Jeg har
taget udgangspunkt i et interview med Torben Wiese, som kalder sig vanebryder og er indehaver af firmaet
Habitmanager®, der hjælper private og virksomheder med at bryde deres vaner.
Hvad er
en vane og hvorfor har vi dem?
”En vane
skabes ved, at man ubevidst gentager en handling over lang tid (…) Det er
livsnødvendigt for os at have vaner, fordi hjernen sparer energi, når vi gør
ting automatisk. Vi ville ikke kunne fungere, hvis vi ikke havde vaner – vi
ville for eksempel ikke vide, hvad vi skulle gøre, når vækkeuret ringer om
morgenen. Banale spørgsmål, som om vi vil have kaffe eller te, ville også tage
for lang tid at overveje. Vaner gør dagligdagen lettere. Den anden grund til,
at vaner er svære at bryde, er, at de giver os en følelse af tryghed, fordi vi
gør noget, vi kan og er vant til at gøre. Vores 80.000 år gamle krybdyrhjerne
sætter lighedstegn mellem vaner og tryghed. Hvis vi skal bryde en vane, skal vi
derfor aktivere den nyere del af hjernen, hvor vores fornuft dominerer, nemlig
frontalpandelapperne, siger Torben Wiese”.
Er vaner
gode og dårlige?
I stedet for at kalde det dårlige og gode
vaner, vælger Torben Wiese i stedet at referere til dem som begrænsende eller
værdifulde: ”Det der afgør om en vane er værdifuld eller begrænsende, er ikke
om den føles god, for det gør alle vaner, men om den hjælper eller forhindrer
os i at nå vores mål. Det betyder paradoksalt nok samtidig, at har vi ingen
mål, ja så kan alt være lige godt eller skidt – og derfor er mål vigtige.
Igennem vores arbejde med vaner reducerer vi risikoen for at ende i uønskede
situationer, øger muligheden for at nå vores mål og opnår måske endda mere, end
vi troede var muligt, siger Torben Wiese”.
Men hvor lang tid tager det så at skabe nye
vaner?
”Når vi bryder vaner og skaber forandringer
i vores liv, stimulerer vi vores hjerneaktivitet, fordi hjernen bruger energi
på nye indtryk. Når vi for eksempel prøver en ny sportsgren, opstår nye tanker,
og vi får nye ideer. Undersøgelser viser, at det tager 21-29 dage at bryde en
vane, idet det tager tid for hjernen at danne nye vaner. Men ofte går det
hurtigere, afhængigt af hvor motiveret man er. I starten er det som regel
hårdt, når man skal bryde en behagelig usund vane, men det gælder kun indtil,
man får den erstattet af en ny og sundere vane. Mange mennesker er enten for
hårde imod sig selv eller for bløde over for sig selv, når de falder tilbage i
den gamle vane. Hvis du falder tilbage i den gamle vane, så spørg igen dig
selv, hvad det mindste er, du kan gøre for at komme videre – og så start der,
hvor du var kommet til, siger Torben Wiese”.
Min næste vane skal være:
- Bruge tandtråd
hver aften
- Spise 2 spsk
knuste hørfrø hver morgen (i smootien) for at få dækket mit omega 3 behov
Hvad skal din næste vane være, eller
hvilken af dine vaner skal opgraderes?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar