Viser opslag med etiketten Kunst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kunst. Vis alle opslag

torsdag den 28. november 2013

Jeg drømmer om...

"Tree of Life" designet af Aaron, Gary og Khairul.

Dyrs liv og overlevelse er afhængige af deres habitat og i dette tilfælde regnskoven. Siden dyrene ikke er i stand til at tale for dem selv, foregår ødelæggelsen af deres habitat i stilhed. Denne unikke plakat har til formål at belyse vores ansvar for at støtte dyrenes mulighed for at leve i deres naturlige habitat. Vi vælger selv, om vi ønsker at bevare naturen og om vi ønsker at lade den leve og vokse. Plakaten printes på genbrugspapir.

Og hov, nu kom nogen da vist til at bestille den. Og ja, manden har godkendt den - det var faktisk ham, der sendte mig linket.



fredag den 29. marts 2013

Christina Otero

Christina Otero er en 17årig spansk kvindelig fotograf, som bl.a. har lavet en fantastisk "Tutti Frutti" billedserie. En del af hendes billeder kan findes på facebook under "Christina Otero Photography". Synes mange af billederne er virkelig flotte og nærmest lokkende.

















tirsdag den 29. januar 2013

Venter på pakkeposten

For nogle uger siden bestilte vi to billeder og et forklæde fra fab.eu.com. Der gik helt kuk i betalingen, men har lige snakket med en venlig tysk dame, som har rettet det og nedenstående er nu på vej til os. Forklædet fordi jeg absolut ikke kunne leve uden og billederne til trappegangen, som er meget bar efter den er blevet hvid.

Glæder mig til at lave mad iklædt denne smukke kreation




The lion has arrived

Vores fine totem løve af John Keddie  kom fra fab.eu.com i sidste uge. Det er kommet i ramme og hænger nu i køkkenet, så man kan beundre det under aftensmaden. Billederne er taget fra siden, da døren og ruderne ellers laver meget genskær i glasset. Martin er ikke helt tilfreds med billedets pasform i rammen, så overvejer at lave baggrunden sort, grøn eller blå, for at fremhæve billedet. 





tirsdag den 8. januar 2013

Lidt mere til væggene

For nogen tid siden købte vi det smukke Moonscape billede til soveværelset. Vi er fortsat på jagt efter noget til væggene, da her er lidt for bart.



Jeg er blevet lidt småforelsket i en hjemmeside der hedder http://eu.fab.com/ Jeg er tilmeldt deres emailservice og får derfor hver dag en mail med lokkende tilbud og gode priser på flotte og sjove designs. Alt fra plakater til stole, til tøj og meget mere. Det er en hjemmeside, hvor forskellige designere dagligt poster tilbud, som så gælder x antal timer. Genialt.

På fab har jeg lige bestilt et print af John Keddie

 
Og så faldt vi over denne sjove plakat på allposters.com
 
 
Glæder mig til billederne kommer, men det tager nok evigheder, da det skal sendes fra det dersens Amerika.
 

torsdag den 20. december 2012

Moonscape

Vi har jo næsten ingen penge brugt i denne måned (julegaver, nyt alarmsystem, maler og diverse), så vi tænkte at vi hellere lige måtte bruge nogle flere penge. I søndags kom vi tilfældigt forbi et galleri og så dette flotte billede af Thomas Herbrinch. Han har brugt en teknik, hvor han har sat en masse forskellige fotos sammen til eet billede. Det stod til 2.000 sek, så vi måtte lige hjem og tænke over det.
Et par dage efter måtte vi dog konkludere, at vi alligevel var så forelskede, at vi var nødt til at eje det - det er jo det optimale billede til soveværelset. Og vi vidste, at der kun var lavet 500 i hele verden, så vi var jo bange for at det ville ryge for næsen af os.
Så tilbage til galleriet. Men her opdagede vi at billedet ikke, som forventet, var lavet med plexiglas front, som mange af galleriets andre billeder var. Vi spurgte derfor til prisen med plexi, men den lå på 3.100 sek, gulp. En hurtig søgning på deres hjemmeside afslørede dog en pris på 300 euro, altså c.a 2.200 dkr. Denne pris ville hun ikke matche (selvom det var samme hjemmeside). Forskellen lå åbenbart i om man bestilte til Sverige eller Danmark. Så nu har vi bestilt billedet (83*60 cm) til en adresse i Danmark og venter spændte.

onsdag den 12. september 2012

The zoo

Min samling af retro Zoo plakater - dog i postkort størrelse...

Undskyld billedkvaliteten - sådan er det, når man er doven og tager billederne på telefonen ;)




mandag den 4. juni 2012

PrettyUgly

I torsdags var en veninde og jeg til VIP aften hos PrettyUgly.


Det var super hyggeligt og uformelt og man gik bare rundt og kiggede på de flotte kreationer så længe man lystede. Jeg kom måske til at købe de fedeste 80er plastøreringe og et par creoler med "guld" og bambus. Fejrede selvfølgelig mit køb ved at have 80er øreringene på til Distorsion dagen efter - med det resultat, at jeg nu kun har een...









lørdag den 7. april 2012

Loppemarked og Heerup Museum

Torsdag drog jeg mod Danmark. Først til Rødovre for at købe en bunke plakater på Heerup museet og efterfølgende til Forum, hvor der var forårsloppemarked.

Jeg købte Svanemor og Vanløsemadonna til mig selv og Årstiderne efter litografi og Vanløsemadonna til min søster.

På loppemarkedet købte jeg en fin grøn kasse, som skal blive til på-besøg-hos-moster-Maj-legetøjskasse og en herlig gul retro lampe, som skal være sengelampe til (den fremtidige) gæsteseng på mit værelse.





Der er blevet indkøbt ny ledning og knap til lampen og maling til kassen. Havde planer om at male den lilla, men faldt i stedet over en blå/lilla farve i butikken. På billedet har den fået første gang, men det kræver vist nogle lag, før den grønne farve forsvinder.


Tror kassen bliver rigtig fin og glæder mig til at få besøg af mine nevøer og niece, så de kan bruge den. Har lidt gammelt legetøj, som kan kommes der i :)

søndag den 1. april 2012

Lidt kunst til væggene

Er gået i gang med at kigge efter noget til at pryde vores mange vægge med - psst I må bare ikke sige noget til Martin ;)

Er helt vild med mange af Heerups værker. Er vokset op med Vanløsemadonnaen og Familieidyl og overvejer at købe dem for at føre traditionerne videre. Vil tage et smut på Heerup Museet på torsdag før loppemarkedet i Forum. De har dog desværre ikke Familieidyl, så den må bestilles over nettet, men så faldt jeg lige over Svanemor. Så fiiiin.... Nu må vi se hvad jeg kommer hjem med på torsdag; både fra museet og fra det skønne loppemarked i Forum :)