Viser opslag med etiketten BLW. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten BLW. Vis alle opslag

onsdag den 11. marts 2015

BLW erfaringer - den første uge

For en måned siden skrev jeg dette indlæg omkring blw. Da var Charlie 4½ måneder og jeg havde derfor ingen praktiske erfaringer endnu. Jeg har siden hen også erhvervet mig "Jeg kan godt selv", som kan købes her. Jeg synes. at denne bog er at foretrække fremfor den engelske, som jeg beskriver i mit oprindelige indlæg - jeg følte, at den engelske gentog sig selv meget og var lang at komme igennem.  Den danske er nem og overskuelig og meget let læselig (læs: den blev læst fra enden til anden på en formiddag i babys små lure).

For 3 uger siden tog vi i en babybutik og afprøvede højstole. Dette kan anbefales, da babyer er forskellige og nogle (læs: min) er mere polstrede end andre, hvorfor ikke alle stole er oplagte. Jeg havde oprindeligt planer om den "gamle" Trip Trap stol fra Stokke, men jeg synes ikke babyindsatsen (bøjlen) var nem at få ham ned i og slet ikke op af. Vi endte i stedet med Steps fra Stokke. Den fås med babyindsats og bord til, hvilket vi har tilkøbt. Ligesom Trip Trap stolen, kan stolen vokse med barnet, da fodstøtten kan justeres og babyindsatsen kan tages ud. Da vi for 2½ uge siden købte stolen, kunne kan ikke sidde ordentligt i den. Han var ikke stærk nok i ryggen og hang ind over bordet. Vi ventede derfor lidt. Men han har pludselig indenfor den sidste halvanden uges tid kunnet sidde mere og mere. Nu kan han faktisk sidde på gulvet helt uden støtte - man skal dog sidde klar til at gribe ham, når han tipper. Så sidste tirsdag gik vi så småt i gang med blw. De første par dage spiste han med en gang om dagen. Oftest aftensmaden eller frokost. Nu spiser han med ved mindst to måltider om dagen. Som oftest frokost og aftensmad.

Han synes virkelig, det er sjovt og har stort gåpåmod. Jeg elsker, når hans små fede hænder forsøger at gribe fat om glatte eller bløde madvarer med mere eller mindre held. Han fører resolut maden til munden og sutter på den eller bider i den. Som oftest skal det lige prøves et par gange, før han ser ud til at "nyde" det. Han har allerede formået at spise noget, altså at få noget ned i maven. Men det var vist mere en "fejl" end bevidst. Det meste gumles på og kommer ud mellem læberne og noget hostes op igen. Det eneste han har brækket sig af, var kartoffelmosen forleden. Indtil videre har han fået:

- agurkestave
- gulerodsstave (kogt)
- grønne bønner (kogt)
- broccolibuketter (kogt)
- blomkålsbuketter (kogt)
- banan (med "håndtag")
- stangselleri (uden trådene - fjernes ved at knække den)
- tomatbåde
- bondebrødsstave med margarine
- mangostave med skræl
- appelsinbåde med skræl
- æblebåde (bagt i mikroovnen)
- peberfrugtstave
- kartoffelmos på en preloaded ske (lavet med margarine og vand)

Han sidder i sin højstol i køkkenet og spiser sammen med os. Under hans stol har vi et vådliggerlagen til at fange det værste. Bag stolen har vi hængt nogle mini håndklæder og et fejesæt. Desuden er spiseforklæde og vådservietter stillet klar.


Herunder er en beskrivelse af og tips til hvordan måltidet kan foregå:

Før måltidet:
- hvis barnet skal have varm mad, så stil hans tallerken i køleskabet. Så køler hans mad hurtigere ned og I kan spise samtidig.
- vask barnets hænder (vi bruger vådservietter fra Rema 1000 - skønt med et låg).
- giv barnet et spiseforklæde eller en spisesmæk på.

Måltidet:
- præsenter et par stykker mad af gangen, så barnet ikke overvældes.
- husk at spise din egen mad også og ikke kun sidde og kigge på barnet :)
- tag det roligt, når barnet hoster. Deres brækrefleks sidder langt fremme på tungen, når de kun er omkring 6 mdr. (hvor man som oftest starter blw). Hvis barnet derimod bliver stille, rød i hovedet, blå om læberne, panisk i øjnene (eller lignende symptomer), skal du hjælpe barnet med at få maden op. Se evt. denne her video fra Falck, hvor at lære hvordan man udøver heimlich metoden på små børn. Jeg kan også anbefale at se videoer af børns brækrefleks, så du ikke bliver forskrækket første gang han hakker og hoster for at få maden op igen.

Efter måltidet:
- vask barnets hænder og ansigt (igen bruger vi vådservietter).
- tag spisesmæk eller spiseforklæde af (vaskes og hænges til tørre til næste måltid).
- tag bordet af stolen og tøm det for madrester.
- vask bordet af med et gennemvædet mini håndklæde. Dette bruges bagefter til stolen, plastunderlaget på gulvet og til slut på gulvet, efter du har fejet. Jeg synes det er svært at vaske mellem hans små fingre med håndklædet og har derfor valgt at bruge vådservietter.

 
 
Vi har valgt at investere i en lækker Stokke Steps højstol, men det kan gøres betydeligt billigere i fx Ikea og mange af de andre småting, som er gode at have kan faktisk også fås i Ikea. Vi har også købt højstolen fra Ikea som en bagagerumsstol. Benene kan nemt klikkes af og pladen kan afmonteres, så den fylder ikke så meget, at have med ud til folk.
Indkøbsliste
- højstol (gerne med bordplade) (Ikea højstol med bordplade 129,-)
- evt. hynde/pude til højstolen (Ikea pude 49,-)
- et underlag, fx et vådliggerlagen eller et stykke voksdug (Ikea lagen 39,-)
- mini håndklæder eller en anden form for klude (Ikea håndklæder 2,-)
- kost og fejebakke (Ikea fejesæt 19,-)
- spiseforklæde (vi har et fra Bilka) eller spisesmæk (Ikea spiseforklæde 29,-/2 stk)
- drikkekop (vi bruger Wow babykop - man kan også bruge en med tud)








  


 

søndag den 1. februar 2015

BLW, baby-led weaning

Nu er Charlie 4½ måneder gammel og sundhedsplejersken har allerede fortalt om grød. I Danmark er det normalt at rådgive forældre til at introducere grød efter 4 måneders alderen. I Sverige anbefaler de grød efter 6 måneders alderen. Men der findes også en tilgang, som slet ikke handler om grød. Men som handler om, at lade dit barn spise selv. Det kaldes BLW (babystyret madtilvænning) og bliver mere og mere udbredt, men det er  dog stadig en relativt ukendt metode ift. skemadning. Jeg har læst Gill Rapley og Tracey Murketts bog "Baby-led weaning, helping your baby to love good food". Bogen er kendt som "biblen" i BLW kredse og den er let læselig selvom det er på engelsk. I midt februar 2015 udkommer den første danske bog om BLW "Jeg kan godt selv  - en introduktion til baby-led weaning". Herunder ønsker jeg at dele nogle af hovedpointerne fra den engelske bog. Teksten nedenfor giver udtryk for bogens anbefalinger og er ikke baseret på egne erfaringer (endnu). Du vil ligge mærke til, at fx kød også er nævnt nedenfor, selvom dette er en vegansk blog. Ønsker du en vegansk BLW tilgang, så abstraher venligst fra dette (det er fra bogen og ikke et udtryk for mine egne holdninger).

Jeg vil naturligvis holde bloggen opdateret med mine egne erfaringer, når Charlie bliver stor nok til at gå i gang med mad.

Hvornår er baby klar?
  • Han kan sidde uden eller med kun let støtte.
  • Han kan række ud efter og føre ting til munden, hurtigt og præcist.
  • Han tygger på sit legetøj og laver tyggebevægelser.
  • Han er omkring 6 måneder (først da er tarmene klar).

Madning med ske
Som udgangspunkt er der ikke noget i vejen med madning med ske, men det er heller ikke nødvendigt.  Der kan dog være ulemper, som er nævnt herunder:
  • Konsistensen af skemad gør, at det er nemt at suge af skeen og derfor ikke bliver tygget. Baby har brug for at træne tygning af mad, hvilket ikke sker med skemad. Evnerne til at tygge er vigtige for udviklingen af tale, for at sikre en fordøjelse og  ift. sikker spisning
  • Babyer lærer hurtigere at håndtere klumper, hvis de får lov til at spise selv, fordi det er lettere at manipulere med og tygge mad, som starter forrest i munden. Skemad derimod suges ofte ind til den bagerste del af munden, hvor det ikke er nemt at manipulere med.
  • Mange skemadede babyer ”brækker” sig af klumpet mad, når de bliver introduceret til det. Dette skyldes, at de har lært at suge maden af skeen. Derved kommer maden for langt tilbage i munden, hvorved brækrefleksen udløses.
  • Man har ofte en tendens til at tilbyde baby en skefuld mere, selvom han måske allerede er mæt. Dette kan gøre, at han ikke lærer, hvornår han er mæt og det kan på sigt medføre overspisning.
  • Mælk er den vigtigste næringskilde for børn under 1 år. Hvis barnet får for megen fast føde, hvilket let sker ved madning med ske, kan de gå glip af nogle af de vigtige næringsstoffer i mælken, da der ikke er nok plads i maven.
  • Det er ikke lige så sjovt for baby. De vil gerne udforske og prøve tingene selv, det er sådan de lærer. Ved at lade baby spise selv, bliver måltiderne sjove og han lærer at stole på mad, hvilket sandsynligvis gør, at han kommer til blive eventyrlysten ift. forskellige smage og konsistenser.

Fordelene ved BLW:
  • Det er sjovt.
  • Det er naturligt, baby lærer ved at udforske og afprøve selv.
  • Baby lærer om mad, smage, dufte, udseende og konsistens.
  • Baby lærer at spise sikkert. Ved først at røre ved maden med fingrene og selv putte det i munden, kan han bedre lære at bedømme forskellige størrelser og typer af mad.
  • Træning af øje-hånd koordination og forskellige fingergreb afhængig af størrelse og konsistens. Dette kan senere hen hjælpe med tegne- og skriveegenskaber. At tygge mad fremfor blot at synke grød udvikler ansigtsmusklerne, som bruges, når de lærer at tale.
  • Det giver baby selvtillid.
  • Tillid til mad, babyen bruger sine instinkter til at beslutte, hvad der spises og hvad der ikke spises.
  • Baby er en del af familiens måltider.
  • Baby lærer om appetitkontrol.
  • Baby får serveret det samme som resten af familien, hvilket gør, at der ikke skal bruges tid på at lave grød eller mos.
  • Baby er sjældent kræsen, snarere opleves BLW børn som eventyrlystne.
  • Baby skal ikke forføres til eller overbevises om at skulle spise.
  • Det er nemt, når man er ude og spise, da baby bare får noget fra forældrenes tallerken.
  • Okay, det griser en hel del og du skal formentligt også høre en del på andre personers bekymringer, men det er nok også de to eneste ulemper.
Husk på:
  • En babys motivation for at putte mad i munden stammer fra nysgerrighed og lysten til at efterligne, ikke fra sult.
  • De første par måneder handler den faste føde udelukkende om at lære og lege. Mælk er fortsat den primære ernæringskilde.

 At komme i gang:
  • Tilbyd din baby fast føde, når han ikke er sulten. Baby bør som udgangspunkt få tilbudt mælk før mad.
  • Hav fokus på at lege og udforske.
  • Lad din baby deltage i jeres måltider så ofte, som det er muligt.
  • Sørg for at din baby sidder opret og sikkert i en højstol eller på dit skød.

At give din baby mad:
  • Vask hans hænder inden måltidet.
  • Tilbyd stykker af mad, som er stavformet og mindst 5 cm lange, halvdelen som håndtag og den anden halvdel til at tygge på.
  • Det er din baby, som beslutter, hvad han putter i munden. Sørg for, at maden er inde for rækkevidde.
  • Tjek om maden er for varm, ved selv at smage på den først.
  • Tilbyd et par forskellige stykker mad af gangen, for mange slags kan overvælde baby.
  • Vær klar med mere mad i tilfælde af, at han har lyst til det.
  • Husk at en ”ren tallerken” ikke er det, du sigter efter. Det er vigtigt, at baby kun spiser det, han behøver.
  • Lad aldrig baby spise alene.

Måltidet:
  • Du bør, så vidt muligt, spise det samme som din baby, da han gerne vil efterligne dig.
  • Giv din baby god tid til at udforske maden og vælge hvad han har lyst til at gøre med den.
  • Tal med din baby om maden undervejs.
  • Undgå fristelsen til at hjælpe din baby til at spise mere, end han har brug for.
  • Giv din baby mulighed for at håndtere mad så ofte som muligt, for at udvikle hans evner.
  • Del din babys glæde ved at udforske mad, men giv aldrig hverken ris eller ros.

Tips:
  • Knive som skærer riller, er gode til at skære frugt eller grønt med, for at gøre dem nemmere at holde på.
  • Tag en bid af en hel frugt, fx et æble, før du giver det til baby.
  • Det kan være en god idé at have portioner af grøntsager klargjort i fryseren i tilfælde af, at du en dag skal spise noget, som du ikke ønsker baby skal have.
  • Mosede grøntsager fungerer godt som ikke-løbende sauce til fx pasta.

OBS: baby må ikke få hele nødder eller honning. Salt og sukker bør undgås eller holdes på et minimum. Hold igen med fibre, da de optager for megen plads i maven. Og husk at baby har brug for fedt, gerne fedt fra vegetabilske kilder.

Nem fingermad til at starte med:
  • Dampede eller let kogte hele grøntsager, fx grønne bønner, babymajs og sukkerærter.
  • Dampede eller let kogte buketter af broccoli eller blomkål.
  • Dampede, bagte eller stegte grøntsagsstave, fx gulerod, kartoffel, aubergine, sød kartoffel, majroe, persillerødder, squash eller græskar.
  • Rå agurkestave (opbevar agurkestave i køleskabet til hvis barnet er ved at få tænder, den kølige agurk er lindrende).
  • Tykke skiver af avocado (obs. ikke for moden, da den så mases for let).
  • Kylling (som et langt stykke eller på en knogle) varm eller kold.
  • Tynde strimler af oksekød, lam eller gris, varmt eller koldt.
  • Frugt, fx pære, æble, banan, fersken, nektarin eller mango, enten som stave eller hele.
  • Stave af fast ost.
  • Brødstænger.
  • Riskiks, enten alene eller med spread.

Dippers:
  • Brødstænger.
  • Stykker af chapatti, pitabrød eller toast.
  • Havrekager eller riskiks (saltfri), brækket i halve.
  • Stave af fast frugt, fx æble.
  • Rå grøntsagsstave, fx gulerød, stangselleri (fjern trådene), peberfrugt, squash, agurk, grønne bønner eller sukkerærter.
  • Let dampede babymajs.
  • Bagte grøntsagsstave, fx gulerødder, græskar, squash, persillerødder, kartofler, sød kartoffel osv.

Dips:
  • Hummus
  • Guacamole
  • Bønnedip
  • Kidneybønner med tomat
  • Rød peberfrugt med butter beans
  • Cream cheese blandet med yoghurt
  • Yoghurt med tofu
  • Yoghurt med agurk
  • Nøddepateer
  • Dhal
  • Baba ganoush (aubergine dip)

Snacks til farten:
  • Frugt, fx pære, æble, banan og clementiner.
  • Grøntsager, fx tomater, agurkestave, peberfrugt og stangselleri (fjern trådene).
  • Dampede eller kogte grøntsager, fx gulerødder eller broccoli.
  • Majskolbe.
  • Sandwiches.
  • Ostestykker.
  • Pastasalat.
  • Yoghurt med frisk frugt (dem med frugtsmag er ofte fyldt med sukker).
  • Avocado dip eller hummus med brødstænger, gulerodsstave mm.
  • Riskiks eller toast smurt med fx nøddecreme, ost eller frugtspread.
  • Tørrede abrikoser, rosiner eller andet tørret frugt (i moderate mænger, da de ellers kan skade tænderne). Helst frugt som ikke er svovlbehandlede (E220).
  • Frisklavede frugtsmoothies.
  • Morgenmadsprodukt (tørt, uden mælk), med lavt sukkerindhold.

Godt i gang:
  • Lad altid dit barn bestemme om han ønsker at spise maden, forsøg ikke overtale ham til at spise noget, han ikke umiddelbart har lyst til.
  • Dit barn smager ny mad forrest i munden og spytter det ud, hvis han ikke kan lide det. Det er vigtigt, at du ikke irettesætter ham eller forsøger at hindre ham i at gøre det. At få lov til at afvise mad, vil med tiden få dit barn til at stole på mad.
  • Lad dit barn spise sammen med resten af familien, så han kan efterligne jer.
  • Giv dit barn chancen for at smage mad, som du ikke nødvendigvis selv spiser, for at give ham flest mulige smagsoplevelser.
  • Fortsæt med at stole på dit barns appetit. Det er hans mave og han ved ,hvad den behøver
  • Måske spiser han mindre nu, end da han var en baby. Dette skyldes, at hans vækst er langsommere nu.
  • Du bør sikre dig, at dit barn ikke drikker sig mæt i fx mælk eller juice (ikke brystmælk).
  • Lad ham øse op selv.
  • Lær dit barn at tage mellemmåltider selv og lær ham, at man sidder ned og spiser.
  • Brug ikke mad som en belønning, straf eller bestikkelse.
  • Giv ikke mad i stedet for trøst.

Stol på dit barn:
  • Vores ideer om hvor meget et barn bør spise, er ofte baseret på den gamle opfattelse af, at en buttet baby, er en sund  baby.
  • Dit barn er sin egen ekspert i hans appetit og behov.
  • Måske sammenligner du mængden dit BLW barn spiser, med mængden et skemadet barn spiser. Husk at purreret mad ofte er blandet op med enten vand eller mælk, hvilket får det til at se ud af langt mere, end det faktisk er.
  • Selv børn på samme alder, samme vægt og med samme aktivitetsniveau, kan have behov for forskellige mængder mad, da deres stofskifte er forskelligt – ligesom hos voksne.
  • Børn har små maver (ca. på størrelse med deres knyttede hånd), så de har brug for små mængder, men ofte.
  • Den første faste føde skal tænkes som et supplement til mælken, den skal ikke erstatte den. I de første par måneder med fast føde, er mælken fortsat den primære ernæringskilde.

 Bestik:
  • Gafler er nemmere end skeer i starten.
  • Ved at give din baby en præloaded ske, lærer du ham, hvordan den bruges.
  • Ved at opfordre dit barn til at bruge dippers (fx grøntsagsstave) med blød mad, lærer du ham, hvordan en ske fungerer.
  • Læg altid ske og gaffel frem, når dit barn skal spise. Så begynder han at bruge dem, når han er klar.
  • Når barnet starter med at bruge bestik, går det langsomt, men vær tålmodig. Lad være med at forsøge at lære ham det eller opmuntre for meget, det kan gøre ham frustreret.
  • Det er bedst ikke at blande sig, barnet skal nok bede om hjælp, hvis han har brug for det.
  • Det er vigtigt at være en god rollemodel. Hvis dit barn ser dit spise med bestik, vil han med tiden efterligne dig.

At spise ude med dit barn uden stress:
  • Bestil dit barns mad så hurtigt som muligt. Hvis muligt, så lad det komme sammen med jeres forretter. Han er formentligt stadig i gang med retten, når jeres hovedret kommer. Lad ham have god tid til at spise uanset hvilken ret, de andre ved bordet er i gang med.
  • Vent med at sætte dit barn ved bordet, til maden er ved at komme – eller eventuelt allerede er kommet og kølet lidt ned. I kan fx gå en tur.
  • Tag lidt legetøj eller en malebog med, for at holde barnet beskæftiget ved bordet.
  • Tjek om maden på tallerkenen er for varm. Det kan være en god idé at bede tjeneren om at placere dit barns tallerken i midten af bordet, i stedet for foran ham, så du kan nå at tjekke maden.
  • Lad dit barn spise selv og undlad at opfordre ham til at spise mere, end han har lyst til.
  • Tag hans eget glas med hjemmefra. Så skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt restaurantens glas er for store eller om han kommer til at smadre det. Det er handy, hvis dit barn har lært at drikke af et sugerør. De fleste børn kan dette, når de er omkring et år.
  • Hvis dit barn bruger bestik, så medbring hans eget sæt.
  • Lad være med at bekymre dig over griseriet. Du kan rydde op efter måltidet.