Det der med at komme ud...

Nytårsaften besluttede jeg mig for, at nu skulle jeg til at øve mig i at komme ud af huset med den lille. Den 4. januar skrev jeg et indlæg om hvor godt det gik. Dagen efter fik han sin 3 måneders vaccine og så havde vi nogle rigtig skoddage. Et par dage efter vaccinen var han virkelig træt og sov rigtig meget. Hver gang jeg prøvede at komme ud med barnevognen skreg han, inden vi var kommet rundt om hjørnet. Det eneste der kunne hjælpe, var at tage ham op. Så flere dage i træk gik vi kun et par minutter og jeg vendte tilbage med baby på armen. Men jeg nægtede at give op. Den ene dag parkerede jeg barnevognen i indkørslen og gik frem og tilbage på vejen med ham på armen. Men nu går det meget bedre igen. Han er fortsat ikke den største fan af barnevognen, men accepterer den. Vi var været virkelig modige i den her uge og har været afsted med bussen to gange. I onsdags hoppede vi på bussen til et nærliggende shoppingcenter. Det tog kun 5 min i bus og vi var i to butikker. Så sad vi og kiggede lidt på mennesker og tog hjem igen. Mor her var pavestolt. I dag har vi været virkelig seje. Vi tog bussen helt ind til Malmø til Triangeln shoppingcenter, hvilket er en 22 minutters køretur. Han var vågen en times tid og sov så en halv time i barnevognen. Den vågne tid lå han primært i barnevognen med kalechen trukket ned. Han kunne sagtens underholde sig selv, fordi der var så meget at kigge på. Efter hans lur fik han tilbudt mad, men var ikke sulten og så tog vi bussen tilbage. Vi var afsted i 2½ timer. Hold nu op. Det gik bare så fint. Jeg nåede endda at få en friskpresset juice i hans lur. Luksus. Desværre havde de ikke den A3 ramme, som vi var taget derind efter. Så vi må afsted i næste uge igen - men nu tør vi godt. Det var så skønt at gå rundt og kigge butikker uden at stresse og hold nu op, hvor har jeg savnet Søstrene Grene, hehe. Nu er udfordringen faktisk ikke at turde tage afsted, men om der er plads i bussen. I dag var vi heldigvis heldige og fik plads på den første bus begge veje.

Fra nu af kan det kun blive godt. Og nu når jeg ved hvor godt det kan være, så kan jeg også klare, hvis der kommer nogle skoddage igen.