fredag den 28. november 2014

Kokos-linsecurry med frisk spinat og blomkål

Med den lille ny i huset, er der pt. ikke så megen tid eller overskud til de store madeksperimenter. Men i går fik jeg kreeret en lækker curry, som jeg vil dele med jer derude.

Kokos-linsecurry:
- 1 hakket løg
- 2 fed hakket hvidløg
- 1 dåse tomatpuré
- 2 tsk rød karry pasta (obs: tjek om den indeholder rejer eller andre skalddyr)
- 2 dl hele røde linser
- 5 dl vand
- 1 dåse kokosmælk (ikke light, det bliver for vandet)
- salt efter smag
- 1 bouillonterning
- ½ blomkål i små buketter
- 2 håndfulde frisk bladspinat
- lidt olie til at stege i

Til servering:
- 1 håndfuld hakkede cashewnødder
- 1 lime i både
- ris eller evt. naanbrød

Hak løg og hvidløg og svits det i en sautérpande eller gryde i lidt olie med karrypasta og tomatpuré. Herefter tilsættes røde linser, vand, kokosmælk, lidt salt og bouillonterning. Lad retten simre under låg i 10 min. I mellemtiden kan du sætte dine ris til at koge. Halver blomkålen og del den ene halvdel i små mundrette buketter. Når retten har simret i 10 min, tilsættes blomkålen og retten simrer/småkoger videre i yderligere 10 min, nu uden låg. Retten er færdig, når blomkålen er blevet mør. Tilsæt at par håndfulde frisk spinat (kan udelades) lige før serveringen.

Retten kan serveres med enten ris eller naanbrød (eller begge dele, hvis man tager luksusversionen). Drys hakkede cashewnødder og limesaft ud over retten.


Min store dreng på 9½ uger

Ingen kommentarer:

Send en kommentar