Jeg var i Marrakech i Marocco i sommeren 2011 med en god veninde. Det var en rejse med mange blandede oplevelser. Det er en hektisk og forfærdelig by, men også en smuk og idyllisk oase. Der er fattigdom og forfald, men også store og pompøse paladser. Taxaer, hestevogne, tørrede abrikoser, paladser, friskpresset appelsinjuice, dromedarer, dadler, boder, hede, taginer, krydderier og meget meget mere.
Dagen i dag har stået i Maroccansk tegn med en couscous, gulerødder med abrikoser og mandler, grøn kikærtegryde og appelsinsalat med granatæble og pistacienødder. Serveret med dadler, tørrede abrikoser og friskpresset appelsinjuice.
Marokko er spidskommen, kanel, kardemomme, koriander, safran, mynte, ingefær, gurkemeje, dadler, tørrede abrikoser, couscous og ikke mindst appelsiner.
Gulerødder med abrikoser og mandler
- 8 gulerødder
- 2 små gule løg eller 1 stort gult løg
- 50 gram smuttede mandler*
- 2 tsk spidskommen (brug gerne hel spidskommen, som du kværner selv)
- 10 tørrede abrikoser**
- 1 håndfuld friske mynteblade
- saften fra en citron
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- lidt peber
Sæt ovnen på 225 grader. Skræl gulerødderne og del dem i stave på langs. Skær løgene i skiver. Læg gulerødder og løg i et ildfast fad sammen med de smuttede mandler, spidskommen, olie, salt og peber. Skal have ca. 20 min i ovnen. Skær abrikoserne i "strimler". Når fadet er kommet ud af ovnen hældes citronsaften over og mynteblade og abrikoser blandes der i.
* kog vand og hæld det over mandlerne. Lad dem stå i blød i 2 min, før du hælder dem i et dørslag og overhælder dem med koldt vand. Du kan nu smutte skallen af og lade mandlerne dryppe af på et stykke køkkenrulle
** der findes mørke og lyse abrikoser. Forskellen er om de er behandlet med svovl(dioxid). Normaltvis spiser jeg de mørke (dem uden svovl), men de gule var pænere i retterne.
- 2 små gule løg
- 2 spsk olivenolie
- 2 tsk sirup
- 1 dl rosiner
- 4 dl vand
- 3 dl couscous
- 1 spsk flydende becel
- 2*½ tsk salt
Skær løgene i strimler og steg dem på panden i olie, sirup og ½ tsk salt i ca. 15 minutter, eller indtil løgene bliver bløde, søde og let gyldne. Tilsæt rosinerne til sidst og lad dem blive varme. Kom couscous i en skål, hæld vandet over, tilsæt salt og læg en tallerken over som låg. Efter ca. 5 minutter rører du rundt i couscousen, så den skiller sig af. Toppes med løgene og rosinerne.
- 1 aubergine
- 2 løg (jeg brugte rødløg)
- 2 hvidløgsfed
- 1 squash
- 2 gulerødder
- 2 røde peberfrugter (jeg brugte snackpeber)
- olivenolie til at stege i
- 1 spsk sambal oelek (skal det være autentisk, må du på jagt efter harissa i stedet)
- 1 tsk gurkemeje
- 2 tsk spidskommen (brug gerne hel spidskommen, som du kværner selv)
- 10 tørrede abrikoser
- 4 dl vand
- 1 boullionterning
- 2 kanelstænger
- 1 dåse kikærter (ca. 400 g)
- 1 håndfuld hakket persille
Skær auberginen i tern og læg dem i en skål med en tsk salt ud over, rør rundt. Lad det stå en 15 minutters tid, så salten trækker noget af væden ud.
Skær løg i strimler og hak hvidløgene. Skær squash, gulerødder og peberfrugter i tern. Kram noget af væden ud af auberginen. Varm lidt olie op i en gryde og steg grøntsagerne, sambal oelek, gurkemeje og spidskommen. Steg 5 minutter indtil grøntsagerne får lidt farve.
Tilsæt abrikoser (hele), vand, boullion, kanelstænger og kikærter. Lad det småkoge under låg en 20 minutters tid.
- 3-4 appelsiner
- 1 granatæble
- 1 håndfuld pistacienødder (kernerne uden salt)
- 1 dl yogurt (jeg brugte Alpro sojayogurt, som jeg drænede forinden)
- lidt stødt kanel til at drysse over
- lidt sirup til at pynte med
Del granatæblet og pil kernerne ud. Skræl appelsinerne ved at skære skrællen af med en kniv (så de hvide hinder skæres fra) og skær appelsinerne i skiver. Anret appelsinskiverne med granatæblekernerne ovenpå. Det toppes med yogurt, hakkede pistacienødder, lidt sirup og kanel.
Og så lige et par billeder fra min tur til Marrakech.
Ben Youssef Mesadaen, en koranskole |
Djema el-Fna, pladsen midt i medinaen, hvor man kunne få friskpresset appelsinjuice for 2,5 kr. |
Man kunne hurtigt fare vild i de mange souks, handelsgaderne, i medinaen |
En tur i ørkenen i em buggy |
Et af de mange berbiske "apoteker" |
Tørrede frugter og nødder er meget udbredt |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar