mandag den 1. december 2014

Jul, jul, jul

Det er sørme, det er sandt, december...

Næhh, så er julefreden så småt begyndt at indfinde sig. Lørdag blev manden sendt på loftet efter vores kasser med julepynt og i går og i dag har jeg pyntet op. Nu mangler jeg kun lige at finde nogle stikdåser til mine svenskerstager i vinduerne (tror man bliver smidt ud af lokalsamfundet, hvis ikke man har dem) og købe et juletræ. Vi plejer egentligt at købe juletræ den 1. advent, men dagen i går gik med at være modig i stedet! Charlie og jeg tog med far til Gateway to Space udstilling i Bellacenteret og på vej hjem besluttede vi os spontant for en tur i Emporia - jeg finder fortsat ting ud af huset vældig angstprovokerende, så turen i Emporia var et forsøg på at rykke min grænse lidt. Vi nåede at finde et mega cute sæt højtidstøj til lillemanden, før han vågnede (skal lige vaskes, skal det nok blive vist frem). Han klarede sig på skulderen, mens jeg i H&M fandt hele to vinterjakker (ja tak til 50% rabat), inden jeg måtte haste op til familyloungen, da den lille bestemt var ved at dø af sult. Så ville far kigge jakke og lillemanden gik kold på mit bryst - hold nu op, hvor får man mange smil, når man har en sovende baby på sig, genialt. For lige at toppe af, valgte vi at spise en sen frokost på Vapiano. Vi har ikke spist ude, siden han kom til verden. Han fortsatte med at sove på mig, mens vi spiste og jeg nåede lige at udrydde pastaretten, inden han vågnede og ville have mad. Da vi kom ud i bilen, ville han have lidt mere mad og så kørte vi hjemad. Jeg følte mig mega sej og synes det var den bedste dag i lang tid - selvom vi så ikke fik købt juletræ.

I dag har jeg klistret resten af huset til med julepynt og lavet fotokalender til Martins farmor, så juletræet nåede vi ikke lige.

I går, 1. advent, fyldte lille C 10 uger og det måtte fejres med at iklæde ham hans arvede juledragt fra fætter Malthe. Jeg synes selv min søn er vældig bedårende...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar