søndag den 27. juli 2014

Overlocker - endelig

Nu er der kun 2 arbejdsdage tilbage, før barslen starter - så tirsdag er der præcis 8 uger til terminsdato. Jeg har en forhåbning om, at jeg får tid/lyst til at sy en masse fine ting til lillemanden. Jeg har gennem mange år overvejet at købe mig en overlocker og er nu endelig bukket under. Jeg skal til Aalborg i næste weekend for at hilse på min lille nevø Eskild og jeg har i den forbindelse også lige fået sneget et godt tilbud på en overlocker ind. Jeg skal bare bruge en ganske simpel model til hobbybrug og er efter søgen på nettet nået frem til, at Bernina 700D er et oplagt valg. Der ligger en lille symaskinebutik i Aalborg, som vil sælge en spritny model til 3.195 kr. Normalpriser på nettet ligger mellem 4-6.000, så det er et godt tilbud. Min søde mor henter den til mig på fredag og jeg glæder mig til at prøve den af.
 
 
 
Manden er på herreweekend, så i går fik hende den tykke samlet tremmesengen. Jeg tænker, at næste indkøb bliver puslebordet, så værelset så småt kan begynde at tage form.
 
Jeg synes efterhånden, at maven er ved at være vældig tyk og er i dag 31+5. Jeg kan ikke holde til så megen og fødder og underben kan nå en ganske imponerende størrelse hen af aftenen. Men alt i alt har jeg det egentligt ganske udmærket og begynder så småt at glæde mig til at han kommer ud og hilser på.
 
31+1
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar