I dag holder vegetarkontakt sommerfest, hvor alle medbringer noget vegansk mad. Så fråder vi den hele dag/aften/nat/morgen. Mit bidrag denne her gang er kokostoppe. En meget simpel og lækker, men dog lidt tidskrævende snack.
Kokostoppe (ca. 25-30 stk)
- 200 gram kokosmel
- 160 gram sukker
- 80 gram hvedemel
- 1-2 spsk olie
- ½ tsk vanillesukker
- 1½ dl vand
- ca. 100 gram mørk chokolade
Det hele blandes sammen og laves til små toppe (brug evt. en teske). Ligges på en badeplade med bagepapir og sættes i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter.
Når de er kølet af dyppes bunden i chokolade (smeltet i et vandbad eller en chokoladekoger)
Jeg har lavet 90 stykker, så der skulle gerne være nok til at alle kan smage.
Har lige lavet disse... Er du svimmer de er gode!
SvarSletDet er godt at høre :) De er nemme og lækre :)
SvarSlet