Lasagnen er en klassiker, men hvad gør man som veganer, når man ikke kan bruge brikken med bechamelsauce? Nedenfor er en vejledning til en simpel lasagne med en lækker vegansk hvid sauce.
Hvid sauce:
- 5 dl sojamælk
- 1 spsk boullion eller en boullionterning
- 2 spsk lys tahin
- 1 tsk løgpulver (fås fx i Tiger)
- 1 tsk hvidløgspulver (fås fx i Tiger)
- 1½ spsk gærflager
- et godt drys friskrevet muskatnød
- en lille klat sennep
- 2 tsk hvedemel (eller mere afhængig af hvor tyk du vil have saucen)
- peber og urtesalt efter smag
Alle ingredienserne på nær hvedemelet blandes sammen og varmes op i en gryde. Melet tilsættes gradvist, mens du rører rundt med et piskeris. Saucen tykner gradvist og du må løbende vurdere hvor meget mel der skal i.
Tomatsauce:
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dåse tomatpuré
- krydderier efter smag og behag (fx. paprika, urtesalt, peber, merian og hvidløg)
Varmes kort op for at få krydderierne til at træde i karakter.
Andet:
- lasagneplader
- fyld (fx. pastinakker, gulerødder og knoldselleri)
- evt. rasp
Start med at tænde ovnen på 180 grader. Skær grøntsagerne i skiver, varm tomatsaucen op og lav den hvide sauce.
Find et indfast fad og start med et lag tomatsauce i bunden. Herefter plader, tomatsauce, grøntsager og hvid sauce. Dette gentages indtil fadet er fyldt op. Slut af med plader, tomatsauce, hvid sauce og rasp på toppen. Skal i ovnen i ca. 40 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar