Se foredraget her.
Foredraget handlede om psykologien bag holdningsændringer og jeg har i dette blogindlæg forsøgt at samle de væsentligste pointer. Jeg er sjældent gået så opløftet og entusiastisk fra et foredrag. Det var konkret, velfunderet og meget brugbart. Foruden dette var Nick Cooney en betagende og dygtig taler. Jeg har nedenfor forsøgt at gengive nogle af pointerne, men der var virkelig mange og det kan være svært at omsætte en times foredrag og 8 siders noter til noget du som læser kan bruge, men jeg vil forsøge. Hele foredraget handlede om hvordan vi mest effektivt får folk til at skifte til en grøn livsstil, men nedenstående kan bruges i alle siituationer, hvor holdningsændringer kræves.
Han startede med at sammenligne kemikere og alkymister. Han forklarede, at kemikere er dem der ved og researcher ting, mens alkymisterne er nogle der tror og antager. Hvis vi ønsker at lave den mest effektive holdningsændring, er vi nødt til at vide og ikke tro. Vi er nødt til at bevæge os fra at antage til at gøre det, der faktisk virker.
Hvordan får man folk til at ændre holdning?
Han fortalte om et studie, hvor man havde undersøgt, hvordan man mest effektivt får folk til at ændre holdning. Konkret handlede det om, at man gerne ville have folk til at spare på energiforbruget i husholdningen. Der blev sat fire scenarier op ift. hvorfor de skulle vælge det. Årsagerne var:
- miljø
- økonomi
- det lokale samfund
- de andre gør det
Det der virkede mest effektivt var at fortælle folk, at de andre i lokalsamfundet gjorde det.
Story >< stats
Hvad virker bedst, historier eller statistikker? Nick fortalte om en undersøgelse, hvor man ville indsamle penge til at støtte sultende afrikanere. Der blev lavet tre forskellige breve til folk, hvor man bad om donationer:
- et brev kun med tal og statistik
- et brev kun med en historie om en konkret pige
- et brev med både historie og statistik
Det ene af brevene virkede dobbelt så godt som de to andre og det var brevet der kun havde historien. Brevet med både historien og tallene virkede kun en anelse bedre end brevet kun med tal.
En anden undersøgelse havde til formål at undersøge, hvor meget en flok studerende huskede af hinandens oplæg.
- 5% huskede statistikker og tal
- over 50% huskede deres medstuderendes historier
Nick fremhævede derfor det vigtige i at have fokus på individuelle dyr og konkrete historier, i stedet for at forsøge at overbevise folk med tal og statistikker.
The best request
Hvor meget skal man bede om, når man beder folk om at ændre holdning?
- bede om alt
- bede om lidt, som alle kan klare
- bede om lidt midt imellem
Han delte det også op i:
- for let
- det kan jeg helt sikkert klare
- det kan jeg se mig selv klare
- det kan jeg ikke se mig selv klare
Den understregede, hvor personen stilles over for en udfordring, som hverken er for let eller for svær, er den mest effektive tilgang.
Det er de færreste, som kan se dem selv som 100% veganere. I USA synes størstedelen af vegetarene endda, at veganisme er radikalt og strikt. Men de fleste kan forestille sig selv spise mindre kød. Derfor er det mest effektivt at bede folk om en mellemting.
Nick præsenterede et cirkeldiagram, hvor han havde opgjort antallet af lidelsesdage for forskellige dyr (fisk, fjerkræ, køer, grise mm). Han var nået frem til, at dem der har flest lidelsesdage, er fjerkræ (æg inkl.) og fisk. Han lagde derfor op til, at man først og fremmest forsøger at få folk til at nedsætte deres forbrug af især opdrættede fisk og fjerkræ. Han forklarede cirklen nærmere under spørgerunden og fortalte, at foruden det at en opdrættet fisk kan leve i fx. op til 3 år, mens en ko lever kortere, så er fisken og fjerkræet bare også betydeligt mindre, hvilket gør, at der vil blive spist betydeligt flere af dem. Hvis man spiser 1/5 af en ko om året, men 20 kyllinger, så vil det være mest effektivt at sætte ind ved kyllinger, da flere liv udsættes for et højt antal lidelsesdage - man vil kunne redde flere liv.
Foot in the door
Nick præsenterede en undersøgelse, som havde haft sikker kørsel som fokus. Først havde de gået rundt og ringet på dørklokker og bedt folk om at sætte et stort og knap så kønt skilt op ude i forhaven. Kun 20% sagde ja til skiltet. Efterfølgende havde de gået rundt og ringet på dørklokker igen, men denne gang bad de folk om at sætte et lille klistermærke i vinduet - dette sagde praktisk talt alle ja til. Da de kom igen efter nogle uger og bad folkene med klistermærkerne om at sætte det store skilt i forhaven, sagde 70% (mod de tidligere 20%) ja. Det handler altså om først at lave en forespørgsel, som folk let kan klare og så senere lave en større.
En lignende undersøgelse havde bedt om donationer til en cancer organisation. De havde delt pins/nåle ud først og efter nogen tid var dem, som gik med nålen mere tilbøjelige til at lave en donation, end dem der ikke gik med nålen. Det handler om at få folk til at lave en lille symbolsk handling, som senere hen kan lede til en signifikant handling. Det handler ganske simpelt om en forandring i vores selvidentitetsopfattelse.
Så oversat: den bedste måde at promovere veganisme er, ved ikke at promovere veganisme (men mindre tiltag, fx. kødfri mandag mm).
Social norms
En hotëlkæde ville af økonomiske årsager gerne have gæsterne til at genbruge deres håndklæder. De havde sat et skilt frem på værelserne, hvor de bad folk om at være med til at redde planeten. Da skiltet i stedet blev ændret til noget ala "De fleste gæster på dette hotel genanvender deres håndklæder", var der 25% flere, som gjorde det. Og da de satte en xtra krølle på og gjorde det specifikt ala "Over 80% af vores gæster genanvender deres håndklæder", var der dobbelt så mange, som gjorde det. Hvis andre gør det, så gør vi det også - ligesom i det første eksempel, hvor Nick fortalte om hvad der fik folk til at mindske deres energiforbrug i husholdningen. Det handler derfor også om at lægge vægt på og oplyse folk om hvor nem en grøn livsstil er; man kan fortælle om hvor mange, der er vegetarer/veganere, om hvor nemt det er at handle ind og om hvor nemt det er, når man går ud og spiser - fortæl, at de andre gør det.
Be like them
Jo mere vi ligner vores publikum, jo større sansynlighed er der for, at vi kan få dem til at ændre holdning. Det er meget basalt og omhandler alt fra alder og kropssprog til udseende. Det handler om at tilpasse ens udseende og talemåde til dem, man taler med. Når folk går derfra skal de helst tænke "hold da op, hun er jo helt ligesom mig, udover at hun ikke spiser kød". De skal kunne identificere sig med dig. Foruden dette er kvinder og unge mere tilbøjelige til at vælge en grøn livsstil, så hvis vi vil være effektive, er det især denne målgruppe vi skal gå efter.
Show them how
- why >< how
De ved hvorfor, men hvordan...
Når man har gjort noget i lang tid, føles det som en selvfølgelighed for en. Noget vi synes er let, kan være helt uoveskueligt for andre. Det handler om, at de vil det, at de bør det og at de ved hvordan. Nick fortalte om en metaanalyse, hvor man havde undersøgt hvad der var den største prædiktor for, om folk ændrer holdning. Ikke overraskende var den største prædiktor, om folk følte, at de havde evnen til at ændre holdning.
Hvad kan barrierene være:
- smag
- helbred (bl.a. den famøse proteinmyte)
- belejlighed
- sociale udfordringer (frygten for at samværet med familie og venner kan blive akavet)
Faktisk går 3 ud af 4 vegetarer tilbage til at spise kød. Det handler derfor i stor grad om at vise, fortælle og oplyse folk om hvordan.
Our own psycology
Der kan være flere årsager til hvorfor man gør det, man gør:
- udtrykke overbevisninger
- det er sjovt
- det føles godt
- være sig selv
Disse fire kan sættes op imod "hvad der faktisk virker". Man er nødt til at sætte den personlige motivation op mod den altruistiske motivation og gøre det, der giver bedst mening for den større sag. Nick fremviste et billede af sig selv for 10 år siden, hvor han havde skæg og langt rastahår, mens han til foredraget stod kortklippet i skjorte og slips. Han spurgte publikum hvilken af disse personer, der mon virker bedst, når man skal have folk til at ændre holdning - hvilket selvsagt var skjorteversionen. Foruden udseende og udtryk (appearance) handler det også meget om tilgangsmåden. Altså om man er meget offensiv, eller om man er indbydende, varm, nysgerrig og respektfuld. Det hjælper ikke at give folk dårlig samvittighed og det handler i høj grad om at finde ud af, hvad der passer til personen.
Choice of activity
Vælger vi aktivitet (aktivisme) ud fra hvad vi har erfaringer med/hvad vi har lyst til, eller hvad der er den mest effektive aktivitet? Hvis vi skal se på den altruistiske motivation, er vi nødt til at bevæge os fra "at gøre det godt" til "at gøre det bedst". Man må altså vælge det, der er mest effektivt og derfor redder flest dyr.
Han sluttede af med en spørgerunde, hvor der der bl.a. blev stillet et spørgsmål omkring folks opførsel på sociale medier, fx. facebook, da mange er meget offensive og "in-your-face"agtige på facebook. Nick kom med et meget fint svar; hvis du ikke ville gøre det til en jobsamtale eller på en date, så skal du heller ikke gøre det på facebook.
Kort fortalt:
- understreg at de andre gør det, fortæl fx hvor mange der er
- brug den konkrete og nære historie i stedet for tal og statistikker
- udfordr folk, bed om lidt, men ikke for lidt
- få foden inden for døren, bed folk om en lille symbolsk handling til at starte med
- vær og se ud som dem
- vis og fortæl dem "hvordan"
- gør op med dig selv hvad din personlige motivation er i forhold til hvad der ville være mest effektivt, egoisme >< altruisme
- opfør dig online som du ville gøre det til en jobsamtale
 |
| Alle til foredraget fik Animas vegetariske starterkit, en folder om dyremishandling, en folder om grøn protein og en pamflet om Nicks bøger |
 |
| Tak til Linda fra Anima for de fine billeder |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar