lørdag den 8. februar 2014

Fingerbold DIY

Når man har håndfuld veninder, der snart skal have børn, er det altid godt at have lidt gaver på lager. Jeg laver ofte patchworkbolde, men nu tænkte jeg, at jeg måtte udvide min horisont. Det blev til en lille flok fingerbolde, som jeg herunder vil dele en vejledning til. Jeg fandt ideen på Hobbyjunkie. Du kan se hendes vejledning her og her kan du se hendes vejledning til, hvordan man laver skabelonerne. Men for at gøre det lidt nemmere for dig, har jeg scannet skabelonerne ind. Du skal så selv printe dem i den størrelse, du finder passende. Mine bolde er lavet i en størrelse, hvor de lige sider på "trekanten" er ca. 7 cm. Jeg synes den størrelse er meget passende og der er allerede sømrum, så det skal du ikke lægge til.

Boldene er ikke spor svære at sy, men de er lidt tidskrævende. Men det er en hyggeligt projekt og jeg synes resultatet er yderst tilfredsstillende.



Du skal bruge:
- minimim to forskellige farver stof, afhængig af hvor farverig du vil have din bold
- karton til at tegne skabelonerne over på
- saks
- sytråd
- synål
- evt. symaskine (de kan syes i hånden, men maskinen gør det noget nemmere)
- fyld, jeg brugte gammelt pudefyld


Brug en kuglepen til at tegne skabelonerne over på det stof du har valgt. Du skal bruge 24 stk af de "trekantede" og 12 stk af de "aflange"
Til denne her bold klippede jeg 8 "aflange" i en farve, 4 "aflange" i en anden farve og 24 "trekanter" i fire forskellige farver
Start med at lægge en "trekant" med vrangsiden nedad. Ovenpå ligger du en "aflang", så de ligger et mod ret. Sæt dem sammen med et par nåle
Sy dem sammen på en symaskine med et par mm sømrum med alm. lige sting

Nu sættes endnu en "trekant" på med et par nåle

Nu er de to "trekanter" syet fast på den "aflange"
Nu mangler du blot at sy siderne på "trekanterne" sammen
Sy hele den ene side, vend i hjørnet ved at lade nålen sidde i stoffet, mens du løfter trykfoden og sy ca. en cm. af den anden lange side
Lad en åbning på ca. 2 cm stå åben (det gør ikke så  meget, hvis maskinen har "spist" lidt af hjørnet, det kommer ikke til at kunne ses)
Brug fx en hæklenål til at vende stoffet, så retsiden kommer udad
Så skal du bare sy de resterende 12
Fyld dem ud med fx. bamsevat eller pudefyld (som her). Der skal relativt meget fyld i, men de skal heller ikke fyldes for meget, da det er små babyfingre, som skal kunne gribe fat i dem
Så syes hullet sammen og bare slå dig løs med Frankenstein sting, da man ikke kan se dem, når bolden er samlet
Nu kommer det spændende med at samle bolden og den tager nu hurtigt form. Start med at tage fire "dimser" og sy dem sammen i midten. Vælg evt. en kontrasttråd - man kommer til at kunne se syningen, så hvorfor ikke bevidst gøre den synlig?
Vend nu de fire dimser om og sy dem sammen i bunden. Denne her syning kommer ikke til at være synlig
Sy yderligere fire "dimser" sammen, så du nu har to halve bolde
Nu skal de to boldhalvdele syes sammen ved at sy dem sammen i "spidserne"
Du har nu fire "dimser" tilbage. Disse skal ind i mellemrummene og hæftes igen i spidserne
Du har nu en rigtig fin og unik gave, som ift. farver og mønstre kan varieres i den uendelige.

3 kommentarer:

  1. Tusind tak! Nu kan jeg gå i gang med en bold til min niece. Hilsen Christel

    SvarSlet
  2. Ved du om de kan laves i stræk stof?

    SvarSlet