lørdag den 14. juni 2014

Lagunemarked i Hals

Lørdag blev jeg "kidnappet" af min mor, søster og svigerinde, som havde planlagt dagen. Vi startede med at hente min søster og nåede lige et loppemarked i nabolaget, da vi alligevel var der. Efterfølgende kørte vi til Lykkegaarden i Tversted, som er en genbrugsbutik ejet af Mads og Jens fra Skattejægerne. Man havde nogle forventninger, efter at have fulgt programmet, men de blev desværre langt fra indfriet. Bevares, de havde mange fine ting, men stedet var ikke særligt stort og priserne var uhyre høje. Da vi gik, overhørte vi andres reaktioner og de var ligesom os meget skuffede. Heldigvis havde min mor og jeg opdaget om morgenen, at der var Lagunemarked i Hals, hvor vi altid plejede at komme som børn, så vi satte kursen sydpå. Markedet i Hals reddede dagen og der var mange boder med gode ting - og med livemusik i baggrunden, kan det jo kun blive en succes.

Okay, nu må jeg altså ikke købe flere Anders And Bogklub bøger, meeen fandt lige en håndfuld til en 10er stykket
Et styks (ubrugt?) Brio helikopter til 65 kr (halv pris af nyprisen i butikkerne)
Ja! Jeg har et eller andet med bøger, meeeen; der var jo lige et par Ællebælle bøger, en Lotte bog og andre gode sager til i alt 45 kr.
Det er et kæmpe arbejde at lave sådanne kartonuroer, men de blev solt billigt og jeg fik alle tre for 20 kr
Som børn holdt vi altid sommerferie i Hals og kanonerne er en del af barndomsminderne - her foreviget med to gravide søstre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar