Arrangementet startede
med en regnbyge med ambitioner, men det lod deltagerne sig heldigvis ikke
afskrække af. Folk ankom fra omkring kl. 16 og ved 18-tiden var de fleste
ankommet. De to nyindkøbte grill blev samlet, medbragte tæpper blev bredt ud på
græsset og to bænke blev forvandlet til en overdådig buffet. Der blev tændt op
i kullene og buffeten fyldtes langsomt med lækre kartoffelsalater, brød, linsesalater
og grønne salater. Især kartoffelsalaterne var der en overflod af, men det er
jo også det oplagte tilbehør til grillmad. Tobias havde sørget for ”kødet” i
form af lækre grillspyd med grøntsager, ”kebab” og ”kylling”, krydderede pølser
og andet godt. ”Kødet” var indkøbt i Astrid och Aporna weekenden før, hvor
undertegnede havde arrangeret en vegansk shoppe- og spisetur i Malmø, der som
bekendt er en veg* himmel sammenlignet med Danmark.
Vi endte med at blive
omkring 30-35 glade grønne grillmennesker i alt, men folk kom også dryssende
hen af aftenen. Der var både en del velkendte, men også mange nye ansigter i
flokken. Alderen spændte bredt, som det
altid er tilfældet ved disse arrangementer, og jeg tror vi spændte helt fra 17
år til i 60erne, hvis vi ikke tæller den deltagende hund med. Dagen og aftenen
var en stor succes og der må her gives en stor tak til Tobias for at arrangere
en så vellykket dag, en stor tak til Marcus, som agerede grillmester og en stor
tak til alle de grønne og smilende mennesker, der var med til at gøre dagen så
vellykket, som den var.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar