torsdag den 26. december 2013

En begavet jul

2013 blev året hvor jeg fejrede min første juleaften med svigerfamilien. Sidste år var min mand med i Aalborg, så i år skulle julen fejres på Sjælland. Traditionerne var anderledes og når man ikke har en relation til traditionerne, føles det ikke helt som juleaften. Det var bestemt en hyggelig aften og min mand har en sød familie, men det bliver nok aldrig helt det samme som at fejre jul i Aalborg. Men jeg glæder mig til at deres traditioner med tiden også bliver mine traditioner. En følge af at fejre jul med svigerfamilien var, at der var rigtig mange gaver - når man sidder med gaver fra to familier, vokser bunken hurtigt. Så her vil jeg dele vise min fangst frem og takke dem jeg har fået dem fra.

En af de mange gaver fra min mor, spillet "Pjovert" - det glæder jeg mig meget til at spille
Endnu et spil fra min mor, "Bekend kulør". Jeg tror det minder meget om spillet "Ego" og jeg ser frem til at spille det med nogle venner
Mine søde svigerforældre har slagtet sparegrisen og givet mig et smukt Mega Musselmalet kagefad - det fik straks en god placering i vitrinskabet, så jeg kan nyde synet hver dag

Fra min bedstemor fik jeg to sjove krukker, "Birdie". Krukken har en lufttæt silikonelukning og justerbare silikonepupiller, så man kan justere hvor lufttæt krukken skal være. De er søde og finurlige og står nu ovenpå mit vitrinskab i køkkenet og kigger på mig
 
Fra Martins to fætre fik vi en guidebog til Berlin. Gæt hvem der tager afsted på lørdag og først kommer hjem igen onsdag?
Fra min lillebror og hans søde kæreste fik to tre håndlavede lysestager
Min savnede lillesøster deler min glæde ved og passion for finurlig juletræspynt og hun gav mig bl.a. disse tre kugler
Fra min lillesøster & co. fik jeg denne smukke Kähler Avento stage
Til min fødselsdag fik jeg to andre Avento stager. Pssst søs: gæt hvad jeg ønsker mig i fødselsdagsgave (hint til læseren: der er fire stager)
Et styks flot 70er fad fra moderen min - tak mor, manden er begejstret (læs: ironi kan forekomme)
Også tak til min mor for de fine ørestikker (hjerterne er ikke en del af øreringene) og den fine halskæde. Øreringene er allerede taget i brug
Tak til min storebror & co. for den lækre Peugoet peberkværn. Manden min er lykkelig
Mandens moster og mand havde også slagtet sparegrisen og vi fik den lækre Alligator Steel Chopper. Jeg glæder mig til at hakke løs og lave en masse mad
 
Fra mandens moster og mand fik vi også en fin mini krenit skål fra Normann 
Okay, ikke min gave, men Martins fra hans farmor. Men jeg ville alligevel lige vise den frem. Vi er nu de lykkelige indehavere af et styks vacummaskine
Fra Martins farmor fik jeg et styks smuk retro knage, Hatrack Saturnus. Jeg er i gang med at bearbejde manden for at få lov til at hænge den op i entreen.
Fra mandens morfar og lillebror fik vi et gavekort til Magasin. Det skal nok hurtigt få ben at gå på
Slutteligt fik vi et gavekort til fiskefodbad fra min mor. Tanken er virkelig god og jeg er også nysgerrig på at prøve det. Men jeg synes ikke helt ideen er veganervanlig og manden er helt sikkert ikke glad ved tanken. Men vi er rigtig glade for at have fået en oplevelsesgave, for det er altid oplevelserne og minderne, man virkelig husker. Vi vil tage ind og bytte det til en anden oplevelse.
Slutteligt fik vi også penge af min far til at købe Alligator Chopperen for. Men da vi fik den juleaften, vil de blive brugt til noget andet. Hvad må tiden vise.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar