lørdag den 8. februar 2014

Citruspresser, Philips HR2752

Jeg er for tiden nærmest afhængig af friskpresset appelsinjuice. Jeg køber aldrig appelsinjuice på karton, heller ikke dem som ikke er fra koncentrat. Der er et eller andet med smagen, som ikke formår at matche den friskpressede version. Der er jo billige appelsiner for tiden og jeg har forsøgt forskellige metoder til at få de gyldne dråber ud. 
Jeg har prøvet den klassiske manuelle presser i glas. Man får en del saft ud af den, men det er hårdt. Jeg har også prøvet vores juicepresser (Philips HR1861). Den fungerer rigtig godt til alt muligt andet end citrusfrugter. Ej at misforstå. Den presser megen saft ud af appelsinerne, men der kommer en del "skum" og jeg var nødt til at filtrere juicen i min "nøddemælkspose", for at få en flot klar juice. Foruden det er der en del rengøring. Jeg har også prøvet min foodprocessor (Magimix cousine 5200 XL), som har et citruspresser aggregat, som kan monteres. Den fungerede faktisk rigtig fint, men maskinen er meget tung og besværlig, når tanken er, at man bare vil have sig et glas til daglig - den vil dog fungere helt optimalt, hvis man skal presse meget.

Derfor gik jagten i gang på at finde en effektiv elektrisk citruspresser. Jeg kiggede forskellige anmeldelser igennem og endte med en dyr, men rost model. Med sine 85 W er den effektiv, men heldigvis meget støjsvag.

Philips HR2752 købt hos Tretti til 514 kr med fragt. Den kom efter 2 dage og jeg er mere end tilfreds. På billedet med dåsen kan du få en idé om størrelsen. Der er et låg,  som gør at maskinen altid er klar til brug uden støv. Man stiller blot et glas for enden af hældetuden og så presser man ellers løs. Den starter, når man presser appelsinen ned mod "dutten". Den er hurtig at gøre ren, som du kan se på billedet, hvor den er skilt af. Nogen kunne godt have lyst til at starte hver dag med en lille glas friskpresset appelsinjuice hver dag nu.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar