mandag den 28. juli 2014

Gang i det kreative hjørne

Selvom sommer og sol måske lægger op til havearbejde, så har temperaturene været for høje, til at jeg har orket det. I stedet har jeg barrikaderet mig inden døre sammen med symaskinen - skal dog hilse og sige, at fødderne og underbenene hæver til ukendelige størrelser, hvis jeg sidder her for længe. Redebyggergenet har for længst taget over og her i weekenden fik jeg færdiggjort et barnevognstæppe og lavet en sutteholderpose til tremmesengen.
 
Barnevognstæppet er syet af smukke retrostoffer købt hos Æbleblomst, som solgte pakker med færdigklippede firkanter - doven løsning, ja tak. Bagsiden er to lag fleecetæppe, så det er dejligt varmt og kanten er et orange kantbånd, som jeg ikke nåede at blive helt venner med - men det kan gå an på afstand
Min søster havde anbefalet mig at sy en sutteholderpose til tremmesengen - til backup sutter til i løbet af natten, i stedet for, at man skal hænge ind over ungen i et desperat forsøg på at finde sutten. Dinosaurer udenpå og orange stof indeni, det hele hængt op med to hvide stropper med trykknapper, så den kan tages af og vaskes ved behov. 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar