mandag den 30. september 2013

Endnu et par fivefingers

I juli erhvervede jeg mig et par pink Fivefingers Bikila - se mine to tidligere indlæg her og her. Jeg knuselsker dem og de har stort set boet på mine fødder siden. De er virkelig rare at have på og de styrker både fødder, ben og ryg - og jeg kan faktisk mærke forskel, hvis jeg ikke har dem på. Eneste ulempe ved skoene er, at de desværre er relativt dyre. I sommer betalte jeg 799,- for sko og to par strømper gennem Downtown.

For et par uger siden var der igen tilbud på Fivefingers. Denne gang gennem TilbudiByen og det var denne gang KMD Sport modellen. Desværre havde de ikke damemodellen i str. 41, så jeg satsede i stedet og bestilte (efter vejledning fra Alun) herremodellen i str. 41. De kom i fredags og passer perfekt. De er hverken for lange eller for brede. Det er fedt, for det gør, at jeg har flere modeller og farver at vælge imellem, da jeg åbenbart også passer herremodellerne. Også denne gang fulgte der to par strømper med i tilbuddet og igen var prisen 799,- (normalpris for skoene uden strømper: 1.200,-). De to modeller minder meget om hinanden, men KMD Sport har også en lille strop omkring hælen, som gør at pasformen kan tilpasses yderligere - og så er farven noget mere diskret. Jeg er ovenud tilfreds.

Jeg bestilte også deres lugtfjernerspray og vil vende tilbage til jer, når jeg jar fået erfaringer med den.





Lad dig ikke snyde af billedet her. Skoene ligger lidt forskelligt og den sorte er ikke umiddelbart bredere end den pink, når jeg har dem på

 
Men hvad med vinter tænker du måske? Jeg har fundet Lontra modellen, som skulle kunne klare en dansk vinter (hvis altså ikke sneen står til midt på benene). De koster 1.300,- og bliver nok indkøbt, når vejret bliver koldere. De er foret med micro-pile fleece og desuden er der en hælmanchet af neopren, som holder sne og snavs væk, samt en forstærket krog/løkke-lukning for tæt og sikker pasform. Den 4 mm tykke EVA-midtersål yder isolation mod frosne overflader, og ydersålen af TC-1 Dura giver trækkraft, holdbarhed og uovertruffen plating-beskyttelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar