søndag den 27. oktober 2013

Vegansk slik - den usunde af slagsen

I går var min mor, min mand og jeg ude og spise i Malmø. Efterfølgende tog vi forbi "Godis Lagret" på Södra Förstadsgatan (ca. nr. 80, tæt på Smedjegatan og Triangeln st). Det viste sig, at de faktisk har en hel del vegansk slik. Jeg køber stort set aldrig bland selv slik, da der ofte er gelantine, E904 (bivoks) eller E120 (rød farve) i. Men i denne butik var det nemt, da alle tingene står i deres oprindelige kasser, så man kan hurtigt læse sig frem til om det var vegansk eller ej. Jeg tog lidt billeder af de ting jeg købte. Så har man en idé om hvad man kan gå efter, hvis man skulle komme forbi - om lørdagen fx. har de åbent til kl. 2, så der skulle være rig mulighed for at nå forbi.

Jeg lavede en pose til mig selv, en til min søster (som også er veganer) og en med karamellerne til min søsters mand, da han er vild med dem.

Pris: 6,95 sek pr. 100 gram, ca. 6 dkr. pr. 100 gram. Ikke billigt ift. det er i Sverige, men centralt beliggende og stort udvalg.

Obs: ja, slikket her er fyldt med e-numre, farvestoffer og sukker, men tilgengæld er det vegansk.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar