Den der søvn

Som mor finder man ud af, at man faktisk kan klare sig med betydeligt mindre søvn, end man er vant til. I "gamle" dage plejede jeg at gå i seng omkring kl. 23 og så stå op kl. 5:30. 6-7 timers søvn var okay i hverdagene og i weekenden sov jeg længere. Da jeg blev gravid fik jeg et større søvnbehov og gik sjældent i seng senere end kl. 22. Men så blev man mor!

Den første halvanden måneds tid var virkelig hård og han sov sjældent mere end 1-2 timer af gangen, hvor vi så var oppe for at amme i 1-1½ time. Gaaab. Men på det sidste er det blevet betydeligt bedre. Han sover fortsat ikke igennem hver nat, men har nu et par gange sovet 5 timer eller mere. Rekorden er 6½ timer, hvor han sov fra 00-06:30! I gennemsnit falder han i søvn omkring midnat og sover så 3 timer, spiser kort tid og sover så ca. 3 timer igen - det værste er, hvis jeg er nødt til at skifte ble, for så vågner han for meget op.

De få gange han har sovet mere end de 3 timer, vågner jeg alligevel. Enten fordi jeg selv skal tisse (hmpf), eller for at tjekke om han nu stadig er i live. Så selvom det har været mere end skønt de gange han har sovet "længe", så har jeg nu fundet ud af, at jeg faktisk ikke behøver mere end 3 timer af gangen, for at hænge sammen.

Selv manden med verdens største sovehjerte sover anderledes nu. Han går tidligere i seng og vågner nu betydeligt lettere. Førhen kunne jeg smide et par karatespark hans vej. når han snorkede, for at få ham til at vende sig. Nu skal jeg blot skubbe til ham, før han vågner og spørger "hvad er der". Jeg tror dog ikke, han helt vågner. Forleden bad jeg ham om at hjælpe med at skifte lagen og dyne, da lillemanden havde tisset alt igennem. Dagen efter kunne han godt huske, at han havde været oppe, men han kunne ikke huske, hvad han havde gjort. Hehe.

Men den stakkels mand er syg i de her dage, så vi har ladet ham sove længe og sidder i stuen og hygger. Pt. tager lillemanden en morfar på sofaen, mens jeg har nået et træne lidt (pyhh den slatne krop er i dårlig form) og skrive på bloggen.