Hvad er forskellen mellem konventionelt og økologisk frugt og grønt? Hvor stor er prisforskellen? Er pesticiderne farlige, kan man få allergi, hvad med gravide, hvad med cocktaileffekten og miljøet og hvilke fødevarer bør man først og fremmest købe økologiske?
Det satte jeg mig for at undersøge. Jeg startede med at undersøge prisforskellen og købte ind
i det samme supermarked (Kvickly) og købte (så vidt muligt) de samme varer.
Varerne blev købt ind ugen efter hinanden (slut sep/start okt). Jeg startede med at købe de
økologiske varer, da dette udbud er betydeligt mere begrænset end de
konventionelle, så jeg var sikker på at kunne finde ”ens” varer.
Økologisk:
- 1 bundt danske porrer: 19,95,-
- 1 kg danske gulerødder: 11,95,-
- 1 dansk agurk: 12,95,-
- 2 spanske røde peberfrugter: 20,-
- 1 kg danske løg: 16,-
- 1 kg dansk lammefjords kartofler: 17,-
- 1 dansk broccoli: 14,95,-
- 2 poser bananer (12 små) fra den Dominikanske Republik: 28,-
- 4 appelsiner fra Sydafrika: 22,-
Pris i alt: 163,-
Konventionelt:
- 1 bundt danske porrer: 14,95,-
- 2 kg danske lammefjords gulerødder: 10,- (rabat på 5,-)
- 1 dansk agurk: 8,-
- 1 pakke hollandsk peberfrugtmix (3 stk): 13,-
- 1 kg danske løg: 6,-
- 2 kg danske lammfjords kartofler: 5,-
- 1 polsk broccoli: 10,- (rabat på 2,-)
- 12 bananer fra den Dominikanske Republik: 30,-
- 4 afrikanske appelsiner: 10,-
Pris i alt: 100,-
- i 16,1% af prøverne var indholdet af gift over grænseværdien for menneskeføde.
- i 47,7% var der tale om en mængde mellem det mindst målelige og grænseværdien.
- grænseværdien var hyppigst overskredet i ikke-økologiske havreprodukter (fx havregryn), salathoveder, jordbær, fersken, æbler og pærer.
På bloggen Mad for Livet, kan man læse et indlæg omkring Fødevarestyrelsens nye kampagne "Mad Med Mindre Kemi". I dette indlæg findes også en liste over de 10 frugt/grønt typer, som indeholder flest pesticidrester.
1. Udenlanske og danske æbler:
Vi danskere får langt de fleste pesticider indenbords via æbler, fordi vi
spiser mange af dem. 80 procent af de udenlandske æbler indeholdt i perioden
2004-2011 pesticidrester og 46 pct. af de danske. Altså næsten hvert andet
danske æble du sætter tænderne i har pesticidrester på sig. Der er Jackpot,
hvis du spiser et æble fra Brasilien eller Chile. Her blev fundet
pesticidrester i 100 pct. af prøverne, og i næsten 80 procent af de øvrige
udenlandske.
2. Agurker:
Der blev
fundet pesticidrester fra 6 forskellige pesticider i 38 procent af danske
agurker og i 58 procent af de udenlandske. I spanske agurker blev der fundet
rester i 85 procent af de undersøgte.
3. Bønner med bælg:
Der blev fundet pesticidrester i 51 procent af de undersøgte bønner, der
primært importeres fra Kenya, Tyskland, Egypten, Holland og Marokko. 10 procent
af de undersøgte bønner lå på niveauer over grænseværdierne.
4. Ærter med bælg:
Sukkerærter har næsten alle forhøjede pesticidrester. De importeres oftest fra
udlandet og i undersøgelserne overskred 8 af de 15 undersøgte prøver
grænseværdierne.
5. Chili:
Chili er
en af topscorerne med hensyn til pesticidrester og langt de fleste chili er
importeret.
6. Forårsløg:
Udenlandske forårsløg indeholdt flest pesticidrester, men der blev også fundet
rester af kemi i danske prøver.
7. Kiwi:
Kiwi er en
af de helt slemme frugter med hensyn til forhøjede pesticidrester. Spis ikke
konventionelle kiwifrugter og giv dem slet ikke til dine børn.
8. Salat:
Det er i
den hollandske og spanske salat, der blev fundet flest pesticidrester. I dansk
blev der fundet pesticidrester i 13 pct. af prøverne mod 45 pct. i udenlandsk
salat.
9. Kirsebær:
Der
blev fundet rester af sprøjtegifte i såvel udenlandske som danske prøver.
10. Peberfrugter:
De
fleste peberfrugter importeres fra Holland eller Spanien. Der blev fundet
rester fra ikke mindre end 52 forskellige pesticider i 38 pct. af prøverne fra
peberfrugter.
Den 1. oktober kunne man i Nordjyske læse artiklen ”80 gange for meget sprøjtegift i frugt og grønt”.
Godt hver femte stykke frugt eller grønt importeret fra lande uden for EU overskrider
de grænseværdier Fødevarestyrelsen har udstukket. Helt præcist er der tale om
22% af varerne. Fødevarestyrelsens Rejsehold har været i Kastrup Lufthaven,
hvor de har foretaget stikprøvekontroller af importeret frugt og grønt, og det
er disse stikprøver, der overskriver grænseværdierne med op til 80 gange den
tilladte værdi. De har således fundet ulovlige rester af insektgifte og
svampemidler i 29 ud af 128 testede frugter og grøntsager. Varerne, som
prøverne er taget af, udsættes ikke for anden kontrol end denne, og varerne
ryger derefter direkte ud på hylderne i
butikker og supermarkeder. En mere udførlig kontrol af frugt og grønt sker kun,
når varerne importeres til store engroslagre. På bare fem måneder i 2011 fandt
Fødevarestyrelsen fem tons ulovligt frugt og grønt, og det har medført, at der
nu foretages langt flere stikprøvekontroller end tidligere. Ved de mange
kontroller fandt Fødevarestyrelsen overskridelser på grænseværdierne i 9 ud af
29 prøver af privat importerede frugter og grøntager – varer der typisk skulle
ud i små specialforretninger og grønthandlere.
Det er specielt varer fra lande som Thailand, Laos, Cambodia og Vietnam,
der har vist alt for store mængder af sprøjtegifte i stikprøverne.
- Kinesisk spinat, forårsløg, krydderurten
water mimosa, kayang blade, rambutan, rosen æbler, koriander, rød chili, phak
phaeo, kål, auberginer, dild, hvidløgsblade, sukkerærter, pennyworth blade,
vinge bønner, okra, papayafrugter og la tia to.
Okay, dette er ikke frugt eller grønt, men synes alligevel det er relevant lige at nævne. Når du sætter tænderne i brød, som ikke er økologisk, er der stor sandsynlighed for, at du får en dosis stråforkorter i munden. Stråforkortere er kemikalier, som ikke-økologiske landmænd sprøjter mange kornmarker med, for at kornet ikke skal vælte. Stråforkortere kan forringe mænds sædkvalitet.
DR2 programmet "Fedt, Fup og Flæskesteg" fik i november 2011 Eurofins
Laboratorium til at undersøge 17 slags ikke-økologisk brød, mel og havregryn
for stråforkorteren med den kemiske betegnelse chlormequat. Laboratoriet fandt stoffet i 12 af de 17 prøver.
Økologiske landmænd bruger ikke stråforkortere.
En undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet for Miljøstyrelsen, påviste gift i urinen hos 99% af de undersøgte børn. I undersøgelsen blev urin fra 177 danske børn analyseret for spor efter sprøjtemidler af typen organofosfater, der bliver brugt imod insekter. Forskerne fandt spor efter giftene i 99 procent af børnene.
Til Politiken siger ph.d. og lektor i miljømedicin Helle Raun Andersen, der
var med til at gennemføre undersøgelsen:
- Det er bekymrende, at
vi kan måle et så højt indhold i børnenes urin. Vi ved, at organofosfater
påvirker et stof, som styrer hjernecellernes vækst, hvordan de forbinder sig,
og hvordan de kommunikerer med hinanden.
Sundhedsskadelige kemikalier
Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke mennesker og dyrs hormonsystemer og herved skade mennesker og miljø. Over hele Europa ser man en stigning i forekomsten af sygdomme såsom nedsat fertilitet, bryst- og prostatakræft og diabetes 1 – dette har også andre årsager, men man kan ikke afvise, at hormonforstyrrende stoffer medvirker.
Alarmerende resultater
Der blev fundet rester fra op til 30 forskellige hormonforstyrrende pesticider i fødevarer, som europæiske forbrugere dagligt bruger. I mange fødevarer, såsom peberfrugter, blev der fundet mere end 20 forskellige hormonforstyrrende pesticider – selv om hvert enkelt stof forekommer i en relativt lav koncentration, kan der være tale om de såkaldte cocktaileffekter. Salat var den fødevare, der havde det højeste niveau af hormonforstyrrende stoffer, tæt efterfulgt af tomater, agurker, æbler og porrer.
En blanding af fem sprøjtemidler viste sig at have stærk hormonforstyrrende effekt ved et forsøg med rotter på Danmarks Tekniske Universitet. Når forældredyrene havde fået den kemiske cocktail blandet op i deres foder, var resultatet færre levendefødte unger og usædvanligt mange misdannede kønsorganer hos de unger, der blev født og overlevede de første to uger.
Det særligt foruroligende ved forsøget var, at de fem sprøjtemidler
blev tilsat foderet i så små mængder, at det enkelte middel ikke i sig selv
ville have nogen effekt. Men når midlerne blev kombineret i selv ganske små
doser, forstærkede de hinandens virkning, så de nu blev giftige.
I forsøget var doserne så små som blot 25 procent af hvad der skulle
til for at have en virkning på rotterne, hvis midlerne var tilsat til foderet
hver for sig. De sprøjtemidler, der blev brugt i forsøget, bliver anvendt i
ikke-økologisk landbrug til at bekæmpe svampesygdomme i afgrøderne.
Allergi
Mennesker, der er i kontakt med kemikalier af typen dichlorophenoler, som bruges i visse sprøjtemidler, har øget risiko
for at udvikle allergiske reaktioner overfor forskellige fødevarer.Allergi
Det har en gruppe amerikanske forskere skrevet en artikel om i tidsskriftet
"Annals of Allergy, Asthma & Immunology".
Efter at have undersøgt 2211 personer konkluderede forskergruppen, at "den udbredte brug af dichlorophenoler
kan være medvirkende til den stigende forekomst af fødevare-allergier i
vestlige samfund".
Pesticider kan hæmme hjernensudvikling
En gravid kvindes tætte kontakt med pesticider kan i nogle tilfælde føre til, at hendes barns hjerne udvikler sig langsommere end normalt. Når barnet er otte år, kan udviklingen af hjernen være halvandet til to år forsinket.
Det fandt en international forskergruppe ud af, da den undersøgte 87
skolebørn i det sydamerikanske land Ecuador. 35 af børnene havde mødre, som
under graviditeten arbejdede med blomster, der forinden var blevet sprøjtet med
pesticider.
De ramte børn havde dårligere koordination af musklerne, dårligere
rumopfattelse og mindre visuel hukommelse end deres jævnaldrende.
- "Når disse påvirkninger kan ses i skolealderen, må de regnes for varige",
sagde Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, til
Politiken 7. marts 2010.
Han påpeger, at hjernen er særlig sårbar for skadelige stoffer i
fostertilstanden. Philippe Grandjean var selv med i den forskergruppe, der
undersøgte børnene.
Miljø
Den økologiske landmand bruger ikke sprøjtegifte, der kan skade dyrelivet, grundvandet og udrydde naturens planter og insekter.
Økologer bruger heller ikke kunstgødning. Det er et andet hovedprincip i økologisk landbrug. Overskud af kvælstof kan nemlig sive ned i grundvandet. De økologiske afgrøder får kun kvælstof fra luften og fra forskellig slags naturlig gødning. Det gør udbyttet mindre og den økologiske mad dyrere. Til gengæld bliver natur og grundvand ikke forurenet.
Økologiske landmænd styrer uden om kemiske stoffer ved i stedet at skifte afgrøder ofte. Det kaldes sædskifte, og ideen er at undgå en række plantesygdomme og skadedyr, som det ellers ville være nødvendigt at sprøjte imod. Sygdomme og skadedyr foretrækker nemlig bestemte afgrøder. Ved at lave sædskifte ofte undgår den økologiske landmand at dyrke de samme planter år efter år. På den måde kan landmanden få bugt med mange uønsketheder.
Hvis man ser på klimaet, er økologisk produktion lige så belastende som konventionelt landbrug. I hvert fald hvis man måler klimabelastningen for hvert kilo afgrøde.
Men økologien er bedre for klimaet, hvis man måler per hektar dyrket land. Primært fordi, økologerne ikke bruger kunstgødning og pesticider, som kræver meget fossil energi at producere.
Men fordi udbyttet er en del lavere i den økologiske produktion end i den konventionelle, bliver den endelige klimabelastning for de to dyrkningsformer faktisk den samme (se artikel her og her).
Miljø
Den økologiske landmand bruger ikke sprøjtegifte, der kan skade dyrelivet, grundvandet og udrydde naturens planter og insekter.
Økologer bruger heller ikke kunstgødning. Det er et andet hovedprincip i økologisk landbrug. Overskud af kvælstof kan nemlig sive ned i grundvandet. De økologiske afgrøder får kun kvælstof fra luften og fra forskellig slags naturlig gødning. Det gør udbyttet mindre og den økologiske mad dyrere. Til gengæld bliver natur og grundvand ikke forurenet.
Økologiske landmænd styrer uden om kemiske stoffer ved i stedet at skifte afgrøder ofte. Det kaldes sædskifte, og ideen er at undgå en række plantesygdomme og skadedyr, som det ellers ville være nødvendigt at sprøjte imod. Sygdomme og skadedyr foretrækker nemlig bestemte afgrøder. Ved at lave sædskifte ofte undgår den økologiske landmand at dyrke de samme planter år efter år. På den måde kan landmanden få bugt med mange uønsketheder.
Hvis man ser på klimaet, er økologisk produktion lige så belastende som konventionelt landbrug. I hvert fald hvis man måler klimabelastningen for hvert kilo afgrøde.
Men økologien er bedre for klimaet, hvis man måler per hektar dyrket land. Primært fordi, økologerne ikke bruger kunstgødning og pesticider, som kræver meget fossil energi at producere.
Men fordi udbyttet er en del lavere i den økologiske produktion end i den konventionelle, bliver den endelige klimabelastning for de to dyrkningsformer faktisk den samme (se artikel her og her).
Som jeg skrev først i indlægget må man som læser og forbruger selv tage stilling til ovenstående artikler og undersøgelser. Disse viser blot nogle af facetterne ved økologisk >< konventionel frugt og grønt. Overordnet bliver især salat, tomat, agurk, æbler og peberfrugter fremhævet som særligt fordelagtige at købe økologiske (ift. pesticidrester). Men også jordbær, fersken, pærer, porrer, bønner med bælg, ærter med bælg, chili, forårsløg, kiwi og kirsebær fremhæves. Først i indlægget præsenterede jeg et eksempel på prisforskellen mellem økologisk og konventionelle indkøb. Netop de ting jeg købte, i netop den butik jeg købte dem i, havde en signifikant prisforskel. Men man kan prioritere og vælge fx. altid at købe økologiske æbler, salater, tomater og agurker - blot et forslag baseret på ovenstående artikler og undersøgelser. Jeg vil dog også altid skelne til om varen kommer fra den anden ende af jorden, selvom den er økologisk - her må man vælge om man prioriterer sundhed eller miljø.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar