Æble-jordbærmarmelade

Simpelt, nemt og lækkert - især når man får æblerne fra mandens mosters have.

- en stor grydefuld æbler (skæres i tern - fjern kernehus, men behold gerne skrællen på)
- en pose frosne jordbær (6-700 gram, afhængig af hvor søde æblerne er)
- 1 dl sukker

Fjern æblehuset og skær æblerne i tern. Kom dem og jordbærrene i en gryde med en lille smule vand i bunden. Tilsæt sukkeret og lad det hele koge ind til en grødlignende konsistens. For at få en mere ensartet masse blendes med en stavblender. Marmeladen kommes på rene glas (skold dem med kogende vand). Det søde fra æblerne og jordbærrene gør, at man stort set ingen sukker skal bruge - hvor man normaltvis bruger næsten lige så meget sukker som frugt i marmelade.

For at "konservere" det kan du henkoge glassene, læs om henkogning i et tidligere indlæg her.

Du kan også tilsætte atamon for at konservere det.

Lidt om atamon:
Atamon virker sådan, at det hæmmer væksten af skimmel- og gær-svampe, ligesom det virker mod nogle bakterier, og så er det allerbedst i et surt miljø som syltetøj eller saft. Det aktive stof hedder natriumbenzoat, det kan findes i naturen, men til Atamon og andre fødevarer, hvor det gemmer sig bag E211, er det fremstillet syntetisk.

"Atamon blev i 1938 registreret som varemærke af Tørsleffs Husmoder Service og ejes i dag af Haugen-Gruppen. (...) Under 2. verdenskrig med dens varemangel blev Atamon meget nyttig. Med konserveringsstoffet kunne marmelade også holde sig med mindre end 50% sukker. Det annonceredes med slagord som "Atamon i Glas og Krukker / sparer baade Gas og Sukker"",

 "Natriumbenzoat kan udløse allergier som astma og nældefeber, og det belaster leverens stofskifte. En britisk undersøgelse nævnte natriumbenzoat, der bruges som konserveringsmiddel i coladrikke, som en mulig udløser af ADHD i sammenhæng med andre tilsætningsstoffer. Det hedder ordret i undersøgelsen, der blev offentliggjort i det britiske, medicinske tidsskrift The Lancet: "Disse resultater viser, at ugunstige virkninger ikke kun optræder hos børn med ekstrem hyperaktivitet (som ADHD), men også i den normale befolkning"."