Hvis du ønsker at lave batikmønster på dine stofbleer, skal du bruge fikseringsmiddel, farve, salt og vand. Fikseringsmiddel og farve kan købes i Panduro. Hvis du ønsker at se en guide til hvordan du laver de klassiske mønstre, så se mit indlæg her.
Her er alle sammen blevet vasket og tørret, inden jeg gik i gang med farvningen |
Batikfarvning in progress |
Nogle fik de klassiske runde cirkler, mens andre blev helfarvet og andre fik striber |
Da jeg havde udsat en håndfuld af dem for lilla og blå batikfarve, helfarvede jeg resten sammen med min søster, som netop har været på besøg. Hun skulle også farve sine stofbleer og da vi gik sammen om at dele farverne, kunne vi få lidt flere af vælge imellem.
Farvning af stofbleer med Dylonfarve:
- en pakke Dylon maskinfarve (vi købte bahama blue, sunset yellow og tropical green)
- 500 gram alm. køkkensalt
- Gør du stofbleerne våde (obs: har de ikke været vasket før, så gør det, inden du går i gang med farvningen).
- Hæld farve i maskintromlen og dæk med salten.
- Læg de våde stofbleer ind i maskinen - sørg for at de ikke er foldet sammen.
- Vask dem på 60 grader kun med farve, ingen vaskemiddel.
- Efterfølgende vaskes stofbleerne på en alm. 40 graders vask med sæbe for at få restfarven ud.
- Det er en fordel at tørre dem i en tørretumbler, så de bliver bløde. De kan også lufttørres, men de bliver betydeligt stivere og mindre medgørlige.
- Husk at rense gummilisterne i vaskemaskinen grundigt, da der gerne gemmer sig restfarve her.
- Når du er helt færdig med at farve, vaskes en tom maskine kun med sæbe for at være på den sikre side.
Jeg vaskede efterfølgende alle stofbleerne igen, hvor jeg lagde et stykke hvidt bomuldsstof med ind, for at tjekke for restfarve og der var faktisk ikke noget. Jeg har tænkt mig at vaske alle stofbleerne sammen (når de engang kommer i brug), så det er ikke mere besværligt end hvis alle sammen var hvide.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar