søndag den 8. december 2013

Inspiration til hjemmelavede julekort

Nu nærmer tiden, hvor julekortene skal skrives og sendes, sig snart. Jeg vil derfor lige dele dette indlæg med jer igen. Jeg foldede faktisk allerede julekortene i foråret og de er nu kommet frem igen. Jeg skal nu bare have foldet en masse kuverter og skrevet kortene. Da kortene er kvadratiske, er det vindmøllekuverter, jeg laver. Se indlægget her, for at se, hvordan du folder kuverterne.


Ideen til de fine foldede grantræs julekort fik jeg hos Anne-Mette, som har bloggen 5.th.e. Hun kan altså noget med papir og det er hos hende, at jeg hendes størstedelen af min inspiration til mine papir kreationer.

Man kan se hendes DIY her, men jeg har også lavet min egen.

Juletrærne består af fire kvadrater, mine er på hhv:

8,5*8,5
7*7
5*5
4*4
Jeg har lavet papskabeloner, som jeg bruger til at tegne af på bagsiden af papiret med

Man kan lave dem større hvis det er til større kort, eller mindre, hvis det er til til-og-fra-kort.

Jeg bruger papir fra Søstrene Grene. Det er billigt og fås i mange fine mønstre. Og det smarte er, at de allerede er matchet i nuancer i blokken. Her har jeg klippet til fem juletræer. Man kan selvfølgelig også vælge ensfarvet papir - der er bare et eller andet ved det mønstrede som tiltaler mig.



Herunder følger en foldevejledning under billederne. Det er heldigvis meget simpelt.

 
Start med at folde på midten, med den farvede side indad
Du vender nu papiret om og folder diagonalt på begge leder, med den farvede side udad
Det er lidt svært at se, men du har nu to diagonale folder og een horisontal
Ved at bruge de folder du lige har lavet, kan du nu "skubbe" siderne ind, så det bliver til en trekant
Tag de to "flipper" på trekanten og fold nedad. Her bestemmer du selv hvor meget du folder dem ind
 
 
 
Du skal nu finde noget karton, som du kan lime dem på. Jeg har klippet kvadratiske kort og har dertil foldet kvadratiske vindmølle kuverter. En DIY på kuverterne kan du se her. Jeg starter med at lime trætoppen på og så "skubber" jeg de andre ind i hinanden nedefter.
 
Jeg har sluttet kortene af med en fin lille simili stjerne lige over trætoppen. Du kan også lime en paliet, perle eller en sten på - eller helt lade være.
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar