I går afholdt DVF den årlige nytårsfrokost. Jeg er en del af aktivitetsudvalget og var derfor med som frivillig i går. Der var en del udfordringer på dagen, som jeg ikke vil omtale her - men lad mig sige det sådan her: vi er blevet mange erfaringer rigere og jeg har mange gode ideer til optimeringer og effektiviseringer til næste år.
Maden blev lavet af de to veganske bloggere Luna Månebarn og Thomas Erex, som præsenterede nedenstående menu.
- Forret: smørrebrød, en med fredsfisk og en med quinoasalat.
- Hovedret: fyldte røde peberfrugter med svampe og ris, hertil fenikkelsalat og crash hot potatos med estragon suace.
- Dessert: chokoladebrownie med frisk frugt og kokoscreme.
Der var 140 gæster som deltog i dette års nytårsfrokost. Der var to foredrag mellem retterne. Det første foredrag var Miriam Sommer fra friske spirer, som fortalte om hvordan man spirer og fordelene ved det - vi var dog mange, som blev provokerede over, at hun faldt i den klassiske proteinmyte og flere gange under foredraget fortalte om vigtigheden af at man som vegetar har fokus på proteiner og hun fik vist også nævnt noget, hvor det lød til at vegetarer spiser fisk (gør de ikke!). Men der var da alligevel en del interesserede, som stillede spørgsmål efter foredraget.
Det andet foredrag var med den anerkendte lektor i bioetik, Mickey Gjerrig, som underviser på Københavns Universitet og er medlem af Etisk Råd. Han var meget inspirerende og formåede virkelig at fange publikum. Det var virkelig spændende at høre om forskellen på nytteetik og rettighedsetik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar