Fra min side af familien høstede vi:
 
Fra min mor
Fra min bedstemor (bidedimsen er til at komme i køleskabet, når tænderne begynder at drille)
Fra lillebror og kæreste
Fra søster & co.
Fra storebror & co.
Fra min far og hustru
En masse strømper fra min mor - nødvendigt, når man har en baby med svedige fødder
Hjemmehæklet kærlighed - fra min dygtige mor naturligvis
 
 
Nogen er helt sikkert ikke stor nok endnu, da han endnu ikke kan sidde selv - men måtte altså lige prøve...
Undskyld baby - nogen blev hurtigt begravet...
 
I går holdt vi jo så julehygge med mandens side af familien og sikke en bunke gaver vi slæbte med hjem - man er ikke i tvivl om, at han er den første baby på den side af familien (vi nyder forkælelsen)...
 
Fra Martins bror
Fra Martins moster & co.
Fra Martins fætter
Fra Martins farmor
Fra Martins morfar - Brio hesten har Martins mor hjulpet med, men rotten har Gunnar selv fundet på (han er 91 og stort set blind - det er ret sejt gået. Den optager det man siger og Charlie har allerede smilet til den en håndfuld gange)
Fra Martins forældre - plus en barnebarnsopsparing
 
Sikke nogle skønne, men også hårde dage pga. de mange mennesker og indtryk. Både bettemanden og hans forældre vil nu nyde nogle stille og rolige dage herhjemme.
 
 

fredag den 12. december 2014

Juletræet med sin pynt

I går pyntede jeg juletræ, mens Charlie tog en lur på sofaen. Jeg har dog glemt flagrankerne, men er ellers meget godt tilfreds med resultatet. Nu må vi se, om det bliver sidste gang i mange år, at mine elskede glaskugler hænger fremme. Foruden juletræet, har julestemningen også sneget sig ind med nellikeappelsiner, konfekt og juledekorationer.

Vi skal fejre jul hos min søster i Aalborg, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg glæder mig ikke til den lange køretur, men glæder mig meget til at tilbringe et par juledage med de mennesker, der betyder allermest for mig.







Ærgerligt at julekortene er sendt ud, for billedet her havde da været oplagt

tirsdag den 2. december 2014

Levende lys eller ej...

Jeg bruger generelt ikke så mange stearinlys og det plejer primært at være i julemåneden, at lysene bliver tændt (som veganer plejer jeg at bruge paraffinlys). Vi plejer da så til gengæld også at have gang i både olielamper og kalenderlys. Men som de fleste efterhånden ved, så er levende lys inden døre vældig usundt.

Men heldigvis er der andre muligheder, hvis man alligevel ønsker hyggen fra lysene. Med LED lys får man den hyggelige stemning uden brandrisiko eller røg. Levende lys kan irritere luftvejene via den os de udleder. Statens Byggeforskningsinstitut fortæller, at stearinlys har den højeste koncentration af ultrafine partikler (240.000 partikler/cm3). Til sammenligning, så ligger cigaretter helt nede på en 3. plads.
Hvis jeg går op i, at man ikke ryger i samme rum som Charlie, så bør jeg heller ikke tænde en masse levende lys.
LED lysene kan købes flere steder efterhånden, bl.a. Julepynt har et stort udvalg. Jeg vil i hvert fald skrive nogen på ønskelisten.


Nissedør - nissen flytter ind

Måske jeg bare er håbløst bagefter eller også er det fordi, jeg først lige er blevet mor og derfor bliver opmærksom på sådanne ting. Jeg elsker jul og fryder mig hele måneden, når jeg kan gå og kigge på kravlenisserne, julelysene og det pyntede træ. Men nu når jeg har en lille søn, skal det barnlige aspekt fremhæves endnu mere. Og hvilken bedre måde at gøre det på, end at lade nissen flytte ind. Hvis man googler eller søger på instagram efter nissedør, kommer der mange fine eksempler frem. Man kan købe dørene og det dertil hørende tilbehør flere forskellige steder, bl.a. hos Bæklund Design og i denne her uge faktisk også hos Kvickly.

Min søde mor er blevet lokket med på ideen og tager et smut i Kvickly i dag for at se, om de har flere nissedøre. Nogen lader døren sidde fremme hele året og markerer nissens ankomst ved at hænge en krans på døren. Andre skriver et brev fra nissen, hvor i de forklarer, at nissen skulle hjælpe julemanden juleaften og at han derfor er flyttet. Andre igen fortæller, at døren bliver usynlig, når julen er slut. Der er mange gode vinkler til den søde historie...

Glæder mig så meget til lillemanden bliver stor nok til at forstå glæden ved jul.






mandag den 1. december 2014

Jul, jul, jul

Det er sørme, det er sandt, december...

Næhh, så er julefreden så småt begyndt at indfinde sig. Lørdag blev manden sendt på loftet efter vores kasser med julepynt og i går og i dag har jeg pyntet op. Nu mangler jeg kun lige at finde nogle stikdåser til mine svenskerstager i vinduerne (tror man bliver smidt ud af lokalsamfundet, hvis ikke man har dem) og købe et juletræ. Vi plejer egentligt at købe juletræ den 1. advent, men dagen i går gik med at være modig i stedet! Charlie og jeg tog med far til Gateway to Space udstilling i Bellacenteret og på vej hjem besluttede vi os spontant for en tur i Emporia - jeg finder fortsat ting ud af huset vældig angstprovokerende, så turen i Emporia var et forsøg på at rykke min grænse lidt. Vi nåede at finde et mega cute sæt højtidstøj til lillemanden, før han vågnede (skal lige vaskes, skal det nok blive vist frem). Han klarede sig på skulderen, mens jeg i H&M fandt hele to vinterjakker (ja tak til 50% rabat), inden jeg måtte haste op til familyloungen, da den lille bestemt var ved at dø af sult. Så ville far kigge jakke og lillemanden gik kold på mit bryst - hold nu op, hvor får man mange smil, når man har en sovende baby på sig, genialt. For lige at toppe af, valgte vi at spise en sen frokost på Vapiano. Vi har ikke spist ude, siden han kom til verden. Han fortsatte med at sove på mig, mens vi spiste og jeg nåede lige at udrydde pastaretten, inden han vågnede og ville have mad. Da vi kom ud i bilen, ville han have lidt mere mad og så kørte vi hjemad. Jeg følte mig mega sej og synes det var den bedste dag i lang tid - selvom vi så ikke fik købt juletræ.

I dag har jeg klistret resten af huset til med julepynt og lavet fotokalender til Martins farmor, så juletræet nåede vi ikke lige.

I går, 1. advent, fyldte lille C 10 uger og det måtte fejres med at iklæde ham hans arvede juledragt fra fætter Malthe. Jeg synes selv min søn er vældig bedårende...



mandag den 24. november 2014

Julekort skal der til

I dag er der en måned til juleaften og jeg begynder så småt at komme i julehumør. Før C kom til verden, vidste jeg ikke hvor meget overskud jeg ville have, så årets julekort blev foldet i god tid i september. Og det var vist et godt valg. For resten af processen har taget flere dage; en dag til at skrive adresser på og frankere, en dag til at forfatte teksten og en dag til at skrive teksten ind og sætte den i kortene - alting tager laaang tid med en baby i huset. Men nu er de klar og venter bare på, at december kommer, så de kan blive smidt i en postkasse.

På søndag er det 1. advent og traditionen tro her i hjemmet, fejres det ved at købe årets juletræ og pynte det - ja det er i god tid, men vi fejrer jo ikke juleaften herhjemme, så vil gerne have hele decembermåned til at nyde synet.

Hvad med dig, skal du sende julekort i år? Hvad med en fin origami julemand, eller et hyggeligt juletræ?



Prik og Streg babyboard på væggen

I torsdags ankom lille C's julegave med posten. Okay, det er godt nok en julegave, men han er kun 2 måneder gammel, så kan fatter det jo alligevel ikke. Så det blev med det samme sat i ramme og hængt op, så vi kan nyde synet.

Jeg har bestilt den gennem Made By U. Man vælger layout (farver), skriver selv teksten og vælger en figur (stjernetegn eller en anden figur) - vi har selvfølgelig valgt goplen, da den lille herre er tosset med gopler. Man får tilsendt et forslag, inden den sendes i trykken.

Jeg er rigtig godt tilfreds og selv manden herhjemme synes det er fin.




Lille C ser da også ud til at være glad for gaven, hehe...