Kære blog.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal få det sagt. Som du nok har lagt mærke til, så har vi ikke brugt så meget tid sammen på det sidste. Du har måske lagt mærke til, at jeg har virket fraværende. Jeg har længe tænkt over, hvordan jeg skulle få det sagt. Men nu siger jeg det bare...
Jeg har en anden!
Han hedder Charlie, er 67 cm høj og er så fandens charmerende, at jeg bruger alle mine vågne (og ikke-vågne) timer på ham. Han virker dog til at være fleksibel og vil vist på sigt gerne gå med til et åbent forhold. Men pt. bruger jeg stort set al min tid på at pleje mit forhold til ham, men jeg håber, at jeg snart også får tid til dig igen. Indtil videre nøjes jeg med lidt småflirterier og sidder bl.a. for tiden og opdaterer min guide det det veg* Malmø.
Jeg håber, at du kan tilgive mig og vil udvise tålmodighed lidt endnu.
Din Maj...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar