fredag den 19. december 2014

Sygdom og julestemning og hænder

Hej blog

Jeg har bestemt ikke glemt dig, men synes tiden er lidt knap for tiden. Manden blev syg i sidste uge og i tirsdags måtte vi desværre erkende, at lille Charlie var blevet smittet. Så hans tremåneders vaccine onsdag er blevet udskudt til det nye år og vi hygger i stedet herhjemme. Han er egentligt glad og pludrende (og pylret) som han plejer at være, men han sover mere end sædvanligt. Forleden nat gik han kold kl. 00:30 og vågnede kl. 3 for at spise. Der fik han af højre bryst og gik så kold igen kl. 3:15. Men så vågnede han først kl. 9:15 igen. Åhh mit stakkels venstre bryst var "eksploderet". Jeg var flydt så meget over, at jeg måtte op et par timer før han vågnede, for at skifte bh og ammeindlæg. Så da han "endelig" vågnede kl. 9:15 var brystet helt hårdt - det har aldrig prøvet ikke at blive spist af i næsten 9 timer. I går skiftes brysterne til at være godt spændt, men nu kan han vist følge med igen. Haha...

I dag er mandens sidste dag på arbejde, før juleferien indfinder sig. Vi skal fejre julen med min familie og efterfølgende til julefrokost hos mandens familie. Jeg forudser en slemt overstimuleret Charlie. Men glæder mig nu alligevel.
 
P.s: knægten har nu for alvor opdaget sine hænder. Han har længe suttet lystigt på dem, men han begynder nu også at fatte, at de kan bruges til noget, så de sidste par dage, har han kæmpet en ihærdig kamp, for at gribe fat i legetøj og proppe det i munden - med større eller mindre succes...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar