lørdag den 14. april 2012

Føs'da

I onsdags rundede jeg et frygteligt skarpt hjørne. Jeg fyldte 25 år ;)

Det meste af dagen gik på arbejdet. Da jeg kom hjem blev jeg mødt af flag i indkørslen og  indendøre var der pyntet med små fine træflag. Vi kørte på posthuset og hentede min Holstee Manifesto plakat - så det var næsten min fødselsdagsgave fra mig selv ;)

Jeg fejrede dagen på den veganske café/restaurant Kao's, som ligger i Malmø. Sikke lækker mad. Alt på menuen er vegansk, så jeg kunne vælge og vrage. Desværre kom vi for sent til dagens grøntsagsret, så vi tog i stedet noget fra menutavlen. Hver dag kører de en grøntsagsret og en fakeret - indtil de bliver udsolgt, ellers er der ala carte.
Vi valgte begge to burgeren, som var virkelig lækker. Martin sagde endda, at han kunne have spist to. Jeg fik mig en "cheese"cake til dessert og hertil blev der drukket biodynamisk rød vindruejuice.
Da vi kom hjem lavede Martin endda et dejligt varmt karbad til mig - i vores fancy karbad med massagedyser :)
Så det var en stille og rolig, men super hyggelig dag i forkælelsens tegn.


Min elskede og savnede niece havde sendt mig et billede <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar