I det jeg betegner som "København" ligger der en butik på Vesterbro, på Frederiksberg, i Valby, på Nørrebro og i centrum. Jeg har været på Vesterbro. Kbh K, i Valby og på Nørrebro. Jeg var utvivlsomt mest begejstret for udvalget i Kbh K butikken og i Nørrebro butikken. Bodyer ligger mellem 5-15 kr, heldragter ligger mellem 10-30 kr, sengetøj kan fås for en 20er osv. Det hele er sorteres i størrelser og delt op i "drenge- og pigevenlige farver". Desuden sælges legetøj, bøger og andet godt til de små. Butikkerne er dejligt overskuelige og meget er hængt på bøjler, så det er lige til at gå til.
Fangsten fra Nørrebro butikken: 4 heldragter, 4 stk. plastlegetøj (5 kr. pr. stk), 3 retro pixi bøger (5 kr. pr. stk), et sæt junior sengetøj og 3 bodyer = 135 kr. |
Har du tøj, som I ikke længere har brug for?
Når du donerer tøj og legesager til Mødrehjælpens butikker, sørger du ikke blot for, at en familie kan købe børnetøj og -ting til lave priser. Pengene, som kommer ind ved salget, går til Mødrehjælpens indsatser for børnefamilier og gravide. Du bidrager altså til, at Mødrehjælpen eksempelvis kan give rådgivning eller julehjælp til familier, som har brug for støtte. Ligger du inde med overskydende legetøj eller tøj til børn i alderen 0-10 år, og er det stadig så pænt velholdt, at du selv ville kunne forestille dig at købe det til dit barn - så tager Mødrehjælpen med glæde imod det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar