Søndag d. 21. september kl. 9:36 kom lille Charlie til verden efter blot tre timer på hospitalet. Jeg begyndte at få veer kl. 21 aftenen før, var dog i starten i tvivl om, om det virkelig var veer, eller om min krop blot straffede mig for, at have fældet vores blommetræ. Men kl. 2 om natten begyndte jeg at tage tid og kl. 4:30 ringede vi til Hvidovre Hospital. De ville gerne, at veerne kom mere regelmæssigt og en time senere ringede vi igen. De opfordrede mig til at tage et varmt bad eller et par pinex, men jeg fik dem overtalt til, at jeg gerne måtte komme - skulle jo også lige overleve en 40 minutters køretur. Vi ankom til en vældig forladt fødemodtagelse omkring kl. 6:30 - hold nu op, hvor er der langt fra parkeringen i center 3 til fødemodtagelsen... Da vi fik lokaliseret noget personale, blev jeg undersøgt og fik lyttet hjertelyd hos baby. Jeg var 5 cm åben og fik tilbud om et lavement, hvilket jeg tog imod. Så ned på en ny stue, hvor jeg fik lavement og et brusebad. Nu hen på fødestuen, hvor jeg blev spurgt ind til smertestillende. Jeg var overvældet over, hvor ondt veerne gjorde, men havde også pressetrang. Jeg nåede ingen form for smertestillende, for lillemanden ville til verden - 3.015 gram og 50 cm. Martin havde overblikket og støttede mig så godt han kunne. Det er den mest smertefulde, overvældende og smukke oplevelse, jeg nogensinde har haft. Vi blev to dage på patienthotellet, hvilket vi var rigtig glade for - da der var personale at spørge døgnet rundt. Vi har nu været hjemme i 14 dage og Martin er netop startet på arbejde igen i dag. Det er drønhårdt at agere ammemaskine, men man smelter også helt indeni, når man så kigger på lillemanden. Jeg har grædt af udmattelse, men jeg har grædt mere af rendyrket lykke.
Jeg vil forsøge, at finde tid til bloggen, men hold nu fast, hvor timerne går hurtigt. Klokken er 12 nu og har først lige været i bad og spist morgenmad. Charlie sover, så ville lige skynde mig at lave et blogindlæg med en intens mængde billedspam - for jeg har utvivlsomt fået verdens smukkeste og skønneste barn.
 |
Kålormens mange ansigter i en pause i amningen
|
 |
"Jeg er sååå stor"
|
 |
Det bedste sted i verden at gå kold, er på mors bryst
|
 |
Helt friskbagt
|
Stort tillykke igen med Lille C - hvor ser han bare dejlig kær og nuttet ud! Også et dejligt blog indlæg at læse. Knus fra hende der også glæde sig til at der kommer en baby ud. Knus Lene
SvarSlet