Endelig kom året, hvor jeg kunne kompensere for alle årene i en lille københavner lejlighed hvor der på ingen tænkelig måde var plads til et juletræ. Så i år skulle vi virkelig have juletræ for alle pengene. Så d. 7. december trissede vi over til købmanden, hvor der blev solgt juletræer. Ind i varmen med træet, så sneen kunne smelte og så pyntede vi ellers løs om aftenen. Jeg havde jo sagt til min kære mand, at vi ville få gadens mest pimp juletræ med tanke på mine mere eller mindre mærkelige julekugler. Han faldt for ideen og foreslog multifarvede lyskæder. Jeg tænkte, nå ja hvorfor ikke. Kønne er lysene altså ikke ligefrem og tror jeg køber almindelige hvide lys næste år - men det skulle jo lige prøves.
Der er selvfølgelig også kommet nogle kugler til siden træet blev pyntet, bl.a. endnu en kæmpe dinosaur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar