lørdag den 13. september 2014

Julehygge i september - DIY origami santa

Well, er det nogensinde for tidligt at lave julekort? Skal jo have et eller andet at få tiden til at gå med, indtil lillemanden kommer, så hvorfor ikke være forberedt og lave årets julekort?
 
Årets version er en simpel origami julemand/nisse, som jeg vil dele med dig her.
 
Du behøver:
- rødt glanspapir (eller andet tyndt papir, som er rødt på den ene side og hvidt på den anden)
- karton
- lim, fx limstift eller tape runner
 
Jeg har klippet glanspapiret i 15*15 cm kvadrater. Så passer størrelsen på nissen med et A5 kort. Jeg købte alm. A4 karton til selve kortet, som er foldet på midten, så det bliver en A5 størrelse.
 
Pr. nisse skal du bruge 2 stk. 15*15 papir (eller en anden størrelse kvadrat afhængig af hvor stor en nisse du vil lave)
Start med en lave en lille fold forneden
Fold nu også den ene side, samme størrelse fold
Vend nu papiret, så det vender som på billedet og fold en trekant i øverste hjørne og det hjørne der er tættest på dig
Fold nu den nederste trekant ned, men ikke helt ned, der skal komme en lille fold
Vend papiret på hovedet, så den røde siden vender mod bordet. Fold venstre hjørne ind mod midten
Fold nu højre hjørne ind mod midten, så du får en nissehue - du kan eksperimentere lidt med hvor langt eller hvor skråt du folder hjørnerne
Bøj nu spidsen af nissehuen, så den får et knæk. Nu er hovedet færdigt
Du skal nu i gang med kroppen og skal have fat i dit andet stykke papir. Start med at lave en fold foroven og forneden
Fold nu papiret på midten og fold det ud igen - det er midterfolden du skal bruge
Fold nu siderne ind, så de mødes i den midterfold, du netop lavede
Du skal nu folde de øverste kanter ud, så du laver ærmer
Sidste skridt i kroppen er, at folde delen (se forrige billede) længst væk fra dig selv, ned, så kroppen kommer til at se ud som på dette billede
Du har nu en nisse. Da mine skal bruges på julekort, har jeg givet dem lidt lim på de stykker papir, som "flaprer" - her på billedet er nissen endnu ikke limet.
Da jeg var i Panduro for at købe papir og karton, blev jeg lokket til at købe en "tape runner" med to refiller. Og jeg må indrømme, at den er virkelig smart. I stedet for at sidde og fedte med en limstift, giver tape runneren dig mulighed for meget præcist at påføre limen, uden at du får klistrede fingre. Og skulle man være kommet til at rulle for meget på, kan overskydende lim nulres af igen. Den kan også bruges, hvis du fx skal montere en blonde. Du slipper for at ri og undgår at ødelægge det der skal syes på med nåle. Jeg brugte den til at fiksere "flapperne" og til at sætte nissen fast på kartonet.
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar