Sider

mandag den 9. januar 2012

Loppemarked i Forum

I går var jeg til loppemarked i Forum. Jeg ELSKER gode loppefund og gerne med et kraftigt hint af de skønne 70ere.
Indtil videre har jeg holdt det i de mindre genstande; horrible mængder Erik Kold dåser, mærkelige vaser, flettede plastbøjler og meget meget mere. Men! Nu har vi jo købt et hus og derfor købte jeg mit hidtil største fund i går. Et styks meget stor tallerkenrække. Og til jeres information; det var overhovedet intet problem at fragte den hjem i metroen, i toget og til slut på cyklen. Og det er da overhovedet heller intet problem at slibe malingen af med evige mængder af sandpapir. Bonusinfo: den er blå inde under den kønne brune farve. Det er vist godt vi først flytter til marts, for det er vist et længere projekt.

Tænker at den skal blive mintgrøn.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar