onsdag den 30. juli 2014

Vegansk softice

Mange "erstatninger" har jeg smagt i mine år som veganer, men jeg er aldrig faldet over en softice - indtil i dag. Hos Barista tæt på Centralstationen i Malmø kan man nu få vegansk softice. Den serveres enten uden "drys" eller med granola eller med drottningsylt (en kombi af blåbær og hindbær). Det koster 20 sek for et bæger og jeg prøvede en med granola på (ingen honning i). Det er mjukglassmix fra Lovice, så jeg vil antage, at det er lavet på soja.
 
Jeg synes generelt, at vegetabilsk is er "blød", selvom den kommer direkte fra fryseren. Så isen her mindede egentligt en del om alm. sojais, som er "blødt" lidt op. Men sikken luksus at kunne gå ind et sted og få vegansk softice - jeg skal da i hvert fald også forbi og prøve den med drottningsylt en dag. Det ligger kun et par minutter fra Centralstationen, så kig forbi, hvis du alligevel er i nærheden.
 
Barista - Fair Trade Coffee (Citykajen)
Anna Lindhs Plats 10
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar