mandag den 18. november 2013

Vegansk pizza på Nørrebro

I fredags var der lancering af den 5. udgave af Kvinde Kend din Krop på badeanstalten i Sjællandsgade. De bød på billeder af nøgne bryster, højtlæsning, filmfremvisning, kolde øl og musik. Det var vi en håndfuld kvinder, som tog til. Men forinden tog vi på Silans i Refnæsgade 47, som byder på fire forskellige veganske pizzaer.

- 4 slags grøntsager med "ost"
- "pepperoni", 2 slags grøntsager og "ost" (vi valgte kartofler og rødløg)
- "skinke", 2 slags grøntsager og "ost" (vi valgte champignon og ananas)
- "kylling", 2 slags grøntsager og "ost" (vi valgte artiskok og rucola)

Vi var fire, så vi tog fire forskellige og smagte hinandens. Jeg synes "kødet" levede op til forventningerne, hvis man sammenligner med de andre veganske pizzaer jeg har fået. Osten var rigtig fornuftig, da den var varm, men mistede lidt af sin smag/aroma, da den blev køligere. Men bestemt nogle lækre pizzaer og hvor er det skønt at kunne få andet en "bare" grøntsagspizzaer i København.

Ellers kan du jo også kigge forbi Express Pizza i Mimersgade 102, som også byder på veganske pizzaer.

Tak til V-Ganer for det gode initiativ.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar