tirsdag den 30. juli 2013

Plastic fantastic

Herhjemme bruger vi plastik til rigtig mange ting. Vi putter gnavegrønt i fryseposer, rester i plastikbøtter, som medbringes på arbejdet og opvarmes i mikroovnen, vi opbevarer mel, korn og meget andet i plastikbeholdere, og resten af maden kommes i fryseposer og i fryseren.

Men hvorfor er det overhovedet slemt? Det er jo både nemt og billigt. Problemet er, at mange plasttyper lækker små mængder af giftige stoffer, når de er i kontakt med madvarer (primært varme eller fedtede retter). De fleste ved godt, at man bør undgå PVC, men også andre typer plast er problematiske.

Men hvad er plast egentligt?
Plast fremstilles af råolie, hvilket i sig selv gør det til en stor miljøbelastning. Foruden dette er plast ikke så stabilt som glas, stål eller stentøj, og det kan derfor udskille stoffer til det, der opbevares i det - især hvis maden er olie/fedtholdig, hvis maden opbevares over længere tid eller hvis maden er varm.

På plastprodukter er der som ofte en lille trekant med et nummer i. Hvis du ikke kan finde trekanten og bruger plastbeholderen til mad, ville jeg kraftigt overveje at bruge noget andet. 
  • PET (01) - polyethylen terephthalat: Bruges bl.a. til sodavandsflasker.
  • PE (02) - polyethylen - High Density (HDPE): Et af de mest udbredte plastmaterialer. Bruges f.eks til produkter til personlig pleje og flasker
  • PVC (03) - polyvinylchlorid (PVC): Indgår i mange produkter f.eks. legetøj og regntøj
  • PE (04) - polyethylen - Low Density (LDPE): Et af de mest udbredte plastmaterialer. Bruges bl.a. til bæreposer, affaldssække og dybfrostemballager
  • PP (05) - polypropylen: Bruges især til bildele, tovværk og gulvtæpper samt, i mindre omfang, som emballage til fødevarer.
  • PS (06) - polystyren: Bruges bl.a. til emballagebægre (yoghurt, ymer) og engangskopper
  • Øvrige plastmærker (07) - f.eks. ABS-plast, der bruges til Lego, EVA (Ethylen-vinyl-acetate) og polycarbonat

Glas, rustfrit stål og emaljeret støbejern afgiver absolut intet til maden og er derfor gode alternativer.
 
Kan jeg bruge plastindpakningen fra andre varer til min mad?
Det er vigtigt at pakke fødevarer ind i materialer, der er beregnet til netop de madvarer, du bruger det til, og som kan tåle de temperaturer, du udsætter det for.
 
Fx. skal du ikke hælde varm suppe i isterningsposer, varm saft i sodavandsflasker af plastik eller bruge avispapir til afdrypning af mad. Hvis man vil være på den sikre side, så skal man kun bruge emballage, der er beregnet til formålet. Dette kan fremgå på flere måder. Det kan fx. være vist ved "glas og gaffel" symbolet, der kan stå "til fødevarer" på indpakningen eller det kan fremgå af navnet, fx. madpakkeposer eller bagepapir.

Det skal dog tilføjes, at "glas og gaffel" symbolet ikke betyder, at produktet er godkendt af myndighederne. Det betyder kun, at producenten har vurderet, at produktet er egnet til fødevarer.
 
I det hele taget skal indpakningen/bøtterne kun bruges til det, de er beregnede til. Du skal ikke putte resterne af aftensmaden i yogurtbægeret, genbruge vandflasken igen og igen og ej heller bruge bakken fra grøntsagerne til andet end grøntsagerne.
 
Selvom dette indlæg handler om plast, må jeg lige fremhæve stanniol/alufolie. Det er velegnet til indpakning af en del forskellige fødevarer, men sure madvarer, fx. syltede rødbeder, kan opløse aluminiummet. Derfor bør man heller ikke lade frugtgrød stå i en aluminiumsgryde eller pakke syltede agurker ind i staniol. Sure madvarer opbevares bedst i glas eller porcelæn - blot en lille serviceoplysning.
 
 
 
Hvad med det der BPA?
BPA eller Bisphenol A er en hormonforstyrrende stof, som bl.a. findes i nogle former for plastflasker (ikke dem til vand), lakken på indersiden af fx. sodavandsdåser, lakken på indersiden af metallåg og -kapsler og papir, fx kassebonner. Hvis produktet har genbrugstrekanten med 7 i, kan den indeholde BPA. Man kan efterhånden få en del fx. drikkedunke som er BPA fri, så det er umiddelbart nemt at undgå, når du skal investere i nye beholdere.
 
Hvorfor er plast farligt?
Selvom man arbejder på, at plastik ikke er farligt, kan man aldrig vide sig helt sikker. Plast vil nemlig altid være blevet behandlet med blødgørende stoffer.
Plastbeholdere er generelt en dårlig idé, fordi migrationen (vandringen af skadelige stoffer fra emaballage til mad) nemmere sker her. Bruger du alligevel plastikbøtter til opbevaring af mad, skal du huske på, at varme, fugt og fedt fremmer migrationen - put derfor aldrig varm mad i en plastikbøtte.
 
Men hvad kan jeg så gøre?
Som sagt har vi en del plastik herhjemme. Jeg vil ikke blive "fanatisk" for det vil være nærmest umuligt at fjerne det hele. Jeg har tænkt mig at starte det sted, som generer eller bekymrer mig mest: min madpakke. Min frokost består som oftest af rester fra aftensmaden, som jeg tager med på arbejdet og opvarmer i mikroovnen. Vi har nogle plastikbøtter, som efterhånden er en håndfuld år gamle, som jeg bruger dertil. De har "glas og gaffel" symbolet og er faktisk beregnet til mikroovnsbrug. Men alligevel bliver de misfarvede og "smelter" på indersiden. De kan simpelthen ikke tåle de høje temperaturer og ganske langsomt siver giftstofferne ud i min mad. Jeg vil derfor nu på jagt efter glasbeholdere med tætsluttende låg, som jeg kan bruge til min frokost og generelt madrester i køleskabet.
 
Jeg har en omfattende samling Erik Kold dåser, hvori jeg opbevarer mine tørvarer (linser, bønner, sukker mm). Den skilder jeg mig ganske simpelt aldrig af med. Det er desuden min overbevisning, at det vil være umådeligt lidt, at disse fødevarer påvirkes, da plasten primært frigiver giftstoffer ved fede eller varme madvarer. Men man må jo starte et sted og det bliver madpakken.
 


 
Der er jo heldigvis en del fine alternativer på markedet, jeg skal bare lige finde frem til hvilken jeg helst vil have. Jeg vender tilbage med et nyt indlæg, når jeg har fundet nogle gode beholdere.
Bl.a. disse fra Glasslock, som sælges gennem Rawandmore
 
Eller disse fra HW Larsen (kødbyen). De er meget billige og tænker de kunne være gode til resterne i køleskabet, men ikke så oplagte til madpakken grundet de manglende "kliklåse"  
Desuden kunne man jo forsøge at mindske den daglige brug af fryseposer til gnavegrønt mm. Man kunne jo overveje disse flotte genbrugelige "Keep Leaf" poser (udenpå er de lavet af bomuld, og indeni er et vandtæt 'foer' (uden BPA, bly og phthalater). Den lukkes med velcro og den kan både tørres af, håndvaskes eller maskinvaskes. Jeg har endnu ikke fundet ud af, om de fås i Danmark, men kan kan jo hoppe ind på deres hjemmeside og lade sig friste.
 
Kilder:

6 kommentarer:

  1. Jeg tænker noget ift. glasbeholdere, som muligvis er dumt; men går de ikke i stykker, hvis man taber dem? Eller har man sikret sig mod det?

    SvarSlet
  2. Slet ikke et dumt spørgsmål. Dem fra Glasslock er i hærdet glas, så de går ikke i stykker, hvis de tabes på gulvet. Har også smidt med dem fra HW Larsen et par gange og de er heller ikke gået i stykker - de er dog ikke i hærdet glas.

    SvarSlet
  3. Det burde bekymre dig ligeså meget at varme mad op i mikroovnen, som at opbevare den i plastikbøtter.

    SvarSlet
  4. Kan du svare på hvorfor f.eks. Rødebedeglas ikke har det godkendte mærke under bunden? De sælges jo med mad i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må desværre være dig svar skyldig. Men jeg vil da opfordre dig til at skrive til producenten og spørge :)

      Slet
    2. Fordi de ikke er beregnet til genbrug, og derfor heller ikke testet (tilstrækkeligt) i forhold til langtidsbrug. Har jeg hørt. Samme grund som at pant flasker med vand ikke bør genbruges som drikkedunk.

      Slet