tirsdag den 2. december 2014

Nissedør - nissen flytter ind

Måske jeg bare er håbløst bagefter eller også er det fordi, jeg først lige er blevet mor og derfor bliver opmærksom på sådanne ting. Jeg elsker jul og fryder mig hele måneden, når jeg kan gå og kigge på kravlenisserne, julelysene og det pyntede træ. Men nu når jeg har en lille søn, skal det barnlige aspekt fremhæves endnu mere. Og hvilken bedre måde at gøre det på, end at lade nissen flytte ind. Hvis man googler eller søger på instagram efter nissedør, kommer der mange fine eksempler frem. Man kan købe dørene og det dertil hørende tilbehør flere forskellige steder, bl.a. hos Bæklund Design og i denne her uge faktisk også hos Kvickly.

Min søde mor er blevet lokket med på ideen og tager et smut i Kvickly i dag for at se, om de har flere nissedøre. Nogen lader døren sidde fremme hele året og markerer nissens ankomst ved at hænge en krans på døren. Andre skriver et brev fra nissen, hvor i de forklarer, at nissen skulle hjælpe julemanden juleaften og at han derfor er flyttet. Andre igen fortæller, at døren bliver usynlig, når julen er slut. Der er mange gode vinkler til den søde historie...

Glæder mig så meget til lillemanden bliver stor nok til at forstå glæden ved jul.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar