Er vi kødspisere eller plantespisere

Jeg refererer i dette blogindlæg til en artikel skrevet af Leif Varmark i 2011. Han har oversat og kommenteret dele af Donna Hart og Robert W. Sussman’s ”Man the Hunted” fra 2009. Jeg finder hans artikel meget interessant, da man gentagne gange møder påstanden ”mennesker er skabt til at spise kød” fra andre. Som veganer bør du læse Leifs artikel, så du næste gang du møder påstanden, har et relevant svar.

I bogen fremlægger de to professorer i antropologi, Donna Hart og Robert W. Sussman, de nyeste beviser for, at mennesket ikke er/har været de store jægere og kødædere, men tværtimod i millioner af år har været mere eller mindre forsvarsløst bytte for en sværm af rovdyr.

Men hvor er beviserne?
 

- Tænder: Vores tænder har stort set ikke ændret sig i løbet af den 7 millioner år lange hominide evolution. Mennesker har ikke skarpe, spidse hjørnetænder, der kan rive lunser af kød og tygge det, og som hos andre planteædere kan menneskets kæbe uden besvær bevæge sig frem og tilbage og fra side til side for at bide og kvase plantemateriale, i modsætning til kødædernes kæbe, som kun kan åbne og lukke, hvilket giver stabilitet og styrke til biddet.
 

 

- Tarmsystem: kødspisere har korte, lige og rørformede tarme, mens plantespisere har lange og bugtede tarme for at fremme den langsomme optagelse af næringsstoffer.

 

 

- Spyt: I plantespisernes spyt findes et enzym, ptyalin (en form for amylase), som allerede i munden starter nedbrydningen af komplekse kulhydrater til simple sukkerarter. Dette enzym findes ikke hos kødspisere.

- Mavesyre: en anden forskel er den koncentrerede syre, som findes i kødspisernes mave og som nedbryder muskler og knogler, som hastigt sluges af kødspiserne. Hos mennesker og andre plantespisere er syreniveauet langt lavere.

- Cholesterol: Kødspisere kan bearbejde og udskille store mængder cholesterol, fordi deres lever, galdegange og galdeblære sender det hurtigt ud med afføringen. Menneskers og andre planteæderes lever er meget ineffektiv til at fjerne cholesterol (som fås gennem animalsk kost), og det medfører, at det indtagne cholesterol havner i blodet. Og hvad sker der med dette ekstra blodcholesterol? Det deponeres i vores blodårer og sætter gang i en mængde sygdomme som hjerte/kar-sygdomme, slagtilfælde, sprængninger af blodårer og for højt blodtryk, for ikke at nævne sammenhængen med diabetes og mange kræftformer.

Leif beskriver, at bogen slutter af med, at skrive, at vi har udviklet os som en hovedsageligt plantespisende art, som også spiste en smule animalsk protein indsamlet lejlighedsvis. Men denne beskæftigelse gjorde os ikke til rovdyr eller til ådselsædere. Vi jagede, men var ikke jægere, og vi spiste lidt ådsler, men var ikke ådselsjægere. Vi er hverken naturligt aggressive jægere og dræbere eller evigt venlige og elskværdige. Mennesker er, hvad de lærer at være.